1. maj – på Østerbro og i Fælledparken

1. maj i Fælledparken1. maj blev en en (især udvortes) våd omgang – men det er jo ingen grund til ikke at tage kameraet ud af lommen og skyde et par billeder eller 40. Se mine billeder fra 1. maj i SF-Østerbro og i Fælledparken på Flickr.

(Og er du SF’er i København? Så husk at stemme til urafstemningen om borgmesterkandidater. Og husk: Krydset skal sættes ud for Bo Asmus Kjeldgaard 😉 )

Lokalt (hoved)brud

SF-Østerbro har i gennem længere tid diskuteret afhændelsen af partiforeningens lokaler (et butikslokale med tilhørende kontor m.v.) på Melchiors Plads v. Ndr. Frihavnsgade. Nu har bestyrelsen – primært på grund af den store medlemstilgang – besluttet at sætte salget i bero. Det er i modstrid med det mandat bestyrelsen fik ved seneste generalforsamling (april 2007):

Bestyrelsen stiller et snarligt forslag om mulighederne for salg af vores lokaler og som en konsekvens heraf en hensigtsmæssig placering af de midler som et salg vil indbringe. Inden et salg skal der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling.

– hvorfor bestyrelsen indkalder til ekstraordinær generalforsamling i starten af januar.

Da jeg i foråret lod mig overtale til at tage endnu en periode i bestyrelsen var det netop for at være med til at sælge lokalet. Det er nu sat i bero. Samtidig har jeg længe været ‘organisationstræt’ og de sidste par år har jeg ikke siddet i SF-Østerbros bestyrelse af lyst, men af pligt.

Der er mange nye medlemmer til at tage over og et stort potentiale for ny og engageret aktivitet. Men også – efter min overbevisning – udsigt til at SF-Østerbros bestyrelse igen-igen vil komme til at bruge uhensigtsmæssigt mange ressourcer på administration af et partilokale, som ikke er det værd.

Så jeg udtræder af SF-Østerbros bestyrelse – ved den ekstraordinære generalforsamling – og ser frem til engang at genfinde et lokalt engagement baseret på lyst – i stedet for pligt. Forhåbentlig kan nye kræfter – ubesmittede af års bøvl og ‘det-har-vi-prøvet-syge’ – skabe rammerne for at byde de mange nye medlemmer ordentligt velkommen og skabe gejst og aktivitet så så meget af momentummet fra valgkampen som muligt udnyttes og fastholdes.

Jeg er – og vil fortsat være – medlem af SF-Københavns bestyrelse og forretningsudvalg, og er pt. med i opstarten af en ‘mini-bevægelse’, som skal arbejde for at sikre og udvikle SF’s tilstedeværelse i blogosfæren og i div. netværksmedier. Så nej: Jeg skal ikke ind under ‘de knaldrøde faner’ (*pfft!* – som om!) – SF slipper ikke for mig i denne omgang 😉

Valgkampen er i gang

SF…det er der vist ikke mange, der kan være i tvivl om længere…

Indtil videre har min største indsats været at sikre, at SF-Københavns website afspejler, at der er folketingsvalg – og at der linkes til SF og vores kandidaters sider.

Med min lokale partiforening skal på gaden for Anne Grethe Holmsgaard – og i løbet af weekenden skal vi have ringet til de sidste SFØ‘ere som vil være aktivister og/eller tilforordnede ved et valgsted… Og klistret de sidste plakater…

SF – nu med censur :(

IMG_0535SF‘s landsmøde i maj 2006 afprøvede SF en ny og anderledes form for online rapportering fra landsmødesalen. En weblog, som jeg, Balder Mørk Andersen og Morten Frederiksen stod for.

Som et af de sidste indlæg på den blog skrev jeg et indlæg, som refererede hvem der blev valgt til hovedbestyrelsen – med deres stemmetal. Fuldstændigt identisk med listen på sf.dk, som dog efter en uges tid landsmødet afholdelse blev redigeret, så stemmetal og alle de ikke-valgte ikke længere fremgik. Ved et tilfælde opdagede jeg, at der – formentlig samtidig med denne redigering – blev slettet et indlæg fra webloggen fra SF’s landsmøde (et indlæg skrevet af undertegnede).

