Udtaler Klaus Bondam til Jyllandsposten.
Men kan et byggeri
- uden komfur
- uden legepladser
- uden fællesvaskeri
- uden køleskab
- med så få vægge som muligt
- uden maling på væggene
- med så små udearealer som muligt
- hvor alle udearealer skal være privatiserede (=ingen fællesarealer)
- hvor der skal dispenseres fra krav om
- elevatorer
- affaldsskakter
- parkeringspladser
kaldes for et byggeri i høj kvalitet?
Spørgsmålet burde være rent retorisk – for selvfølgelig kan det ikke det. Men i den københavnske politiske virkelighed er spørgsmålet desværre reelt. Stort set hele Borgerrepræsentationen har ladet sig forføre/tvinge ind i aftalen. En aftale, som på papiret og som politisk slogan lyder fantastisk flot. Men også en aftale som – i bedste fald – er et luftkastel. I værste fald et bevidst bedrag: For selvom det – når alt er sparet væk – måtte være muligt at etablere lejligheder til 5.000 kr om måneden, så er der vel ingen som forventer, at lejerne skal bo i umalede lejligheder uden vægge og uden køleskab og komfur?