Hold nu op, hvor er der mange, som falder over hinanden for at rive en (heldigvis) unavngiven underviser fra hinanden. Hendes forbrydelse? Hun følte sig ekskluderet ved et afdelingsmøde på CBS, hvor “Den danske sang er en ung, blond pige” blev afsunget. Det er i øvrigt ca. et år siden. Og blev vist klaret på bedste demokratiske vis ved samtale og almindeligt kollegialt hensyn.
Den politiske debat (kigger på jer, politikertyper OG journalister) kører helt op i det allerhøjeste, mest skingre, leje. Krænkelsestosse! Søg psykologhjælp!
Meget få steder – med institutlederen på CBS som opløftende undtagelse – synes der være villighed til så meget som at overveje at tage snakken med det udgangspunkt, at der måske – bare måske – kan være et problem.
Hey, slap nu lige! Væmmeligt, at se politikere i samlet flok sparke på en, der ligger ned og ikke selv er trådt ind i den offentlige debat. Dr. Aslan her er pludselig blevet kompetent til at udskrive psykologhjælp. https://t.co/kWtJlI0FMr
— Kristian Madsen (@KristianMadsen) December 19, 2018
Altså. Før jeg læste om denne sag havde jeg ikke tænkt voldsomt meget over den sang. Jeg synes melodien er smuk – men kan kun lige akkurat huske den første linje… Resten må jeg nynne mig igennem. Og selvom meget identitetspolitik forekommer mig at være en noget egocentrisk omgang minder reaktionen i denne sag mig om noget:
Jeg er hollandsk gift – og har to dansk/hollandske piger. I holland fejrer de SinterKlaas (for all intends and purposes svarer SinterKlaas til Santa Claus/julemanden). Men SinterKlaas har ingen nisser. SinterKlaas har Zwarte Piet (Sorte Peter). En negernisse…
Når man som udefrakommende ser Zwarte Piet er det mere end almindeligt svært ikke at se en svært racistisk karikatur af en afrikaner.
Og når man ser et helt sejlskib fyldt med blege hollændere i honest-to-god blackface og tøj i ‘glade farver’ er det ikke svært at forstå, at folk med afrikansk baggrund og/eller udseende kan føle sig krænkede over traditionen.
Det er nemt at se udefra. Men for mange hollændere, som er vokset op med traditionen – og som ikke selv kan/har set problemet, er det er en lang og smertefuld proces at erkende og anerkende, at det ikke bare er en uskyldig leg. Det er vist et skoleeksempel på privilegieblindhed. Til (de fleste) hollænderes ros skal det siges, at traditionen lige så stille justeres, og at Zwarte Piet som racistisk karikatur langsomt, men tilsyneladende sikkert, udfases til fordel for mere inkluderende ‘nisse’-figurer.
Og hvad har det så med unge blonde piger i danske sange at gøre? Jo. At det ville klæde mangt en debattør at turde sætte sig i ‘den andens’ sted. Lytte til, hvad der bliver sagt. Tage diskussionen i stedet for at forhåne og latterliggøre. Det kunne jo være, at det havde noget på sig. Det kunne jo være, at vi havde vores egne ‘negernisser’. Og det kunne jo være, at vi i al vores selvfedme ikke ser, at nogle af vores traditioner, nogle af vores sange, noget af det vi gør, er ekskluderende, småracistisk eller problematisk. Måske, hvis vi tør.
Jeg har ikke helt besluttet mig til, om jeg synes sangen er sådan for alvor problematisk. Jeg hælder mest til, at den ikke er. Men jeg er da for pokker mere end villig til at høre på hvad folk siger. Uden at udskamme dem eller pådutte dem psykiatriske diagnoser. Uden, på ren automatpilot, at nægte, at der nogensinde skulle være noget som helst at udsætte på en hvilken som helst tradition.