Fusk med afstemning koster Lønborgs presseansvarlige jobbet

Med vanlig sans for sensationen i det små har Berlingske Tidende i dag “afsløret”, at Lønborgs pressemand har opfordret til at snyde på vægten i Berlingske Tidendes net-afstemning om hvem der skal være Københavns nye overborgmester (det skal selvfølgelig være Bo Asmus Kjeldgaard – men det er en helt anden historie).

Man må ikke snyde – selvfølgelig må man ikke det. Men i virkeligheden siger sagen mere hvor nemt der er at snyde med de internetafstemninger, som aviserne lægger til grund for artikler og vinklinger på snart sagt hvad som helst. Så bliv ikke forarget – eller for den sags skyld forbavset – over, at sikkerhedshuller på størrelse med månekratere bliver udnyttet: Det er med garanti ikke første gang – og desværre næppe heller den sidste. Bliv i stedet forarget over, at det kan betale sig. Undr dig over, at aviser (og her er Berlingske Tidende absolut ikke alene) lægger så løse og usikre data til grund for artikler og forside-overskrifter. Og næste gang du støder på en afstemning på en hjemmeside – eller en artikel på baggrund af en sådan: Husk, at grundlaget er det spinklest mulige – og at hvis der er nogen, som kunne have interesse i at manipulere resultatet; så er der nok nogen der har gjort det…

Nu har Berlingske Tidende fået fyret Lønborgs presseansvarlige. Måske burde Berlingske samtidig overveje at fyre den, der er ansvarlig for at avisen baserer artikler på afstemninger som de nu selv har afsløret er dybt utroværdige?

[dags dato sendt til Berlingske Tidende]

SF vender indvandrerdebatten om

Min seneste folder skal selvfølgelig også kunne ses her på siden. Den har titlen “SF vender indvandrerdebatten om – Mangfoldighed er en styrke“. Teksten på forsiden slår fast, at der skal være plads til forskellighed, at integration handler om at mødes i gensidig respekt – og at de fleste af storbyens problemer er sociale problemer: “Der skal være plads til forskellighed i København. Det skaber liv, glæde og udvikling, når mennesker – uanset køn, race, etnisk oprindelse, seksualitet og økonomi – får frihed til at udfolde sig.
Integration handler om at mødes med tolerance og i gensidig respekt. At leve og bo i de samme kvarterer er en vigtig
forudsætning for, at vi overhovedet mødes.
De store sociale problemer – og især koncentrationen af dem i enkelte kvarterer i København – skal derfor bekæmpes. Ingen fortjener at leve i fattigdom og afmagt – ingen har glæde af en by med store sociale problemer.

Bagsiden af flyeren indeholder mere konkrete mål:
Vi er alle individuelt og kulturelt forskellige og integration handler om at gøre den indsats der skal til for at der er plads til os alle. Stem på en kandidat der vil arbejde for at få enderne til at mødes.
>> Integrationsarbejdet har hårdt brug for en holdningsændring. I de seneste 10 år har højrefløjen haft succes med at gøre integration til et spørgsmål om at alle der afviger fra Morten Korch’s Danmark skal rettes ind gennem straf og forhånende skældsord. Der er brug for at vi alle gør en indsats for at bygge på ressourcerne, integration er ikke ensretning – det er ligeværd og gensidig respekt.
>> Der skal bygges 25.000 kvalitets lejelejligheder med en billig husleje. De hysteriske prisstigninger på ejer og andelslejligheder i København gør det efterhånden umuligt for ganske almindelige mennesker at bosætte sig i København. SF vil arbejde for et bæredygtigt boligmarked ved at udbyde kvalitets lejerlejligheder til en husleje som alle kan betale.
>> Vi vil investere i de trængte boligområder: I enkelte Københavnske boligområder er beboernes fodfæste på arbejdsmarkedet markant dårligere end i resten af byen. SF vil gøre op med ghettoiseringen af København – ikke med beboerne. Huslejen i de hårdest ramte områder skal sættes ned, så det bliver attraktivt at flytte ind – også for dem, der selv betaler huslejen. En bred boligsocial indsats – fra opsøgende arbejde på gadeniveau til blanding af ejerformerne skal sikre, at vi ikke ender med en by der er opdelt i ’dem’ og ’os’. I de belastede boligområder skal der gøres en særlig indsats for børn og unge; skolerne skal gøres til pædagogiske flagskibe, der skal investeres i ordentlige fritidstilbud og det opsøgende arbejde skal opprioriteres.
Verden er kompliceret, og integration handler om meget andet end disse tre punkter, men der er god grund til at fokusere indsatsen så der sker forandringer!
Du kan være med til at skabe forandringerne: Stem på Jesper Laugesen den 15. november 2005

