5 simple værktøjer

Nogen gange er de simple ideer de bedste.
Simplicity, by Will Lion
Her er 5, som jeg enten er decideret afhængig af – eller bare nyforelsket i:

  1. ugenr.dk
    Jeg fatter ikke når folkeskolelærere og andet godtfolk insisterer på at referere til tidspunkter vha. ugenumre. De første 7-8 uger af året går nok, men helt ærligt, hvem ved hvilke datoer der gemmer sig bag uge 37? Ugenr.dk gør.
  2. ipnr.dk
    Hvis man arbejder med web og servere og den slags, vil man før eller siden få brug for at finde ens ip-nummer. Og selvom der findes alle mulige og umulige kommandoer i både windows og linux og en masse forskellige avancerede programmer til at finde ud af alt muligt, så er ipnr.dk en forrygende service.
  3. copypastecharacter.com
    Hvor er det lige, at ® sidder på tastaturet? Eller ✔? eller ß? eller ÆØÅ, hvis nu man sidder på et udenlandsk tastatur? copypastecharacter.com giver nem og hurtig adgang til at kopiere og indsætte de mest almindelige af de ‘mærkelige’ tegn.
  4. kuler.adobe.com
    Laver du nogensinde grafik eller webarbejde (uden for de strenge rammer af et designprogram), så har du næsten med garanti siddet og prøvet at finde på gode farver til dit projekt. kuler.adobe.com giver dels eksempler på farver der spiller godt sammen, dels mulighed for let og elegant at lave dine egne paletter og eksportere dem som swatches til fx Photoshop.
  5. rememberthemilk.com
    Lister, lister, lister. Hvis du – som jeg – har lidt for mange jern i ilden til at kunne huske alt det du skal huske selv… og altid glemmer hvor du har lagt den gule seddel med din seneste todo-liste, så er Remember The Milk et udmærket bud på en nem, hjælpende hånd. Det kan ikke så meget andet end at lave simple todo-lister, til gengæld er den nemmere at gå til end nogle af de mere avancerede (=komplicerede) online alternativer. Og så kan man bruge det på sin telefon, integrere med Twitter og det hele ovenikøbet på dansk.

Andre bud på simple online-løsninger på hverdagens små og store problemer er meget velkomne i kommentarerne!

Foto: Simplicity by Will Lion

4 tanker om “5 simple værktøjer”

  1. Disse er bare genialt. Jeg tænkte på hvilke links jeg kan fremhæve, men må indrømme, at jeg kan ikke finde nogen som er så “to the point” som ugenr og ipnr. Det passer perfekt til din Charles Mingu citat.

    Alt jeg kan tilbyde lige nu er backpackit.com, som er en pendant til rememberthemilk.com.

    Så er der ting der hænger sammen med noget andet: Notebook integreret i Firefox. Når jeg ser noget på webben jeg vil gemme – måske del af en tekst, en citat, eller en artikel jeg vil læse senere – så kan jeg højre-klik på min mus mens jeg browser med Firefox, og gem det ønskede stump whatever til Google Notebook. Dette er ikke i samme kategori som #1 og #2, men den er go’!

    Til sidst: del.icio.us. Jeg er meget glad for denne bogmærkeservice. Især da de tilføjede “don’t share”. Så jeg kan gemme nogle ting der ikke vedkommer hele verden, som min tandlæges website mm. 🙂

Skriv et svar til Christoffer Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.