Nu, hvor konstitueringen er overstået og skuffelsen over ikke at være blevet valgt har fortaget sig (lidt 😉 ) er det på tide at få sagt tak. Tak til de af jer som var med til at få valgkampen til at hænge sammen (partimedlemmer, venner og familie). Og tak til de 133, som valgte at sætte deres kryds ud for mig. 133 er jo faktisk ikke så lidt når man nu tænker over det!
Nu vil jeg kaste mig over mit speciale i stedet for – et speciale, som jeg jo ikke havde fået meget tid til, hvis jeg var blevet valgt – så der er intet der er så skidt, at det ikke er godt for noget!
Tak for opbakningen!