Det er sgu stor sort humor: Søg pÃ¥ “Jagtvej 69, 2200” pÃ¥ De Gule Sider:
(Og hvis du er i tvivl om, hvorfor det er så sjovt, så er du gået glip af forrige års store Internet-meme: Chuck Norris Facts!)
Du browser i øjeblikket artikler tagget Ungdomshuset.
Pernille Bagge, MF for SF er citeret for at mene, at ‘børnepornofiltret’ skal indsamle oplysninger om hvem der ‘gÃ¥r i fælden’ og samkøre oplysningerne med kriminelle og sociale registre. Læs artiklen og græm dig. Jeg fandt artiklen i en historie ovre pÃ¥ Newz.dk, og jeg mÃ¥ give kritikerne ret: Det er et umÃ¥deligt dumt forslag. Faktisk er der sÃ¥ meget galt med ræsonnementet, at det er svært at finde et godt sted at starte.
1. SÃ¥ nemt er det ikke
Udtalelserne viser en eklatant mangel på forståelse af, hvordan Internettet fungerer, og hvem filteret fanger.
For det første deler ‘Seriøse pædofile’ deres snavs gennem lukkede eller anonymiserede netværk. Filtret har ingen effekt der. Hvis de er dumme nok til at gøre det over ‘Ã¥bne kanaler’ skal vi nok fange dem – nok før end senere… For det andet ved de fleste, der har bevæget sig bare en lille smule i den flossede kant pÃ¥ Internettet (eller fÃ¥et en spam-mail eller været uheldig nok til at fÃ¥ sin browser hijacket af virus eller anden malware), hvor nemt og ofte man bliver snydt til at besøge sider, man ikke er interesseret i. Crackede programmer, medicin, porno, piratkopier af bÃ¥de det ene og det andet, russiske brude for under 100$ og meget andet lort er aldrig længere end en enkelt forkert søgning, et klik i en spam-mail eller en browserhijacking væk. Mit gæt er, at 99% af de hits, som børnepornofiltret viser er af denne slags.
2. Velkommen til 1984
For nogle Ã¥r siden var jeg glad og stolt over at kunne sige, at SF var Folketingets fremmeste beskytter af de individuelle menneskerettigheder. Det ligger dybt forankret i SF’s historie. SF’s formand udgav sÃ¥gar en bog under titlen “Frihed i Fællesskab”. Friheden fra statens sÃ¥vel som fra kapitalismens overvÃ¥gnings- og undertrykkelsesmekanismer var helt grundlæggende elementer i vores politikformulering.
I de senere Ã¥r – og med dette forslag gÃ¥r det da helt galt – har SF efterhÃ¥nden overgivet sig til den gældende diskurs; tillid er naivt, kontrol er svaret. Og selvom vi jo da alle sammen kan være enige om, at misbrug af børn skal forhindres og stoppes, sÃ¥ er svaret ikke at bortkaste de basale rettigheder, som sikrer os hver især og alle sammen mod magtmisbrug og vilkÃ¥rlige indgreb i vores privatlivs fred.
Skridtet til at acceptere registrering af boglÃ¥n og -køb er skræmmende lille. For hvis vi skal registrere alle som – tilfældigt eller ej – kommer ind pÃ¥ en side med børneporno, hvorfor sÃ¥ ikke registrere og kontrollere alle dem som køber eller lÃ¥ner problematisk litteratur? Vi ved jo, der ikke gÃ¥r røg uden ild, og at købe Nabokovs “Lolita” (eller endnu værre; filmatiseringen af samme) er jo næsten det samme som at tilstÃ¥ sin perversitet? Og nu vi er ved det; burde vi ikke tage og registrere alle muslimer? Vi ‘ved’ jo at mange af ‘dem’ omskærer deres pigebørn og tvangsgifter dem væk sÃ¥ snart de er kønsmodne. Og hvorfor ikke tage venstrefløjen med i samme omgang? De sympatiserer jo med ballademagerne fra Ungdomshuset – og hvis de ikke allerede har gjort noget, sÃ¥ pÃ¥tænker de det nok.
Følger det ikke næsten naturligt af argumentet: “- Vi mÃ¥ altsÃ¥ lade børnenes tarv komme i første række, og sÃ¥ er det lige meget, hvad det kræver, og hvad det koster.” (Pernille Bagge ifølge dr.dk).
Jeg kan forstÃ¥, at Dansk Folkeparti kan foreslÃ¥ den slags. Totalitarisme ligger ligesom til dem. Men at en parlamentariker fra Socialistisk Folkeparti gør det er er mig komplet uforstÃ¥eligt. Og jeg ku’ blive sÃ¥ vred nÃ¥r Pernille pÃ¥kalder ‘børnenes tarv’ som ‘argument’.
Velkommen til 1984:
“Even the Catholic Church of the Middle Ages was tolerant by modern standards. Part of the reason for this was that in the past no government had the power to keep its citizens under constant surveillance. The invention of print, however, made it easier to manipulate public opinion, and the film and the radio carried the process further. With the development of television, and the technical advance which made it possible to receive and transmit simultaneously on the same instrument, private life came to an end.” George Orwell: 1984, part 2, chapter 9
Lisbeth Knudsen fortsætter med at skrive ualmindeligt interessante indlæg i sin (stadigt ganske nyslåede) blog. Sobert og velovervejet, men båret af indlevelse og indignation. Senest i indlægget Brand i gaderne i bedste sendetid, hvor Lisbeth Knudsen reflekterer over mediernes rolle før, under og efter rydningen af Jagtvej 69 og de deraf følgende uroligheder.
En håndfuld citater (de står langt stærkere i det samlede indlæg. Læs det her):
“…medierne har til opgave at dække troværdigt og sÃ¥ objektivt som muligt, hvad der sker. Vi blander os ikke i, hvorfor det sker. Men sÃ¥ enkel er virkeligheden ikke længere, for medierne er en del af spillet.”
“Medierne har et ansvar for at holde proportioner og ikke medvirke til iscenesættelse af vold og hærværk. Det er en vanvittig svær balancegang. De danske medier levede ikke op til den balancegang i denne omgang.”
“Medierne har holdt mikrofonen for ukritisk bÃ¥de for de unge og for politiets dygtige kommunikationsstrateger. Hvad er det – vurderet kritisk og helt i dybden – at Ungdomshuset egentlig har haft af betydning?”
“De gamle medier – aviser, tv og radio – har mistet kontakten til de unge. De taler om de unge men ikke med de unge, og har intet brugbart kildenet blandt de unge.”
SÃ¥ er det sket. Ungdomshuset Jagtvej 69 er ikke mere.
De unge tabte. København er blevet fattigere. Hvem vandt? En religiøs sekt. Jeppe Kabell var til gudstjeneste i Faderhuset i dag, og beretter fra besøget pÃ¥ sin blog. Hans beretning synes at være rimeligt afbalanceret – men sÃ¥ meget desto mere skræmmende. SÃ¥ hvem var det, der vandt? Jeg giver ordet til Ruth Evensen:
“Gud har store planer med Faderhuset. De fleste tror, at vi snart kan ånde lettede op. Men sådan bliver det ikke. Er det ikke fantastisk, at en menighed af rettroende og disciplinerede kristne, har kunne have sådan en samfundsforvandlende kraft? Vi er eksponeret ikke bare i hele Danmark, men også det meste af verden. Hvad siger I? Hvad synes I det næste skal være? Hvad med homoseksualitet?� (citeret fra Jeppe Kabell)
- Her fra min sygeseng kan jeg kun tilslutte mig Torben Kastrups indlæg fra i gÃ¥r…