Fra en helt anden tid fandt jeg en laset kopi af “Den røde Kogebog – Moderne Mad” med “Nemme gasbesparende Kød- og Fiskeretter”. En klassiker fra Tørsleff i en udgave, som med antikveret sprogbrug, skamløs promovering af egne produkter og gode råd i en tid, hvor “Vareknaphed, Dyrtid og andre Ubehageligheder” gør livet svært for Husmoderen.
Der er ikke årstal på bogen, men jeg gætter på, at den er fra 40’erne eller begyndelsen af 50’erne. Det er bogens 5. oplag, Forlagets telefonnummer er “Central 612” og prisen er 1 Kr.
Der er meget langt til vor tids kogebøger fra Anthony Bourdain
Fra forord og indledning:
Kan vi hjælpe dem?
[…]Vi ved, at mange Unge hopper lige fra Kontorstolen ind i Ægteskabet, og støder på huslige Faldgruber og Skær. Baade disse Unge og den erfarne Husmoder kan ofte staa og trænge til en sagkyndig vejledning, og det vil Tørsleffs Husmoder-Service med Fornøjelse give Dem. […] Ring blot til Central 612…
Det er dejligt med en stor, tyk, altomfattende Kogebog. Men man holder ikke af at lade den komme for meget i Køkkenet. Det giver nemt Fedtpletter, eller den bliver løs i Sammenføjningen. Derfor er det næsten ligesaa uundværligt med en lille nem og billig Kogebog ved Siden af. […] Een, der skriver om Mad, som er aktuel netop i Dag, og kan give nye Ideer i en Tid, hvor det er vanskeligt at variere Spisesedlen paa Grund af Vareknaphed, Dyrtid og andre Ubehageligheder. […] – kort sagt, den er en god og ligetil Kammerat i det daglige, og skulde den blive en Smule medtaget, gør det ikke noget – den faar en afløser til næste Aar, ligesaa aktuel, ligesaa fordringsløs og ligesaa usart! “Moderne Mad” skulde gerne være den gode Køkken-Kammerat. Det har den været for mange Husmødre tidligere. Det bliver den nok ogsaa for Dem!
– om Maageæg:
I Sæsonen (April-Maj) kan man udmærket anvende Maageæg. Særlig til Bagning, men mange Husmødre anvender dem ogsaa til Spisebrug. Husk, at de altid skal koge lidt længere end Hønseæg.
– om Essenser:
Nu til Dags kan man udmærket lave en god Rom-fromage uden den dyre Rom, men i Stedet bruge Rom-essens. Her er Fællesbetegnelsen Tawana en Garanti for, at Essensen er af den bedste Kvalitet.
– om Sort Stempel:
betegner 2. Kl.s Kød og anvendes paa Kød, hvor et eller andet Organ har været sygt, men selve Kødet er udmærket tjenligt til Menneskeføde, dog skal 2. Kl.s Kød gennemsteges eller gennemkoges.
– om Supper:
Nu til Dags, hvor mange Husmødre har Erhverv ved Siden af Hjemmet, kniber det ofte at naa alt. Derfor maa man indrette sig saa praktisk og nemt som muligt. Men har f. Eks. ikke Tid at koge Ben af til Sparesuppe – nej! man maa klare sig med det, der er hurtigere, nemlig vand og Kødekstrakt, og Resultatet kan blive ligesaa godt.
– om Grød:
Særlig i de unge Hjem spises alt for lidt Grød. Det kommer sikkert nok af, at mange unge Husmødre synes, at Grød er saa besværligt at lave og skal koge saa længe. […] Desuden maa De ikke glemme, at Grød drøjer saa rart paa Eftermaden og lægger Bund for den eventuelle Steg.
– om Hornfisk:
Husmødrene har det nemt nu til Dags, de moderne Fiskehandlere fjerner altid Benene i Hornfisken, saaledes, at der ikke er eet grønt Ben tilbage. Saa er det ingen sag at servere Hornfisk til Middag
– om Fjerkræ:
Fuglene plukkes og svides. […] Halsen skæres af, Struben og Kroen trækkes ud. Der skæres et Snit over Tarmaabningen, og Indvoldene trækkes forsigtigt ud.
– om Sammenkogte Retter:
For at spare paa Brændselet, Tiden og Pengene, er man begyndt at servere sammenkogte Retter. De er nemme, og kan varieres paa mange Maader.
– om Sauce:
Vi Danske er uhyre forvænte med gode, fede Sauce, og nægtes kan det ikke, at det sætter Prikken over I’et med en god Sauce til Kød- eller Fiskeretten. Selv kedelig Restmad kan blive morsom og smage aldeles udmærket, naar der serveres den rigtige, pikante Sauce til.
– om Frokostretter:
Der er noget festligt og stimulerende over smaa, varme Frokostretter…
– om “Mannemad”:
Naar der af og til skal kræses rigtigt for Mændene og De vil være sikker paa Sukces, skal De naturligvis først og fremmest give dem det, som de kalder: “rigtig Mad”
En tanke om “Deres køkkenkammerat”