Rygestop, år 1

cigaretter
Foto: Williac

I dag er en god årsdag (i modsætning til 15. november), som overhovedet ikke var værd at mindes…
I dag er det nemlig et helt år siden jeg sidst stak en cigaret i munden og tændte. Dét synes jeg egentlig godt, jeg kan være lidt stolt af – også selvom glæden ved årsdagen bliver noget ødelagt af en rodbehandling og en penicillinkur…
Men det er første december, rygestoppet har indtil videre holdt et år og jeg går til julefrokost om 2 minutter. Det er en god dag! 🙂

Rygning

cigaretter
Foto: Williac

… eller rettere sagt ikke-rygning! I dag er tre måneders dagen for mit sidste nikotin-fix. Måske ikke så interessant for andre end mig selv – men hvis jeg skal sige det selv er det ret godt gået. Jeg har – med nogle få afbrydelser – røget ca. 20 cigaretter om dagen siden jeg var 18. Nu er jeg 32. Og altså røgfri på tredje måned.
Det kan godt anbefales! Der er nogen det påstår det er nemt – det er det ikke. Ikke for mig i hvert fald. Men det bliver nemmere dag for dag (og jeg kamptygger da også færre og færre stykker nikotintyggegummier!).