Skoler

Min yndlings-rubrikannoncør i Information slog til igen i går. Denne gang er han ikke ude efter en eller flere kvinder at købe hus og begå skattesnyd med. Denne gang er ambitionerne dog nogen helt andre: at afskaffe Big Brother og … tjaah… at forhindre at børn bliver ødelagt?

Sådan afskaffer du Big brother. Sådan afskaffer du formynderiet, så du ikke ender som en spørge Jørgen hele livet, så taber du min ven. Henv. xxxxxxxx - xxxxxxxx.

Straf, skæld ud og skyld er en direkte hindring for lærerig på alle skole i Danmark incl. højere anstalter - den sorte skole. Vi er nummer sjok i verden. Alle børn ødelægges i danmark - big brother er her altid, derfor børnenes protest. Skolen er ikke for livet med (sic!) for mareridtet. Børnene slås ihjel hver dag i danmark og staten er ligeglad. Lærerne er tyranner og sætter børn i gabetok for deres egen karriere. Børnene tromles ned og kasseres i tonsvis og forældrene er aldrig hjemme. Ligegladheden begraves i sladder og druk og ikke at høre efter. Det kan løses så børnene kan få en barndom. Henv. xxxxxxxx - xxxxxxxx

Det seneste knæfald for kommercialiseringen af vores samfund står Ritt Bjerregaard for. I en plan for folkeskolen i København, som er blevet flittigt refereret af i dagspressen (se fx Politiken, DR, TV2, meddeler hun, at “hun er parat til at lade private firmaer sponsorere et skolelokale mod at få lokalet opkaldt efter sig” (TV2).

Det lyder jo besnærende, men uddannelsen af vores børn og unge er for vigtig til at lade den helt nødvendige renovering af bygninger og lokaler være op til vilkårlige firmaers forgodtbefindende. Undervisningen i folkeskolen er en fælles, offentlig opgave, og vores børn skal ikke - også i skolen - udsættes for mere eller mindre skjulte reklamer fordi vi ikke kan finde ud af at finde pengene til at skabe ordentlige rammer for den. Det er en falliterklæring, og det er unødvendigt.

Nej tak. Vi har reklamer nok i det offentlige rum - på busstoppesteder, reklamestandere og i fjernsynet. Skolen har en unik position, dels fordi vores børn tilbringer så uendelig meget tid i skolen, dels fordi skolen ikke blot skal lære vores børn at læse, skrive og regne; Som kulturinstitution er skolen også bærer af de værdier og normer, som vi ønsker at vores børn skal opdrages til.

Forestil dig en elevs skoledag; det starter med matematik i Netto (rummet hed i gamle dage klasseværelset) og fortsætter med musik under iTunes’ logo. Hvis eleverne er heldige nok til at have en kantine på skolen hedder den nu Ronald McDonald-kantinen (ellers er der vel et hjemkundskabslokale, der kan sponseres). Idræt klares i Onside-hallen eller på expekt.com-fodboldbanen. Sony PSP eller Nokia sikrer deres tilstedeværelse i børnenes liv ved at sponsere fritidsklubbens lokaler.

Vores børn skal ikke også i skolen opleve, at de er forbrugere først, og kun sekundært mennesker og borgere i Danmark - for uanset hvilke betingelser man sætter på reklamerne vil selve tilstedeværelsen af dem påvirke børnene. Det er naivt at tro andet.

Det varer ikke så længe før vi alle konstant vil blive mindet om, at der er kommunalvalg den 15. november. I skrivende stund har 125 (et hundrede fem og tyve!) kandidater, på DR’s kommunalvalgssider uofficielle liste meldt deres kandidatur - og så vidt jeg kan se mangler der stadig en hel del kandidater. Med andre ord: Der bliver hård kamp om vælgernes - jeres - opmærksomhed i den halvanden måned der er til det hele er overstået igen.

I år bruger SF valgplakaterne til - bogstaveligt talt - at sætte tingene på hovedet. Vi har bud på, hvordan man (bedre) kan møde de udfordringer København står overfor, og spørger “Tør du…”.

Til højre kan du se en lille udgave, af min plakat. Jeg - og SF - tør se folkeskolen på en ny måde. Flere og flere forældre fravælger i dag den københavnske folkeskole. Og det er trist. Vi har en vision for en folkeskole, vi kan være stolte af. En folkeskole, som er vores børn værdig: