Skiftedag

Kære læser af denne blog 🙂

Fra og med i dag skifter denne blog fokus. Fra løst og fast om dansk politik, lidt ateistisk propaganda og teknobabble til primært at handle om mine oplevelser som MS-udsendt udviklingsarbejder i Kampala, Uganda. Hvis tid, mulighed og interesse tillader det vil jeg fortsat skrive om løst og fast.

Jeg har samtidig startet en anden blog (uganda.laugesen.org – på engelsk), hvor jeg vil fokusere mere på den faglige del af mit arbejde som ‘Civic Information and Education Adviser’.

Jeg fløj

Don't touch Så var jeg dæleme ude og flyve. Det var for fedt. En lillebitte grob115 med plads til to: Piloten Thue og så mig selv ved siden af. Vejret var noget ustadigt – mange byger, lavt skydække og en vind som man absolut kunne mærke i det lille fly engang i mellem… Men gosh, hvor var det fedt!

Sjælland er bare ikke særlig stor når man ser det hele oppefra – selv i den relativt lave højde af max 1500 vi måtte holde. Og sigtbarheden var i top – lige bortset fra når vi fløj gennem regn eller skyer, selvfølgelig…

Lige pludselig forstod jeg, hvorfor Thue har brugt alle de mange penge for at få lov til at gøre det!

Pics efter hoppet. Læs mere Jeg fløj

Farvel til Humanist

Det er næsten 4 år siden jeg satte mit første Humanist, lidt over 1 år siden jeg blev fastansat og præcis 2 måneder siden jeg startede på mit nye job. Og i dag havde jeg så sidste arbejdsdag på mit gamle arbejde og kan fremover koncentrere mig om at gøre dét ordentligt (og at skrive mit speciale færdigt… naturligvis 😉 ).

Det er lidt trist at sige farvel til gode kolleger – men jeg bliver på Universitetet, så mon ikke jeg render ind i dem fra tid til anden?