Hvad er vigtigt?

SF skal stille nye folketingskandidater op i København – og som jeg lovede for et par dage siden er her første opfølgning til spørgsmålet: Hvem skal jeg vælge?.

Nu er det jo selvfølgelig (og heldigvis) ikke kun mig der afgør hvem SF stiller op i København. Der er omkring 2.300 SF’ere i storkredsen. Og selvom vi typisk kun har en stemmeprocent på 50-60% til urafstemninger (slet skjult hentydning til de af mine partifæller som læser med her: husk at stem!), så er mine to, måske tre stemmer blot ganske få blandt rigtig mange.

Men sådan er det jo ved de fleste valg – og det skal ikke forhindre mig i at forsøge at finde frem til dem, som jeg tror vil gøre det bedst for SF.

Hvad er så mine kriterier? Først og fremmest at finde kandidater, som jeg er så enig med som muligt, naturligvis. Det er heldigvis nemt – de tider er forbi, hvor SF’ere befandt sig på den ene eller den anden side af et uoverstigeligt hegn: Modstand eller medspil i EF/EU. At det er nuancerne og vægtningen af de forskellige politik-områder der adskiller kandidaterne gør det til gengæld ikke nemt at vælge mellem dem.

Lige nu har jeg det faktisk sådan, at mit personlige valg i høj grad kommer til at afhænge af et ønske om at få sat et ‘stærkt hold’ til den næste folketingsvalgkamp. Ved sidste folketingsvalg gik SF tilbage i København. Det må ikke ske igen – og det kræver, at vi får sammensat et hold kandidater, som for det første er stærke, karismatiske og hårdtarbejdende – for det andet, at holdet er så varieret sammensat, at at der er ‘noget for enhver smag’.

SF bliver tit beskyldt for at være et parti af folkeskolelærere og pædagoger. Det afspejler sig ikke i kandidatlisten. 14 ud af de 15 opstillede er akademikere. En er sygeplejerske. Dét synes jeg faktisk er en skræmmende statistik.

Kønsfordelingen er skæv, men ikke nær så grel: 2/3 af kandidaterne er kvinder.

Af kandidater med ‘anden etnisk herkomst’ end dansk har vi to kandidater, som ikke er født i Danmark (Evin Cilgin og Özlem Sara Cekic) og én kandidat som beskriver sig selv som ‘født af pakistanske forældre’ (Uzma Ahmed Andresen). 20% af kandidaterne. Og selvom de ikke selv nævner det i deres opstillingsgrundlag, vil der næppe være nogen som vil blive forbavsede eller forargede hvis jeg for statistikkens skyld regner Kamal H. Qureshi og Rachid El Mousti med i gruppen af ‘nydanskere’. Og så er 33% af kandidaterne nydanskere.

Kigger man på kandidaternes alder kunne man forledes til at tro, at der var et generationsskifte på vej. Fem er under 31, otte er mellem 31 og 40, og kun to er over fyrre (de er så til gengæld, med al respekt, et godt stykke over 😉 ).

Det var en masse gåen rundt om den varme grød. Intet indlæg uden en indkredsning af de potentielle modtagere af mine stemmer.

I toppen af bunken ligger (uprioriteret):

• Ole Riisgaard
• Marie Fugl
• Anne Grete Holmsgaard
• Trine Pertou Mach
• Özlem Sara Cekic
• Balder Mørk Andersen
• Rachid El Mousti
• Ninna Thomsen

Jeg er i syv sind i spørgsmålet om jeg skal forklare hvorfor jeg har valgt dem fra, som ikke længere er i min bunke. Der er ingen af de 15 kandidater, som jeg for alvor har noget skidt at sige om. På den anden side er både valget og fravalget jo væsentlige elementer i demokratiet… Pt må det være nok at sige, at jeg stort set kun har godt at sige om alle kandidaterne. Men man skal jo vælge… 😉

Kommentarer velkomne!