Sletning af websider, indlæg i blogs med videre fordi man ikke synes om indholdet i dem kalder man i de fleste tilfælde for censur. I dette tilfælde ganske vist ikke i nærheden af grovheden i de eksempler man kan se på Amnesty’s nye kampagnesite irrepressible.info – men ikke desto mindre beskæmmende for SF’s forsøg på at profilere sig som ‘det åbne parti’.

De bortcensurerede oplysninger var taget fra et ark papir, som blev omdelt i et par hundrede eksemplarer i landsmødesalen. Det er altså oplysninger som allerede er offentliggjorte, som SF’s sekretariat og ledelse (?) prøver at undertrykke og hemmeligholde.

Er det virkelig i overensstemmelse med SF’s politik at censurere medlemmernes og offentlighedens adgang til oplysninger, som i øvrigt var frit tilgængelige for de udvalgte få der var til stede på landsmødet? Det er ikke kun forkasteligt og i modstrid med alt hvad jeg ville forvente mig af SF. Det er også decideret dumt.

Jesper Laugesen (blog-aktivist, SF’s landsmøde 2006, Medlem af bestyrelse og FU i SF-København, Formand for SF-Østerbro).

Det censurerede indlæg kan her læses i sin helhed (Det er farlige oplysninger, ikke?):

SF har valgt ny hovedbestyrelse

Med ny struktur, nye vedtægter og en kamp mod regeringen som hverken er helt eller halvt færdig kan de ny- og genvalgte se frem til en to-årig periode med hårdt og (forhåbentlig) spændende arbejde.

Villy Søvndal blev – uden modkandidater – valgt som formand allerede inden landsmødets afholdelse.

De øvrige valgte blev:

1. Jakob Nørhøj 137
2. Pernille Frahm 122
3. Ole Sohn 121
4. Steen Gade 116
5. Eigil Andersen 106
6. Trine Bendix 104
7. Karen Touborg 98
8. Meta Fuglsang 97
9. Anne Baastrup 94
10. Özlem Cekic 93
10. Jesper Petersen 93
10. Jane Sørensen 93
13. Trine Pertou Mach 88
14. Sidsel Homann 87
15. Pia Olsen 81
16. Charlotte Gerhauge 79
17. Kamal Qureshi 73
18. Rachid El Mousti 67
19. Kasper Bjerring 61
20. Torben Kastrup 59
21. Jan Ravn Chr. 57
22. Henrik Severin H. 55
23. Henrik J. Møller 54
23. Hans Winther 54
25. Signe Goldmann 52
26. Claus Christoffersen 51
26. Christine Sidenius 51
28. Michael Thomsen 50
——————————————————————————–
1. suppleant: Kirsten Sloth 47
2. suppleant: Serdal Benli 46
3. suppleant: Camilla Burgwald 45
4. suppleant: Torben Duelund 44
5. suppleant: Jens Dalsgård O. 42
6. suppleant: Marie Fugl 41
7. suppleant: Balder Mørk A. 40
8. suppleant: Ole Riisgård 39
9. suppleant: Benjamin Bilde 36
10. suppleant: Erik Bach 35
11. suppleant: Uzma Ahmed A. 32
12. suppleant: Trine Schaltz 31
13. suppleant: Bent Holdt J. 30
14. suppleant: Andreas Røpke 28
15. suppleant: Thomas Hansen 26
15. suppleant: Thomas Warburg 26
17. suppleant: Michael Bo K. 22
18. suppleant: Knud Erik H. 14
19. suppleant: Claus Knudsen 10

/Jesper Laugesen

Formand igen

SF-Østerbro afholdt i går, den 10. april 2006, sin årlige generalforsamling. Som aktivt medlem af foreningen – ikke mindst som kommunal kandidat i efteråret – deltog jeg naturligvis.

I løbet af generalforsamlingen stod det klart, at kun et enkelt medlem af den siddende bestyrelse havde tænkt sig at genopstille – resten (inklusive formanden) genopstillede ikke. Da det jo simpelthen ikke går, at den største partiforening i SF ikke har nogen formand lod jeg mig – under protest og med tænders gnidsel (jeg har jo også et speciale jeg forsøger at tænke på!) overtale og presse til at stille op som formand i en overgangsperiode.

Så mod alle planer er jeg nu – igen – formand for SF-Østerbro…