Kategori: Læserbreve

SF vil have plads til mennesker

På Østerbro er der alt for meget trafik. Det kan de fleste vist hurtigt blive enige om. Et af de steder det er tydeligst er på Trianglen. Denne Østerbros centrale plads er i dag et støj- og trafikhelvede, som fortrænger fodgængerne til at krybe langs husmurene – alt i mens man løber spidsrod mellem drejende biler, cykellig og barnevogne. Det er på tide, at Trianglen omlægges – ikke til fordel for endnu 2.500 biler i døgnet – men til fordel for de mange Østerbroere, som mangler steder at være, opholde sig og mødes. Østerbro Lokalråd har fremlagt flere modeller for hvordan det kan lade sig gøre – fx kan det ene ‘ben’ af Trianglen afspærres. Der skal skabes den nødvendige plads til fodgængerne. SF vil have bredere fortove og flere gangstier med muligheder for motion. Flere gågader og sivegader, hvor bilerne færdes på fodgængernes betingelser – ikke omvendt. Trianglen er et oplagt sted at starte.

[sendt til Østerbro Avis d.d.]

Klar tale, jo tak…

Vil SF konstituere sig med Dansk Folkeparti efter valget? Der er vist meget få mennesker i København, som kunne finde på at stille det spørgsmål i alvor. Men i et læserbrev i Østerbro avis 19. oktober gør en radikal kandidat til BR alligevel netop det. Svaret er lige så klart som det er selvindlysende; nej. Det vil SF ikke (hvilket både SF og Bo Asmus allerede har gjort klart).
Jeg både tror og håber, at det samme er gældende for Bondam og de radikale. Men ønsket om klar tale må også gælde de radikale selv: De radikale har – ved igen at indgå i valgforbund med de konservative – tydeligt markeret, at de radikale er et borgerligt parti. Det kan ikke undre nogen, som har fulgt de radikales gøren og laden i gennem de sidste fire år. Men det stemmer dårligt overens med det billede af et socialt engageret parti, som de radikale forsøger at vise overfor vælgerne.
Valgforbundet betyder, at en stemme på de radikale kan komme de konservative til gavn. Et parti, som vil lade det private marked styre ældreomsorg, skoler og andre velfærdsgoder som i dag styres politisk af kommunen. Er det radikal politik? De konservative vil ikke løse de miljøproblemer, som den stigende biltrafik skaber, vil ikke være med til at indføre kørselsafgifter, og de begrænsninger der i dag er på parkering, ønsker man fjerne. Det vil give endnu mener forurening, støj og stress end vi kender i dag. Med de ellers så fint lydende paroler fra partiets spidskandidat kan det undre, at man vælger at indgå valgsamarbejde med de konservative – og det peger i en kedelig retning for den radikale linje efter valget.

[indsendt til Østerbro Avis 20. oktober 2005]

Ingen sponsorater i vores skoler

Det seneste knæfald for kommercialiseringen af vores samfund står Ritt Bjerregaard for. I en plan for folkeskolen i København, som er blevet flittigt refereret af i dagspressen (se fx Politiken, DR, TV2, meddeler hun, at “hun er parat til at lade private firmaer sponsorere et skolelokale mod at få lokalet opkaldt efter sig” (TV2).

Det lyder jo besnærende, men uddannelsen af vores børn og unge er for vigtig til at lade den helt nødvendige renovering af bygninger og lokaler være op til vilkårlige firmaers forgodtbefindende. Undervisningen i folkeskolen er en fælles, offentlig opgave, og vores børn skal ikke – også i skolen – udsættes for mere eller mindre skjulte reklamer fordi vi ikke kan finde ud af at finde pengene til at skabe ordentlige rammer for den. Det er en falliterklæring, og det er unødvendigt.

Nej tak. Vi har reklamer nok i det offentlige rum – på busstoppesteder, reklamestandere og i fjernsynet. Skolen har en unik position, dels fordi vores børn tilbringer så uendelig meget tid i skolen, dels fordi skolen ikke blot skal lære vores børn at læse, skrive og regne; Som kulturinstitution er skolen også bærer af de værdier og normer, som vi ønsker at vores børn skal opdrages til.

