Israels betingelser

Politiken skriver, at Israel stiller tre betingelser for våbenhvile overfor Libanon:
1. Hizbollah skal frigive de bortførte soldater (som, omstændighederne taget i betragtning efterhånden må være at betegne som krigsfanger)
2. Hizbollah skal indstille sine raketangreb
3. Libanon skal implementere FN’s Sikkerhedsråd resolution 1559.

Bemærkelsesværdigt, at de to første formentlig er krav, som ikke kan opfyldes af Libanon – men af Hizbollah. Og endnu mere bemærkelsesværdigt, at det tredje krav er opfyldelse af en resolution fra FN’s Sikkerhedsråd. Især når man tager mængden af resolutioner, som Israel nægter at henholde sig til i betragtning. Se mere hos FN (på engelsk): Question of Palestine, FN resolutioner og dokumenter om Palæstina.

Israel, Palæstina, Libanon…

Et stort sort hul… Der er ikke mange ting, som er så fortvivlende, som konflikten mellem Israel og dets naboer. Ikke engang Irak-krigen eller Afghanistan kommer på omgangshøjde.

Ron pundak fra Peres Center for Peace udtalte sig i dag til DR2’s deadline, og han var – situationen lige nu taget i betragtning – imponerende optimistisk: “Uanset hvor sort det ser ud lige nu, så det ende med, at parterne går til forhandlingsbordet”.

Jeg håber han har ret – men lige nu virker det som om, at Israels regering igen tror, at de kan løse problemerne ved aggression, angreb,
drab på civile, sønderbombninger af de palæstinensiske regeringsbygninger etc. Måtte folk som Ron Pundak få magt som de har agt. Besindighed! Hizbollah har tilfangetaget to soldater, Israels bombninger har dræbt 50 civile. Proportioner!

Jeg kunne blive… Nej – jeg bliver så vred. Og ikke mindst: Så modløs 🙁