Hov, Et egern!

Anders Colding-Jørgensen har skrevet en lille perle af en selvhjælpsbog for os, som måske nok synes, at vi bruger lige lovlig meget tid på de sociale medier – og som gerne vil gøre noget ved det.

Hvorfor tjekker jeg så ofte? Hvorfor vælger jeg at blive hængende i Facebook- eller Instagram-feedet lang tid efter jeg har ‘gjort hvad jeg skulle’? Hvad er det, der får mig til at tage telefonen frem? Hvad kan jeg gøre for at ændre på det?

Stille og roligt – og helt uden løftede pegefingre – hjælper “Hov, et egern!” dig med at forstå hvordan vores vaner styrer vores adfærd. Og ikke mindst, hvordan vi kan – og ikke kan – ændre vores vaner.

At bogen så samtidig rydder op i junglen af pseudovidenskabelige og selvansvarsfraskrivende (er det et ord?) forklaringer om dopamin og algoritmer er så bare et ekstra plus.

Kapitlet om Bogsutten – som ikke er med i selve bogen – giver et godt indtryk af bogens form, stil og formål. Anders siger det bedst selv:

Og det er faktisk min metode: Fortæl en simpel teori om hvordan du adfærd virker – og giv enkle råd. Meget gerne formulere på en måde så du tænker at du sagtens selv kunne have fundet på det. Jeg har nemlig ikke behov for at virke klog – men for at du føler dig kompetent.

Jeg er ikke klar til at droppe de sociale medier helt. Og det er ok. Men jeg er allerede nu blevet bedre til at være bevidst om hvordan, hvornår og hvorfor jeg tjekker. Og – ikke mindst – til at forudse mine vaneimpulser og til nogen gange at bruge dem til at gøre noget andet end at tage fat i telefonen…

Klar anbefaling: Køb “Hov, et egern!” her. Der var vist oven i købet noget med en kode “hovetegern19”, som giver 10% rabat. Ingen garantier, dog. Til gengæld er den alle pengene værd. Selv til fuld pris.

kbh.dk skuffer

kbh.dkGlimrende analyse af kbh.dk ovre hos René – og jeg er (desværre) helt enig: kbh.dk skuffer.

Stort potentiale, men efter et par uger, hvor jeg har husket mig selv på at logge ind (og have svære problemer med at bruge mit openID – husk at svare på supporthenvendelser, ellers bliver brugerne trætte af jer), så har jeg sådan set opgivet at finde ud af, hvad jeg skulle kunne få dér, som jeg ikke – med mindre indsats fra min side – kan få alle mulige andre steder…

Arbejdsdagen (rejsedagbog / 2)

Vilnius UniversityFørste dag af seminaret er vel overstået. Formiddagen gik med først at høre Prof. Ewert Bengtsson fra Uppsala Universitet tale over emnet “The importance of IT for a modern University” og derefter Tom Abbott fra Warwick University om “Digital Reputations: Finding the Interface between Communication, Research and E-Learning”. Umiddelbart før den meget sene frokost gik jeg på. Publikummet bestod af 35-40 kommunikationsfolk, administrative ansatte og forskere fra litauiske universiteter. Det gik vist godt – i hvert fald havde en professor fra Vilnius Universitet hentet et par af sine studerende med til min workshop efter frokosten. Læs mere Arbejdsdagen (rejsedagbog / 2)