Kampen om Ungdomshuset

Gadekampe på Nørrebro, december 2006
Så skete det – låget røg af trykkogeren, og Ungdomshuset spændte ben for sig selv igen…

Det sørgelige – udover, at urolighederne lørdag kostede tilskadekomne blandt politi og demonstranter – er, at den forventede og forventelige konfrontation (igen) vil give Ungdomshusets modstandere lejlighed til at ignorere alt det gode, som sker i og omkring huset og udelukkende fokusere på de voldelige sammenstød mellem Ungdomshusets brugere og politiet… (pressen har så rigeligt dækket urolighederne – og artikler og webcasts kan på alle danske mediers hjemmesider (se også modkraft.dk og barfodsreportager hos Dalager).

Var det forventeligt? Ja. Dumt? Ja. Enhver med blot et minimum af tankekraft har vidst, at hvis der ikke kom en løsning (at der fortsat er et sted for de unge, som i dag – og i gennem de sidste 25 år – bruger Ungdomshuset i København), så ville der før eller siden komme en konfrontation. Det skete så i går. Hvilket enhvert fornuftig tænkende menneske kunne have forudset. Brosten, jernrør og -bjælker, bål og brand kan selvfølgelig aldrig accepteres.

Men inden folk falder over hinanden for at afsværge Ungdomshuset og brugerne af huset er det værd at huske på, at der i årevis ikke har været større eller flere problemer med Ungdomshuset. Og værd at huske på, at situationen kræver løsninger – ikke flere trusler. Volden skal fordømmes – men endnu vigtigere er det at arbejde på at undgå, at scenerne fra i går gentager sig.

“Følg demokratiets spilleregler”, siger man til brugerne af Ungdomshuset. Men det har de børn og unge, som i årevis har arbejdet for at redde Ungdomshuset, jo også forsøgt. Og hvad har de mødt? En mur af ligegyldighed fra politikerne, som i (næsten) samlet flok vasker hænder og kalder det for et ‘juridisk problem’, som de ikke kan gøre noget ved. Er det så så underligt, at de unge – som jo i forvejen er ‘i udkanten’ af samfundet – i afmagt og frustration til sidst koger over? Jeg har tit og ofte med diskuteret huset med mine venner – og næsten hver gang er vi kommet frem til, at deres måske største problem er en manglende evne til at handle og kommunikere strategisk/taktisk – at de ikke holder hovedet koldt i situationer som i går. Men det kan og skal ikke være et argument for at lukke et af de få steder, som insisterer på at opretholde en modkultur til den gældende…

Der skal være plads til dem. Også selvom de larmer, lugter og spiller grim musik. Og også selvom nogen af dem, i selvretfærdig frustration over at blive trukket rundt i manegen af politikere, som aldrig for alvor har ønsket at bidrage til en løsning, griber til vold.

Kan en løsning være, at Fonden Jagtvej 69 købet et nyt hus til de unge? Måske. Men det kræver, at Københavns Kommune – og Overborgmester Ritt Bjerregaard – går aktivt ind i at finde en løsning i stedet for at stille sig i kø ved håndvasken… Dér står Weidekamp og Kramer nemlig stadig…

foto: Kedasc, Flickr

7 tanker om “Kampen om Ungdomshuset”

  1. Har svært ved at acceptere, at fordi man i et en periode uden held har forsøgt sig med demokratiske mdler, så skulle vold og terror pludseligt være mere forståeligt end ellers. Det underminere da ideen om det demokratiske præmis. Demokrati og argumentation og kompromis, bør ikke være midlet til et mål, men målet i sig selv.

    Jeg har flere gange haft lejlighed til at snakke politik med husets brugere. OG jeg må indrømme at jeg finder omverdenens forståelse for ungdomshuset langt større end omvendt. OG det er derfor de unge er forkælede, fordi de stadig ikke kan forstå at der rent faktisk er andre menninger end deres i landet og i byen. Man vil også forvente at voksne er mere tolerante over for børnene end omvendt – men selv i den relation er der grænser.

    Der er – som du også er inde på – ingen undskyldning for at gå på gaden i sort-blok, med knallerthjelme og masker.

    Ungdomshuset er et fint koncertsted. Det er en billig bar, det er et alternativt miljø. Fremragende. Men var formålet med ungdomshuset ikke at forsøge at af-marginalisere, og inkludere en lille gruppe unge der føler sig udstødt og utilpasset? var formålet ikke NETOP at gøre op med Bz bevægelsen, inkludere de unge og af-militærisere dem? Det er tydeligvis det modsatte der er sket. De unge har lukket sig om sig selv, og ved hjæp af ekskluderende retorik og firkantede krav, minder hele huset efterhånden mere og mere om de fascister der er husets erklærede fjende.

    Jeg mener det nu een gang for alle står lysende klart – ungdomshuset er en syg atavistisk parasit i københavn. Som sådan skal det fjernes.

  2. Jeg undskylder ikke volden. Det er ikke det, der er mit ærinde. Men derfor kan jeg godt forsøge at forstå de mekanismer, som fører (og førte) til, at en gruppe føler, at vold og optøjer er den eneste tilbageværende mulighed. Mere end noget andet er volden et udtryk for afmagt.

