Jeg kan egentlig godt lide Enhedslisten. De mener det jo godt, og der er noget besynderligt kært over den ihærdighed, de normalt sørger for at holde sig uden for indflydelse – så de kan stille sig udenfor Rådhuset og råbe op om Verdens uretfærdighed mens de overlader det til andre (læs: SF) at opnå resultater for Københavnerne og få beskidte fingre i det nogen gange beskidte og uigennemskuelige politiske spil på Rådhuset.
Den kroniske mangel på vilje (eller evne) til at erkende virkeligheden bliver dog nogen gange lige lovligt belastende. Som fx i dag, hvor Mikkel Warming meddeler, at Enhedslisten vil forhandle budget med de borgerlige. Med Warmings ord vil Enhedslisten “snakke med hvem som helst om hvad som helst for at 2008 bliver et anstændigt år for byens børn, svage og ældre.”.
Magen til hykleri skal man godt nok lede længe efter. Der er næppe mange som tror, at Enhedslisten faktisk har tænkt sig at indgå forlig med de borgerlige – hvilket også med al tydelighed fremgår af Morten Kabells udtalelse til Politiken i dag: “Vi kommer ikke til at indgå et forlig, hvor der ikke på en eller anden måde bliver etableret et ungdomshus i København.”. Det er spil for galleriet og i bedste fald tomme tønders virkningsløse buldren. I værste fald medvirkende til at sende Ritt i armene på højrefløjen – og dermed minimere venstrefløjens indflydelse på budgettet i København…
Du har nok ret. Men Mikkel Warming udtrykker nok bare den desparation, som så mange børnefamilier i Købehavn føler. Det går jo ikke særlig godt, vel? Institutioner bliver presset til overnormering, kvaliteten af skolerne er stærkt svingende og stadig faldende, de gamle burhøns-slogans er mere aktuelle end nogensinde i vuggestuer, børnehaver og fritidsklubber hvor op mod 400 børn skal samles i storrum, fordi de så er lettere at overvåge.
Til gavn for københavnerne – til inspiration for verden! (Se http://boasmus.sfkbh.dk/index.php).
Mikkel Warming er bare hverken en Hr. Hvem-som-helst. Mikkel Warming er borgmester i København – og de facto leder Enhedslisten i Borgerrepræsentationen. Mikkel – og Ø – har mulighed for at øve indflydelse, men vælger konsekvent at undslå sig politisk ansvar for byens udvikling.
Det er fair nok – det er nu engang den rolle Enhedslisten befinder sig bedst med. Men når man har valgt den strategi er det ren hyklen at forsøge at bilde offentligheden andet ind.