Det er mindre end et år siden helvede brød løs i Libanon og Palæstina. Og nu virker det som, at det hele er ved bryde ud i lys lue igen. Kampe i Libanon, borgerkrig i Irak og nye myrderier i Israel og Palæstina.
Tiden for fredsvagter er for længst forsvundet. Men hvad kan vi gøre i stedet for? Andet end naivt at håbe på fred – eller blot færre ofre?
Bliver der flere eller færre arabere ud af disse kampe?
falkeøje
Jeg har multo svært ved at se hvad fanden det rager os heroppe at de ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt i Mellemøsten. Hvis vi endelig skal blande os, bør det handle om, at vi bygger et hegn hele vejen udenom regionen, og lader de klovner passe sig selv. Fredsvagter? My ass. Det er jo tydeligt at kvajene dernede slet ikke ønsker fred.
…de kommentarer vidner om så lidt respekt for menneskeliv at jeg slet ikke ved hvor jeg skulle begynde at svare.
Respekt for menneskeliv har jeg skam masser af. Men det har de som slås jo så tydeligvis ikke. Tror du selv fredsvagter hjælper? Hvis så, skal vi så ikke sende dem til Darfur, hvor folk dør hundredfoldigt i forhold til Libanon og dernede?
Spørgsmålet er om du, kære Jesper, ikke mangler en vis proportionssans. Jeg er ude af stand til at se hvilken betydning de hundeslagsmål i Mellemøsten har for andre end de involverede. Og under alle omstændigheder er skalaen grinagtigt lille i forhold til Darfur. Lad mig gætte: Det er god tradition på venstrefløjen at mene at Mellemøsten er vigtig. Jeg har imidlertid aldrig hørt nogen som helst begrundelser for hvorfor den skulle være det. Men du vil måske oplyse mig?
@ Jakob Fonsbo (aka “.sfw”):
For det første: Hvis du nu læste mit indlæg ville du kunne læse, at jeg netop skriver at “tiden for fredsvagter er forpasset”. Læs inden du skriver.
For det andet: Mellemøsten er hverken mere eller mindre vigtig end Darfur. Eller andre steder, hvor mennesker meningsløst dør.
For det tredje: Din “respekt” for menneskeliv giver sig udtryk i en flintrende ligegyldighed (“hvad fanden det rager os”) og næsten hadsk foragt (“kvajene dernede”) overfor de mennesker, som i øjeblikket mister deres liv.
Min pointe er at fredsvagterne aldrig har kunnet bruges til en dyt. De er ikke noget reelt brugbart instrument til at skabe varige løsninger. Desuden tror jeg godt du ved præcis hvilken slagside fredsvagter generelt har i deres holdning til og opfattelse af slagsmålenes syndere og ofre dernede.
Skylden for den fortsatte konflikt ligger hos de korrupte og kronisk sure araberbevægelser (Fatah, Hizbollah, Hamas). Da Israel rømmede Gaza, rykkede raketbatterierne ind. De VIL ikke have fred. Så lad dem da for pokker slås til de når en løsning. Hvorfor det skal fylde så meget i mediebilledet her på vore breddegrader overgår sandelig min forstand. Især når adskillige andre og langt værre konflikter i denne verden forbigås med larmende tavshed.
Det kan være du mener det er menneskeforagtende at kalde krigsmagere for kvaj. Det mener jeg ikke det er. Jeg hader krigsmagere, og omtaler dem som det passer mig. Hvad skulle jeg ellers kalde dem? Stakkels frustrerede ptsd-ofre, som har fået en dårlig opdragelse, og som nok skal blive gode igen, hvis vi gir dem en masse penge?
Næh – det er jo trods alt krigsmagerne der er menneskeforagtende – ikke mig.
Så din pointe om fredsvagter er altså om noget, som indlægget ikke handler om. Godt så.
“klovnene” og “kvajende dernede” er nu modereret fra en fællesbetegnelse for hele folk til at være betegnelser for krigsmagerne. Og med mindre du mener, at samtlige indbyggere i Palæstina, Irak, Libanon, Darfur m.m. er krigsmagere, så kan vi godt blive enige dér. Der er alt for mange, der forsøger at løse verdens problemer med vold og våben. Og det er kvajet.
