Ungdomshuset ryddet

Det måtte jo ske. Med antiterrorkorpset som spydspids (?) indtog politiet i dag Ungdomshuset i hvad der ligner en velplanlagt og -udført aktion. Men som de unge siger: “Sålænge der ikke er et Ungdomshus, er der en kamp for et Ungdomshus!” – og som sådan er aktivister over hele byen lige nu i gang med større og mindre aktioner.

Den borgerlige presse dækker begivenhederne naturligvis begivenhederne intensivt – og lige i øjeblikket virker det som om, at rapporterne er reelle. Dog kan det kun anbefales løbende at holde sig orienteret i modpressen: Indymedia.dk (især Indymedia’s Newswire og Openwire) og modkraft.dk .

Det er trist, og protesterne (som allerede er begyndt over hele byen) ender jo desværre nok med gadekampe, brosten, bål og og brand. Det eneste man kan håbe på er, at politiet er godt nok forberedt, og ikke lader sig løbe over ende som tilbage i hin ulykkelige dag i 93. For det bliver ikke de unge, der udviser tilbageholdenhed eller modenhed. Tværtimod.

Hvad amerikanerne ikke ved…

Losing AfghanistanHvad amerikanerne ikke ved er måske ikke altid deres egen skyld. Newsweek udgives hver uge i fire versioner. Den asiatiske, europæiske og latinamerikanske har alle forsidehistorien “Losing Afghanistan” – med en ondt udseende bazookabevæbnet afghansk militskriger på forsiden.

I skrigende modsætning hertil er forsidehistorien på den amerikanske udgave – fra samme uge (!) – et feel-good billede af Annie Leibovitz og hendes børn, ledsaget af overskriften “My Life in Pictures“…

Hvorfor? Fra et journalistisk synspunkt kan der ikke være megen tvivl om, at historien om, at selv CIA nu mener, at Afghanistan er ved at være tabt klart overskygger et portræt af en fotograf. Det giver sig selv – og selv hvis det ikke gjorde, understreger Newsweeks egen disponering af sine internationale forsider pointen. Så hvad er det, der gør, at Newsweek ikke vil fortælle den væsentligste historie til amerikanerne? Se på billedet til venstre igen. Det er fra samme uge. Det er da fuldstændigt forrykt!

– og understreger kun nødvendigheden af ikke at stole blindt på mainstream-medierne (ej heller de danske – de vinkler skam også. Modvægt kan findes på fx Indymedia.dk, modkraft.dk, flix.dk. Hver især med deres eget formål og egen skævhed. Men en væsentlig modvægt til den “borgerlige presse” ikke desto mindre. Foreslå gerne andre alternative nyhedskanaler i kommentarerne!