weblog

Du browser i øjeblikket artikler tagget weblog.

Blogbot.dk har gennemgået en forandring til det klart bedre de seneste par uger. Blandt nyskabelserne er tematiserede oversigter over weblogs. politik.blogbot.dk samler fx alle danske weblogs om politik - mens Nordisk Rød samler venstredrejede blogs fra hele Norden. Take a peak!

Barfoed går af som minister. Ikke nogen større overraskelse. Men det bliver spændende at se hvordan den tilbageværende regering tackler Dansk Folkepartis hykleri…

Sidst (og mindst) har rubrikannoncøren fra Absurdia (eller Psykedelistan) endnu en annonce i Information i dag - endnu mærkeligere end de forrige:

Mobning, pædofil, prostitution, røverier, druk og vold i det hele taget kan meget nemt fjernes fra skoler og samfund. Det er præsteskabet der har skylden, de er ultimative voldelige i kedsomhedens hus hvor livet er en jammer dal. Kulturen er bund-rådden og fordrukken og hviler på ler der lugter af lort - også fordi den slår ihjel - regneark og kaos - kulturpolitur der falder af. Politik og prostitution er ikke håndværk - de producerer fattigdom og ingen ting og især impotent grise hyl i luften faque, dovenskab. Henv. til interesserede for forandring. xx xx xx xx - xx xx xx xx

Alle fejl er fra originalen… Og hvad han mener denne gang er mig endnu mere uklart end før… Det er lige før han begynder at være skræmmende!

Lisbeth Knudsen er begyndt at blogge. Fair nok. Noget skal hun jo tage sig til mens hun er mellem jobs. Og når nu hun jo skriver både godt og begavet, så man kan jo lige så nyde det så længe det varer.

Lisbeth Knudsen ALLCAPS[brok]Men… Og det er her brokkeriet kommer ind i billedet: HVORFOR POKKER SLÅR HUN ‘CAPS LOCK’ TIL HVER GANG HUN SKRIVER EN OVERSKRIFT? ‘CAPS LOCK’ ER IKKE EN GOD IDE! 1. DET ER SVÆRT AT LÆSE. 2. DET ANSES GENERELT (OG AF MIG) SOM UHØFLIGT RÅBERI. 3. DET ER GRIMT - især når man henter overskrifterne ind i en feedreader (som fx netvibes.com). Det er næsten nok til at få mig til at lade være med at læse med… Næsten. ;) [/brok]

KUAKøbenhavns Universitet er - i følge en undersøgelse blandt de studerende - især kendetegnet ved tre værdier:

  1. Tradition
  2. Kvalitet og
  3. Internationalitet

De to første vækker genklang hos mig - men den tredje..? Er Københavns Universitet virkelig så internationalt orienteret? Nåmen; i disse dage sker der i hvert fald ting og sager på internettet, som på hver deres måde forsøger at gøre op med den negative klang af “tradition” (gammeldags, traditionsbunden, forstenet):
Det første eksempel er, at vores rektorat er begyndt at blogge (!). De første par indlæg lover sådan set meget godt - det i skrivende stund seneste indlæg rammer ‘corporate blog-stilen’ meget godt og lægger sig lige i mellem de småtrivielle dagligdags observationer en privat blogger kan tillade sig og de officielle udmeldinger om politikker, strategier og trufne beslutninger, som en virksomheds kommunikation oftest består af.
For det andet bliver der - fra min arbejdsplads - lagt mere og mere information offentligt tilgængeligt på nettet. Fra nye (!) nyheder over dekanens nys afholdte tiltrædelsestale til et dialogsite om byggeriet af det nye Søndre Campus (jeg håber så bare, at det faktum, at vores server er ved at bryde sammen under den stadigt stigende mængde besøgende, vidner mere om fantastisk succes end om dårlig hardware og dårligt kodet software ;) ).
For det tredje - og sidste i denne omgang - kan man fra i dag læse et interview med KU’s Kommunikationschef Jasper Steen Winkel, hvor han blandt andet giver sin vurdering af “de vigtigste trends i den offentlige kommunikation lige nu”:

Sociale medier såsom blogs er en vigtig trend. De åbner uanede muligheder for videndeling og forskningsformidling. Det mærker vi i universitets verden ved eksplosionen af fagspecifikke blogs, hvor forskerne kan føre dagbog over deres forskning og dele deres nyerhvervede viden med fagfæller. Vi er endnu ikke rigtig kommet med på blog-bølgen her i Danmark, men både Harvard og Stanford tilbyder blogs med stor succes. Og KU er på vej med et stort initiativ.

Nok om det. Dagen er aftaget med 4 timer og 6 minutter - og jeg skal lige nå at skrive en halv eller en hel side mere til det haltende speciale…

For et par dage siden skrev jeg et indlæg om censur på SF’s websted… Jeg har nu fået svar fra både webmaster og næstformand. Korrespondancen med SF’s webmaster er privat, men dialogen med SF’s (nys genvalgte - tillykke) næstformand Jakob Nørhøj kan følges på SF’s debatforum (kræver måske registrering for at læse).

« Ældre indlæg § Nyere indlæg »