urafstemning

You are currently browsing articles tagged urafstemning.

Bo Asmus vandt urafstemningen om at blive SF’s borgmesterkandidat til kommunalvalget næste år. Han slog den anden kandidat - Anne Baastrup - ganske snævert.

Jeg tror den interne valgkamp har styrket SF i København, og at vi nu i fællesskab kan skabe et slagkraftigt program og mønstre et stærkt og topmotiveret hold af kandidater til en BR-gruppe, som efter næste forhåbentlig er ca. dobbelt så stor som den nuværende syv-personer store gruppe.

Tillykke - fra en glad SF-Københavner :)

(se bl.a. Politiken: Kjeldgaard slog Baastrup i SF-kampvalg og Søvndal: Stærkt SF-hold i København).

Jeg sad der i salen og forbandede endnu engang den lykkelige situation SF-København befinder sig i: Et sæt rigtig gode kandidater, kun nogle ganske få, som jeg ikke havde lyst til at stemme på og kun tre stemmer til rådighed… Resultatet er offentliggjort her på siden for et par øjeblikke siden.

Men for at stemme skulle man jo vælge - og på trods af mine lovprisninger af såvel Özlem, Balder og Anne Grethe (i dette indlæg), så endte jeg med ikke at stemme på nogen af dem… Mine stemmer endte i stedet på Trine Pertou Mach, Ninna Thomsen og Rachid El Mousti. At alle mine tre stemmer således gik til folk, som ikke endte i den ‘magiske top-fire’ kan man jo så vælge at se som man vil. Men jeg står nu hjertensgerne ved min stemmeafgivning - jeg synes de de tre er meget forskellige, men meget kompetente og engagerede SF’ere (hvilket jeg også betragten resten af kandidaterne som).

Hvis man ser på resultatet som helhed kan man se, at mine tre stemmer ikke gjorde den store forskel - men sådan er parlamentarisk demokrati jo pr. definition. Og heldigvis for det.

Hvis man ser på resultatet er der flere ting der undrer mig. At første- og andenpladsen gik til vores nuværende MF’ere er forståeligt. Men at Kamal fik så mange stemmer overraskede mig alligevel. Kamal har været sygemeldt i en længere periode, og jeg havde egentlig troet, at det ville have skadet hans kandidatur - hvilket det jo altså åbenlyst ikke gjorde.

Jeg havde ikke forventet at se Ida Auken på fjerdepladsen. Overhovedet ikke. Dér er der et-eller-andet, som jeg ikke havde set komme. Måske fordi jeg selv sorterede hende fra i min egen personlige afstemningsrejse? Ninna Thomsen på 10. pladsen? Hvad sker der? En af vores allerbedste unge politikere placeret så langt nede? Det forstår jeg simpelthen ikke! Balder havde jeg også tippet til en langt bedre placering. Måske ikke i top-4, men stadig langt bedre end som den sidst valgte.

De to, som blev suppleanter (Anne-Mette og Evin) er de samme to, som jeg allerede i mit første indlæg om denne urafstemning valgte fra.

Summa: De første to og de sidste to var ikke særligt overraskende for mig. Alt det ind i mellem derimod… ;)

Summarum: SF står til at vinde 3-4 mandater i Københavnskredsen. Vi har en kandidatliste (sideordnet), som fra ende til anden er stærkere end jeg kan huske vi nogensinde før har haft. Det bliver et godt valg.

Tillykke til kandidaterne - jeg glæder mig til at se jer in action!

Så blev det afgjort. SF’s kandidater i Københavnskredsen for 2007-08:

kandidat
stemmer
Kamal Qureshi
476
Anne Grethe Holmsgaard
361
Özlem Sara Cekic
246
Ida Auken
242
Trine Pertou Mach
234
Lotte Thiim Bertelsen
153
Marie Fugl
137
Rachid El Mousti
127
Ole Risgaard
108
Ninna Thomsen
92
Torben Lund
84
Balder Mørk Andersen
54
Anne-Mette Wehmüller
49
Evin Cilgin
47

De første fire kan glæde sig over særbehandling (det er blandt andet dem, som kommer til at stå øverst på listen i - tre afstemningskredse hver), og de nederste to er første hhv. andensuppleant.

Det er nemt at vælge til, men svært at vælge fra. Men tiden sig nærmer, hvor stemmesedlen skal afleveres.

Hvor ender krydsene? Jeg har ikke endeligt besluttet mig - der er ‘valgflæsk‘ i morgen kl. 17.00. Stemmeseddelen skal først afleveres derefter - så kandidaterne har en sidste chance for at sælge sig selv!

Hvem skal det være?

- en ikke-akademiker. Når 14 ud af 15 er akademikere, så er det oplagt at se nærmere på den ene kandidat, som ikke er det. Jeg ved ikke, om Özlem Sara Cekic vil være en god plitiker. Men jeg ved, at hun er meget aktiv - både i og for SF, har organiseret og stået i front for gode sager og kampagner.

- en mand. Kvinder - især på venstrefløjen - har længe haft et slogan “kvinde - stem på en kvinde”. Denne gang er det så godt som umuligt ikke at gøre det. Kun en tredjedel af kandidaterne er mænd, og selvom den nuværende folketingsgruppe er mandsdomineret, så tyder alting på, at vi - i hvert fald i København - får en overmåde skæv kønsfordeling til den anden side denne gang. Især unge - eller blot yngre - mænd er en mangelvare. Morten Homann stopper i folketinget ved næste valg, i borgerrepræsentationen er Torben Kastrup pt. inde som suppleant for Lotte Thiim-Bertelsen (som er suppleant for Kamal Qureshi i folketinget). Så i sikker forvisning om, at kvinderne vil sætte sig tungt på dette års kandidatliste skal en af mine krydser sættes ud for en mand. Der er to tilbage på min ’shortlist’: Balder Mørk Andersen og Rachid El Mousti.

- erfaring. Fornyelse er godt. For meget af det gode er noget skidt. Der er kun en erfaren kandidat tilbage på min liste - Anne Grethe Holmsgaard. Hun er så til gengæld også et fantastisk godt bud på en sådan - utrolig dygtig, vidende og engageret parlamentariker, som udover det nationale arbejde har været rigtig god til at bruge og forstærke forbindelsen mellem græsrødderne i hendes opstillingskreds og folketingsgruppen. Hun er om nogen en ‘grøn’ SF’er - hvilket nogen gange kan være lidt irriterende for en som mig, som nok prioriterer ‘det røde’ lidt højere… Men hun er god - og så er hun opstillet af min partiforening (SF-Østerbro).

Så måske er der, når alt kommer til alt, ikke længere så meget tvivl om hvor mine krydser skal sættes. Men som sagt: De bliver ikke sat før efter valgmødet i morgen (onsdag 29/11 kl. 17.00 i Kvarterhuset i Jemtelandsgade på Amager).

« Older entries

Bad Behavior has blocked 968 access attempts in the last 7 days.