Jeg burde have vidst bedre… (Dell Hell)

Jeg burde have vidst bedre end at købe ind hos Dell.

Det hele startede med en trådløs projektor, som ikke kunne det, som var blevet lovet – og en kafkask tur gennem Dell‘s kundeservice/support begyndte.

Vi starter med et opkald til salgsafdelingen, som sender mig videre til teknisk support, som må sende mig videre til 2. level support. De kan ikke umiddelbart hjælpe, så de lover at vende tilbage.

Et par dage efter ringer jeg og kommer igennem til teknisk support. De kan ikke hjælpe mig, og sender mig videre til 2. level supporten. De kan ikke hjælpe mig, men kontakter deres irske ekspertsupport, som dog heller ikke kan hjælpe, men foreslår at De kan ikke sende mig et par kabler, så vi i det mindste kan bruge projektoren kablet. 2. level supporteren lover at lave et notat i sagen og sender sagen tilbage til salgsafdelingen, som nok skal ringe ‘i løbet af i dag’

Et par dage efter… Jeg ringer til Dell – Og hver evig eneste gang jeg skal have fat i dem skal jeg igennem en latterlig telefonkø og forklare sagen helt forfra, fordi I åbenbart bruger forskellige supporthåndteringssystemer i hver afdeling.
(Jeg kan love jer for, at man føler sig til grin når man, efter at have identificeret sig med sit ‘service tag’ (som i øvrigt ikke findes på jeres fakturaer. Der hedder det serienummer) igen-igen bliver sendt videre med besked om, at de vil spørge efter service tag’et igen, når du er blevet omstillet (!?!)).

Nå. Et par dage mere går, og jeg ringer så selv til salgsafdelingen og forklarer hele sagen igen. Salgsafdelingen kan ikke – efter at have fået forklaret hele sagen en gang til – selv tage stilling, men må enten eskalere sagen eller henvise at spare parts. I dette opkald dog med beskeden om, at det skal jeg selvfølgelig ikke rode med, han skal nok vende tilbage inden for en times tid.

Et par dage efter – i dag –  ringer jeg igen-igen-igen til Dell. Får fat i salgsafdelingen. Forklarer sagen for 117. gang. Nej, jeg er ikke interesseret i at købe et par kabler fra jeres spare parts-afdeling. Jeg vil have at I sender mig de kabler teknisk support lovede mig for to uger siden.

Han kan ikke selv tage stilling til sagen, men vender tilbage i løbet af i dag…

 

Right. Beklager Dell, men jeg køber den ikke længere. Jeg troede I havde lært det efter at være blevet vredet gennem mediemaskinen for nogen år siden. Men det har I åbenbart ikke.