Forestil dig en elevs skoledag; det starter med matematik i Netto (rummet hed i gamle dage klasseværelset) og fortsætter med musik under iTunes’ logo. Hvis eleverne er heldige nok til at have en kantine på skolen hedder den nu Ronald McDonald-kantinen (ellers er der vel et hjemkundskabslokale, der kan sponseres). Idræt klares i Onside-hallen eller på expekt.com-fodboldbanen. Sony PSP eller Nokia sikrer deres tilstedeværelse i børnenes liv ved at sponsere fritidsklubbens lokaler.

Vores børn skal ikke også i skolen opleve, at de er forbrugere først, og kun sekundært mennesker og borgere i Danmark – for uanset hvilke betingelser man sætter på reklamerne vil selve tilstedeværelsen af dem påvirke børnene. Det er naivt at tro andet.

Ritt skylder stadig svar

Louise Frevert har stået for efterårets hidtil mest pinlige politiske farce. Én ting er de stærkt ubehagelige og deciderede racistiske udtalelser hun er fremkommet med i sin bog og på sin hjemmeside. Noget andet er det ynkelige forsøg på at lægge røgslør over sine holdninger og få en anden til at tage skylden for det. Det er uværdigt og farceagtigt.
Fra SF, Enhedslisten og de radikale har reaktionen været klar og utvetydig: Louise Frevert har med sine udtalelser og sine handlinger gjort sig uværdig til at bestride et hvert embede i Borgerrepræsentationen – og enhver tanke om at konstituere sig med Dansk Folkeparti. Men Ritt Bjerregaard kan ikke svinge sig op til mere end at være enig i, at Freverts holdninger er frastødende og uacceptable. I sit nyhedsbrev forsøger hun – igen – at lade som om, at diskussionen om konstitueringen efter valget er et medieskabt hysteri, og undlader at bruge lejligheden til at meddele vælgerne om hun vil lade Frevert og kompagni være dem, der – mod behørig betaling, sådan er det jo – som kroner Ritt Bjerregaard som ny overborgmester. Er en stemme på Frevert en stemme på Ritt? Og en stemme på Ritt en stemme på Frevert?
Ritt Bjerregaard skylder stadig de københavnske vælgere et svar på det spørgsmål.

(Indsendt til Østerbro Avis d.d.)

Alle har ret til et toilet

Det er efterhånden mange år siden, at de sidste lokummer i gårdene blev nedlagt. Er det ikke ved at være på tide, at vi sikrer et toilet i alle lejligheder? Mens overborgmesterkandidater i et væk overbyder hinanden med hvor mange og hvor billige boliger de vil være i stand til at bygge lige så snart de får chancen, så er det måske på tide at vende blikket mod de boliger, vi allerede har her i byen. Gør man det, ser man, at vi fx har hele 6.500 boliger uden eget toilet. Det rammer dem, der allerede er svagest. Det er simpelthen ikke godt nok. Derfor foreslår SF nu, at København afsætter 5 mio. kroner til at afhjælpe problemet.

I følge byfornyelsesloven betragtes etablering af et toilet som en forbedring af boligen – at få et toilet medfører derfor huslejestigninger. Alle har ret til et eget toilet – og SF foreslår derfor, at loven laves om, sådan at man kan få sit eget toilet uden at det bliver dyrere at bo i sin egen lejlighed.

Se pressemeddelselsen fra BR-gruppen.

Løfter for til dem der er alene – og sig selv nok

Klaus Bondam vil gerne være overborgmester, og har længe ledt efter en ressourcestærk gruppe af hidtil uopdyrkede vælgere… Stort slået op i blandt andet Politiken lader det til, at han har fundet dem. Det er den voksende gruppe af singler i storbyen som nu skal indforskrives i de radikales jagt på overborgmesterposten. Men det er ikke den enlige mor – eller den nytilflyttede studerende, som passer sine studier og kun har SU’en at leve for – som de Radikale vil hjælpe. Læs mere Løfter for til dem der er alene – og sig selv nok