Du har også ret i, at der er andre konflikter, som fortjener (mindst) lige så meget opmærksomhed som Mellemøsten (fx. krigen i/mellem Somalia og Etiopen – som jeg også skrev om i slutningen af 2006). Men på det punkt er jeg – som de fleste andre – begrænset af den viden jeg får fra medierne. Og vi bliver næppe uenige om, at konflikten i Mellemøsten er den klart mest dækkede i medierne (danske, såvel som udenlandske).
Derudover; du har en ret imponerende evne til at snakke udenom og stille retoriske insinuerende spørgsmål. Hvor i indlægget ser du at jeg foreslår at give dem en masse penge? Hvis du vil fortsætte denne diskussion, så kom dog i det mindste med et konstruktivt bud på spørgsmålet i indlægget: Hvordan kommer vi voldsspiralen til livs – uden at ofre endnu flere menneskeliv og -skæbner?
Jeg kommenterede omkring fredsvagter, fordi du jo selv nævnte dem. Du mente tiden var forpasset. Det mener jeg den altid har været for sådanne personers “indsats”. Det har ikke gavnet en dyt, og vil heller ikke gøre det nogensinde.
Naturligvis er du som alle andre begrænset af mediernes informationsmængde. Af een eller anden grund mener medierne jo, at mellemøsten er helt enormt vigtig at beskæftige sig med. Og det mangler jeg endnu nogle slagkraftige argumenter for.
“Hvor i indlægget ser du at jeg foreslår at give dem en masse penge?”
Det sagde jeg skam ikke at du havde påstået. Jeg fremførte det som et polemisk alternativ til at afskrive lederne som krigsmagere.
“Hvordan kommer vi voldsspiralen til livs – uden at ofre endnu flere menneskeliv og -skæbner?”
Jeg har allerede foreslået at vi skal blande os udenom, idet der er en ret stor og markant fløj, som ikke ønsker fred. Forhandlinger og aftaler har tit nok demonstreret det. Det eneste andet man kan gøre er at lukke for enhver økonomisk og politisk assistance til skvadderhovederne, og så vente til de kommer med hatten i hånden. De skal nok komme.
Den eneste anden mulighed er at banke dem på plads med militær styrke, hvilket jeg ikke kan gå ind for i dét område. Det vil jo bare sikre, at folk bliver endnu mere sure, ikke? Og hvem skulle osse gøre det?
Hvis hverken fredsvagter eller soldater er en mulighed, så er der kun tilbage at lukke af. Det er ikke nogen let løsning; jeg tvivler på at en sådan findes. Men så længe en bunke spader insisterer på at slås, så er der jo ikke så meget at gøre.
Har du selv nogle forslag?
Nej, jeg har desværre ingen (gode) forslag selv. Hvilket også var grunden til mit indlæg i første omgang. Det virker håbløst. At ‘banke dem plads’ vil kun gøre ondt værre – kig på Irak, og den teori synes at være bevist. Er vi virkelig nået dertil, hvor det eneste der er tilbage er at vende ryggen til og lade dem slås færdig? Jeg forstår godt trangen, og hvis det kun var dem, der slås, det gik ud over ville jeg måske ovenikøbet selv være fristet. Men det er desværre ikke sådan det. Krigene og konflikterne er fyldt med uskyldige ofre. På alle sider. Og så længe uskyldige dræbes kan vi ikke bare se bort og sige “ikke vores problem”. Moralsk kan jeg derfor ikke acceptere løsningsforslaget at lukke af. Der må være en anden mulighed. Jeg kan ikke selv se den lige nu. Men den må være der.
“Er vi virkelig nået dertil, hvor det eneste der er tilbage er at vende ryggen til og lade dem slås færdig?”
Ja. Det mener jeg. Nogen gange er der ingen ting at gøre.
Jeg ville ønske, at jeg havde et bedre svar end: Det håber jeg virkelig ikke er tilfældet… 🙁