(du kan hente en pdf-version af flyeren ved at klikke på billedet)

Snart vil ingen være i tvivl

Om ca. 24 timer vil byen myldre med biler, christianiacykler, stiger og aktivister. Og morgenen efter – altså på lørdag – vil københavnerne vågne op til en by som i nattens løb er blevet forskønnet (eller skæmmet, alt efter smag og behag) af tusindvis af mere eller mindre farvestrålende plakater. Med kandidatportrætter og valgpropaganda i den mængde vil der næppe være nogen københavnere, som vil være i tvivl om, at der snart er valg. Alligevel er der “tradition for”, at valgdeltagelsen til kommunalvalgene er relativt lille. Hvilket jo kan undre når man tager i betragtning, hvor mange forhold BR tager stilling til i løbet af en valgperiode. Folkeskoler, ældrepleje, parkeringsforhold, buslinjer, integrationspolitik, boligpolitik, kollektiv trafik, byplaner, badestrande, parker med meget, meget mere…

SF’s plakater kan ses på SF-Københavns hjemmeside (SF-Københavns valgplakater)

Kampen om København…

Kampen om København foregik i dag på Blågårds Plads – og havde form af en fodboldkamp mellem i alt 11 unge kandidater fra hhv. venstre og konservative (de blå-sorte 😉 ) og Socialdemokratiet og SF (de rød-grønne) – se foromtalen her på siden.

Lad mig sige det som det er – og med det samme: Det er godt, at de rød-grønnes politik er bedre end vores evner i femmands-fodbold… Jeg stoppede med at tælle da det stod 8-2 – men det blev vist ikke meget bedre siden hen 😉

Til gengæld var det en god og fornøjelig oplevelse – både for deltagerne og for de (ikke særlig mange) tilskuere (og den enlige journalist) der trodsede efterårsvejret. Vi gentager succesen i næste uge – formentlig torsdag – på Palæstinas Plads (i den brede offentlighed måske bedre kendt som Israels Plads) – stay tuned for yderligere oplysninger om tid og sted!

Klar tale, jo tak…

Vil SF konstituere sig med Dansk Folkeparti efter valget? Der er vist meget få mennesker i København, som kunne finde på at stille det spørgsmål i alvor. Men i et læserbrev i Østerbro avis 19. oktober gør en radikal kandidat til BR alligevel netop det. Svaret er lige så klart som det er selvindlysende; nej. Det vil SF ikke (hvilket både SF og Bo Asmus allerede har gjort klart).
Jeg både tror og håber, at det samme er gældende for Bondam og de radikale. Men ønsket om klar tale må også gælde de radikale selv: De radikale har – ved igen at indgå i valgforbund med de konservative – tydeligt markeret, at de radikale er et borgerligt parti. Det kan ikke undre nogen, som har fulgt de radikales gøren og laden i gennem de sidste fire år. Men det stemmer dårligt overens med det billede af et socialt engageret parti, som de radikale forsøger at vise overfor vælgerne.
Valgforbundet betyder, at en stemme på de radikale kan komme de konservative til gavn. Et parti, som vil lade det private marked styre ældreomsorg, skoler og andre velfærdsgoder som i dag styres politisk af kommunen. Er det radikal politik? De konservative vil ikke løse de miljøproblemer, som den stigende biltrafik skaber, vil ikke være med til at indføre kørselsafgifter, og de begrænsninger der i dag er på parkering, ønsker man fjerne. Det vil give endnu mener forurening, støj og stress end vi kender i dag. Med de ellers så fint lydende paroler fra partiets spidskandidat kan det undre, at man vælger at indgå valgsamarbejde med de konservative – og det peger i en kedelig retning for den radikale linje efter valget.