    Juridisk korrekt eller ej, så føler de unge et klart ejerskab af huset på Jagtvej 69 – og det har været klart, at truslen om, at huset ville blive taget fra dem har fået dem til at rykke tættere sammen i en fælles, og stadigt stærkere, opposition til omverdenen.

    Jeg er enig med dig i, at miljøet i Ungdomshuset er præget af en manglende forståelse og tolerance for omverdenen. Men historien har jo vist, at de fleste af dem vokser op og bliver nogenlunde fornuftige voksne.

    Det er meget muligt, at Weidekamps tanke tilbage i 1982 var, at BZ’erne ville blive afmarginaliserede hvis de fik et hus, de kunne kalde deres eget. Men en bizar detalje er, at Ungdomshuset hvad mode, musiksmag og slagord angår har været rammen om det formentlig mest konservative miljø i Danmark de sidste 20-25 år…

    Nå – de pointer jeg havde tænkt mig at komme frem til er, for det første, at ‘problemet’ ikke er huset Jagtvej 69 – en lukning eller nedrivning af huset vil lige så lidt stoppe de unge som nedrivningen af Pusher Street stoppede hashhandlen i København. For det andet, at optøjerne i går var forudsigelige, forventelige – og kunne have været undgået. For det tredje, at de unge har lov til at være dumme, eksklusive, intolerante (og lytte til dårlig musik). Det er et af de demokratiets vilkår som også tillader Nazi-Johnni at lave mad på sin hagekorsgrill i et parcelhuskvarter i Greve. For det fjerde (bare for at understrege det): Nej, intet af dette undskylder volden i går.

  3. “Der skal være plads til dem. (…) Og også selvom nogen af dem, i selvretfærdig frustration over at blive trukket rundt i manegen af politikere, som aldrig for alvor har ønsket at bidrage til en løsning, griber til vold.”

    Der skal være plads til at larme, lugte og være grim i et demokratisk samfund. Men der skal ikke være plads til vold. Slet ikke den koldblodige slags, som planlægges i månedsvis og konstant hænger over Nørrebro i form af hærværk og trusler.

    Blot, fordi disse mennesker påstår at føre en politisk kamp, adskiller de sig ikke nævneværdigt fra for eksempel rockere i deres tilgang til det omkringliggende samfund.

    Per Thiemann

  4. Fint svar – men jeg vil gerne dvæle ved en en ting. Hvordan skulle volden havde været undgået? Skal der laves et landsplansdirektiv (og i givet fald – hvorfor? Af frygt for konsekvenserne?) Skulle faderhuset tvinges til at sælge? – Eller – skulle Ungdsomshuset havde overvejet tidligere om et andet hus kunne bruges? For det er vel ikke på selve dagen du mener balladen kunne være undgået? Såvidt jeg har forstået er der kun liden tvivl om at de unge var forberedte og indstillet på kamp?

    (og som p.s. Ja – demokratiet kan rumme mange ting – inkl. ungdomshuset – men dermed ikke sagt at demokratiet skal have berøringsangst, eller i øvrigt afholde sig fra at insistere på demokratisk adfærd fra ungeren. Herunder falder nazi-gøll og tanker om våbnet oprør. Men ikke nazipropaganda og faktisk væbnet kamp. Man må tænke hvad man vil, hvor man vil og sammen med dem man vil. Men man må ikke slå på politiet, og man skal respektere den dømmende og lovgivende magt.

    Men ser jo heller ikke Holger K. overhælde Fogh Rasmussen med maling, blot fordi Holger og Anders er uenige)

  5. @per:
    Der skal ikke være plads til vold. Helt enig. Men du har sat kikkerten for det blinde øje hvis det eneste du ser, når du kigger på Ungdomshuset, er volden.

    @Andreas:
    Nej. På selve dagen var der ikke megen tvivl om, at de unge var klar til kamp… Skulle kampen have været undgået skulle der have været handlet for lang tid siden. Huset skulle aldrig have været solgt. Men da det var sket – og det viste sig at man havde solgt til en kristen sekt som selvretfærdighed og selvgodhed nægtede at medvirke til en løsning på Jagtvej 69 – skulle der have være fundet et alternativt hus.

    …men jeg er bange for, at det er for sent nu… Holder mine bange anelser stik, så var urolighederne i lørdags hverken de sidste eller værste i forbindelse med Ungdomshuset i denne måned 🙁

    Og det sørgelige er, at fjolserne ikke selv kan se, at hver eneste brosten, malingsbombe og jernstang ikke gør andet end at yderligere at ødelægge muligheden for, at de får et nyt sted at servere deres veganer-gryder, spille deres rædsomme death-grind-trash-core-plidder-pladder punk-koncerter og holde deres basisdemokratiske mandagsmøder. For uanset, om jeg kan li’ den slags eller ej, så er det værdifuldt at have et sted i København, hvor det kan foregå.

Skriv et svar til Andreas Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.