Store Rengøringsdag

foto: Eirik Newt
“Store Rengøringsdag”, arrangeret af Opzoomerne i samarbejde med Københavns Kommune. Jeg deltog i arrangementet på Gunnar Nu Hansens Plads – hvor der i øvrigt var stærk konkurrende fra loppemarkedet samme sted, Trafiklegepladsen ved Fælledparken og .

Der deltog godt 40 mennesker i arrangementet – langt flere end jeg havde turde håbe på ville hive fire formiddagstimer ud af deres lørdag, og efter de 4 timer var Østerbro blevet et _lidt_ renere sted. Jeg var blevet bedt om at slutte arrangementet af med en kort tale – det blev aldrig til noget, men det var nu alligevel det hele værd. Det var en stor opmuntring at se det engagement de deltagende lagde for dagen – for selv om renholdelse af gader og stræder er et kommunalt anliggende, så vil det aldrig lykkes, hvis ikke (bare de fleste af os) vi selv tager et medansvar.

Parken var – blandt flere andre – sponsor af arrangementet. Jeg håber, at vi kan tage det som et tegn på, at Parken også fremover vil tage sit ansvar for at holde Østerbro ren på sig. For det er jo ikke ligefrem noget, vi er vant til fra Parkens side. Efter hver fodboldkamp, hvert speedwaystævne og hver koncert ligner Østerbro en veritabel losseplads. Knuste flasker, øldåser, pizzabakker – og ja selv lugten minder os i dagene om de titusindvis af gæster som på vejen væk fra Parken følte sig nødsaget til at tomme de ølfyldte blærer ved alt fra hushjørner til gadeporte.

Og nu vil Parken vil have lov til at holde mange flere arrangementer. Men før Parken får lov til det, så _må_ vi have fundet en løsning på de mange problemer. Blandt andet skal Parken vedkende sig et ansvar for, at de mange gæster kommer til og fra Parken uden at Østerbro skal lide under det i dagevis. Og ingen aftaler lavet i Og selvom der heldigvis aldrig bliver så stille som ved gadekæret i Herfølge, og selvom at bo i byen kræver at vi affinder os med lidt mere rod, så er det simpelthen ikke rimeligt, at vi skal finde os i så meget larm og så meget svineri – uanset, at Pind og Kramer engang lavede en lokumsaftale med Flemming Østergaard. SF har protesteret kraftigt over den udemokratisk beslutning – og vi undrer os såre over hvordan ledelsen i hhv. Venstre og Socialdemokraterne tilsyneladende mener, at demokratiet kan sættes ud af kraft når det gælder en så vigtig sag som at Det Internationale Melodi Grandprix kunne foregå under tag…

Nok om det – vi må ikke glemme, at der faktisk sker utroligt meget godt på Østerbro i øjeblikket (tænk bare på den store konkurrence “Store Rengøringsdag” havde): Blegdamsvej er blevet trafiksaneret og Ndr. Frihavnsgade er ved at blive lagt om til sivegade. Samtidig har vi fået et vældigt aktivt lokalråd, som blandt andet arbejder for at få gjort Trianglen til en plads for mennesker, ikke for biler (se fx www.trianglen.nu og på at få etableret en badestrand i Svanemøllebugten.

Alle sammen sager som jeg – og SF i borgerrepræsentationen – støtter helhjertet. Østerbro er et fedt sted at bo og at være – og det kan blive endnu bedre. Fra ordentlige cykelstier (langs “Vestbredden” langs søerne fx) til fleksible pladser, hvor Fru Hansen kan trille sikkert med sin rollator – og børn og unge kan trille på deres rulleskøjter og skateboards. Vi skal finde og omforme og udnytte de steder, hvor vi kan møde hinanden – for det er i mødet – som mødet har været det i dag – at vi for alvor opdager hvor dejlig en bydel vi bor i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.