[indsendt til Østerbro Avis 20. oktober 2005]

Fodbold på Blågårds Plads

PÃ¥ søndag – den 23. oktober 2005 – klokken 14.00 tørner i alt 11 unge kandidater til Københavns BR sammen i en fodboldkamp pÃ¥ bold, ben og ord. Kom glad og støt kampen for et fortsat tolerant København!

Politisk fodboldkamp om København
– unge politikere lader benene tale i kampen om magten i København
Det blå borgerlige hold udfordrer de siddende magthavere i København repræsenteret ved Socialdemokraterne og SF på det røde hold.

Regler: Hver scoring giver det scorende hold ret til at stoppe kampen og komme med en politisk udtalelse til tilhørerne på maksimalt 15 sekunder

Det blÃ¥ hold udtaler: “Kun det blÃ¥ hold kan tackle de problemer, København stÃ¥r overfor med bla. integration, folkeskole og trafik. PÃ¥ søndag laver vi en havnetunnel pÃ¥ de røde politikere og viser, hvordan et systemskifte ser ud pÃ¥ en fodboldbaneâ€?

Det røde hold udtaler: “Vi sparker hÃ¥rdt for tolerance i København. En bedre folkeskole og den kollektive trafik fÃ¥r et gennembrud med vores offensive politik De bedste indlæg kommer fra venstrekanten. Vi dribler venstre om og sender de borgerlige ud pÃ¥ sidelinien.â€?

Det røde hold:
Lars Rasmussen (Socialdemokraterne)
Simon Mønsted Strange (Socialdemokraterne)
Niels Andersen (Socialdemokraterne)
Torben Kastrup (SF)
Jesper Laugesen (SF)
Camilla Burgwald(SF)

Det blå hold:
Rasmus Jarlov (Konservative)
Kian Schmücker (Konservative)
Kim Eskildsen (Venstre)
Lasse Grosbøl (Venstre)
Asbjørn Dyrgaard Christiansen (Venstre)

Skal de røde eller blå vinde i København?! Mød op og støt dit hold på søndag!

Ritt skylder stadig svar

Louise Frevert har stået for efterårets hidtil mest pinlige politiske farce. Én ting er de stærkt ubehagelige og deciderede racistiske udtalelser hun er fremkommet med i sin bog og på sin hjemmeside. Noget andet er det ynkelige forsøg på at lægge røgslør over sine holdninger og få en anden til at tage skylden for det. Det er uværdigt og farceagtigt.
Fra SF, Enhedslisten og de radikale har reaktionen været klar og utvetydig: Louise Frevert har med sine udtalelser og sine handlinger gjort sig uværdig til at bestride et hvert embede i Borgerrepræsentationen – og enhver tanke om at konstituere sig med Dansk Folkeparti. Men Ritt Bjerregaard kan ikke svinge sig op til mere end at være enig i, at Freverts holdninger er frastødende og uacceptable. I sit nyhedsbrev forsøger hun – igen – at lade som om, at diskussionen om konstitueringen efter valget er et medieskabt hysteri, og undlader at bruge lejligheden til at meddele vælgerne om hun vil lade Frevert og kompagni være dem, der – mod behørig betaling, sådan er det jo – som kroner Ritt Bjerregaard som ny overborgmester. Er en stemme på Frevert en stemme på Ritt? Og en stemme på Ritt en stemme på Frevert?
Ritt Bjerregaard skylder stadig de københavnske vælgere et svar på det spørgsmål.

