Det er ikke altid, jeg er enig med Rune Engelbrecht. Men i sagen om Irak, frihedskamp og Enhedslistens holdning til invasionen og besættelsen af Irak kan jeg ikke være mere enig:
Det kan næppe være udtryk for andet end visse mediers og politikeres villighed til at stimulere den antimuslimske bølge, når man ligefrem gør en sensationalistisk historie ud Asmaa Abdol-Hamids udtalelser om, at irakisk kamp mod udenlandske tropper er en legitim modstandskamp mod en besættelsesmagt.
Sagen er nemlig den, at dette har været Enhedslistens officielle politik i fire år. Blot fordi det nu gentages af én bestemt folketingskandidat, som er forpligtet på partiets linje, afstedkommer det pludselig voldsom opstandelse i medierne og på Christiansborg.
En opstandelse, hvis omfang Enhedslisten ikke tilnærmelsesvist har været ude for tidligere pga. samme holdning – men som i Asmaa Abdol-Hamids tilfælde altså fører til et tordenvejr af forargelse og beskyldninger om »landsforræderi«. (i Landsforrædere og pressesvigt)
og
Men hvor irakere fører væbnet kamp mod de udenlandske tropper i landet, og hvor formålet er at drive besættelsestropperne ud af Irak, er der tale om en modstandskamp udkæmpet af en modstandsbevægelse. Så enkelt er det, om vi som danskere bryder os om det eller ej.
Derfor er det ikke i sig selv mere odiøst, når Enhedslistens Frank Aaen og Asmaa Abdol-Hamid støtter det, de kalder for en »legitim modstandskamp« i Irak, end da Lars Løkke Rasmussen støttede Mujahedin i Afghanistan – om end Aaen og Asmaa ikke er gået til Løkke Rasmussens yderligheder og ligefrem er draget til Irak for at lade sig fotografere med en AK47 i favnen. (i Asmaa Abdol-Hamid, Lars Løkke Rasmussen og besættelsen)
Se også billedet med Lars “AK47” Løkke Rasmussen og pressemeddelelsen fra Enhedslisten, som Onkel Henning henviser til.