Jeg er ikke ked af at betale skat, men…

…Hvor er det dog rart at have fået lavet min selvangivelse og konstatere, at min fornemmelse var rigtig: Jeg har betalt for meget i løbet af 2005 og skal have lige godt 15.000 kr. tilbage! Så er der jo ikke andet tilbage end at beslutte sig for, om jeg skal være fornuftig og fx bruge dem til at høvle SU-gælden ned eller bruge dem til at financeriere holde lidt orlov til specialeskrivning. Eller om jeg skal lade ufornuften råde og bruge dem på sjov og gejl:

  • en ny mobiltelefon? (den gamle er faktisk lige til lossepladsen efterhånden – og Motorola’s RAZR V3 BLK – MotoNoir ser meget fristende ud
  • ferie? (man får jo næsten charterture til Mellemøsten smidt i nakken i øjeblikket… så der ville sikkert ovenikøbet være penge til overs 😉
  • ny computer? (det kan man jo altid bruge – min nuværende er jo mere end et år gammel allerede!)
  • ny laptop? (jeg har i snart lang tid brugt IBM/Lenovo’s X41 Tablet som overspringshandling – og laptops.dk har den til en pris så jeg næsten ikke skal smide noget oveni skattechecken… 😉

En anden mulighed er jo selvfølgelig at bruge (nogen af) pengene på et godt formål (fx Dansk Flygtningerhjælp, Dansk Røde Kors, Ibis eller Mellemfolkeligt Samvirke – MS. Hmm… Dansk Flygtningehjælps “Uden Omveje” ser ud som et godt – og varigt – bud på en forøgelse af min ‘portfolio’ :).

2 tanker om “Jeg er ikke ked af at betale skat, men…”

  1. hvis du har problemer med formøblingen af disse mange penge, så giver jeg gerne en hjælpende hånd! What are friends for?

  2. Dejligt at se nogen der har en portfolio som tilgodeser andre, og ikke bare en selv. tror aldrig jeg har hørt ordet brugt i den forstand, men god stil 🙂

Skriv et svar til Christian Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.