(Indsendt til Østerbro Avis d.d.)

Hver valgkamp sine plakater…

Jesper Laugesen, SF - valgplakatDet varer ikke så længe før vi alle konstant vil blive mindet om, at der er kommunalvalg den 15. november. I skrivende stund har 125 (et hundrede fem og tyve!) kandidater, på DR’s kommunalvalgssider uofficielle liste meldt deres kandidatur – og så vidt jeg kan se mangler der stadig en hel del kandidater. Med andre ord: Der bliver hård kamp om vælgernes – jeres – opmærksomhed i den halvanden måned der er til det hele er overstået igen.

I år bruger SF valgplakaterne til – bogstaveligt talt – at sætte tingene på hovedet. Vi har bud på, hvordan man (bedre) kan møde de udfordringer København står overfor, og spørger “Tør du…”.

Til højre kan du se en lille udgave, af min plakat. Jeg – og SF – tør se folkeskolen på en ny måde. Flere og flere forældre fravælger i dag den københavnske folkeskole. Og det er trist. Vi har en vision for en folkeskole, vi kan være stolte af. En folkeskole, som er vores børn værdig:
  • Der skal afsættes 100 mio. årligt ekstra til at vedligeholde og modernisere de københavnske folkeskoler. Det skal være slut med ulækre toiletter og nedslidte faglokaler.
  • Læreren er den, der betyder mest for en god skolegang. Vi skal have topkvalificerede og engagerede lærere for at sikre et højt fagligt niveau – børn bliver ikke klogere af at blive testet, men af engagerede og dygtige lærere. Derfor skal der afsættes 25 mio. årligt til styrket efteruddannelse, og hver skole skal udarbejde en plan for lærernes efteruddannelse.
  • Et gratis måltid sund, økologisk mad hver dag til alle børn i skoler og daginstitutioner.
  • Fordeling af sprogligt og socialt dårligt stillede elever skal ske gennem målrettet information til forældrene, ikke gennem tvang og kvoter.
  • Sårbare skoler, som ressourcestærke elever søger væk fra, skal gøres til flagskibe med gode selvstændige skoleprofiler og tilføres ekstra ressourcer til lærere og vedligeholdelse.

Valgkampsfest

Anders Greis Band - foto: Balder Moerk AndersenSF er ikke så pokkers rige. Faktisk har vi ikke særlig mange penge at lave valgkamp for. Vi kan ikke – som en anden Ritt – ansætte fuldtidskampagnemedarbejdere eller trykke alle de foldere, flyers og plakater vi har lyst til. Vores begrænsning er mængden af penge. Vores styrke er de mange aktive græsrødder, som er villige til – på gader og stræder og i bolig-opgange og på arbejdspladser – at lægge et stort stykke arbejde for at sikre, at vores holdninger bliver bragt på dagsordenen. Vi har ingen spindoktorer, som ‘planter’ artikler i aviserne eller indslag i tv-udsendelserne. Men vi har en god sag – og en masse engagerede aktivister.

Bo Asmus Kjeldgaard - foto: Balder Moerk AndersenI onsdags mødtes vi alle – kandidater og aktivister – til en fest i Kulturhuset Islands Brygge for at kickstarte valgkampen. Billederne i dette indlæg er alle fra den fest. Det var en god aften med præsentation af kandidater og valgkampsmateriale, taler, musik og hygge i al almindelighed.

Blandt indslagene var en til begivenheden skrevet sang til Bo Asmus (som jeg håber på at kunne præsentere på boasmus.dk snarest). Derudover fik vi besøg af tre speciel guest stars – Bjerregård, Pind og Bondam i form af tre sprællemænd:
Sprællemænd- og koner - foto: Balder Moerk Andersen