Ritt_Bjerregaard

Du browser i øjeblikket artikler tagget Ritt_Bjerregaard.

Berlingske bringer i dag fantastiske nyheder for SF i København:

Ved valget i 2005 fik Ritt Bjerregaard og Socialdemokraterne et kanonvalg med 38 pct. af stemmerne, men i dag får partiet kun opbakning fra 23 pct. af vælgerne.

Omvendt stormer SF frem fra en tilslutning på 11 pct. ved sidste valg til 26 pct.

Det er opmuntrende læsning – og får mig næsten til at fortryde ikke at kunne være en del af SF’s kommunalvalgkamp næste år.  For med de tal som udgangspunkt bliver det en spændende, men hård valgkamp!

Berlingske: Ritt er i frit fald i København

Berlingske: Analyse: Ritt er presset som aldrig før

Berlingske: Skuffede københavnere vender Ritt ryggen

I dagens Berlinger kan man se Ritt Bjerregaard citeret for en noget opsigtsvækkende udmelding:

‘Jeg har aldrig lovet 5.000 billige boliger på fem år’

og:

jeg [har] aldrig lovet, at de billige boliger ville stå klar efter fem år. Det er et vigtigt princip for mig, at jeg ikke laver kontraktpolitik, jeg er principielt modstander af kontraktpolitik

Men kære Ritt; Inden du går ud med sådanne meldinger burde du da i det mindste sørge for, at du ikke længere på din egen hjemmeside skriver:

Brudte løfter:

Vi vil bygge 5000 boliger til 5000 kroner på fem år. Boligerne skal være på mellem 85 og 100 m2.

Fejlslagne tidsplaner:

2007: Byggeriet af boliger begynder
2011: De sidste boliger er færdige

Og så kan du da godt forsøge at dække dig ind under figenbladet, “det har jeg aldrig lovet”. Men det er politikersnak af værste skuffe. Ingen – ingen – har været i tvivl om, at 5×5x5000 var et løfte. Gang på gang i løbet af valgkampen blev der – fra såvel højre som venstre side – påpeget det ene efter det andet problem med planen. Hver gang var svaret: Det kan lade sig gøre.

Det kunne det altså ikke. Erkend det dog – og tag ansvar for, at du ikke kunne holde hvad du lovede.

Så mistede socialdemokraterne endnu et medlem af gruppen på Københavns Rådhus. Winnie Larsen-Jensen smækker med døren. Berlingske Tidende citerer hende blandt andet for svadaen: “Jeg synes, at hun ødelægger partiet; hun ved bedst selv, og hun kan ikke fordrage at blive talt imod” og at Ritt er den mest egenrådige Overborgmester København har haft siden firserne: “Jeg har oplevet tre overborgmestre før Ritt, og selv Egon Weidekamp var meget mere informerende”.

Ritt Bjerregaard lader sig ikke slå ud. Med vanlig arrogance affejer hun, at hun skulle kunne kritiseres – og hendes i udtalelse, som refereres i Politiken, mere end antyder hun, at problemerne kun skyldes Winnie Larsen-Jensens påståede personlige problemer: “De problemer Winnie Larsen-Jensen har er af personlig art, og kan ikke kommenteres offentligt”. Kan man synke lavere?

Men den ubejlfarlige bydronning er uanfægtet. Selv efter nu i alt tre udmeldelser fra den socialdemokratiske gruppe på Rådhuset (14% af den oprindelige gruppe på 21!) er der åbenbart ikke grund til selvransagelse. Magten er bevaret. Velbekommen.

GruppearbejdeLige nu er godt 40 SF’ere samlet til årsmøde i SF-København. Udenfor ser det ud som om, foråret endelig er til byen – indenfor er diskuteres miljøpolitik, ligestilling, børne- og ungepolitik, valgkampe og det forgangne års sejre og nederlag.

Stemningen er god – det har været et godt år, og årsmødet er trådt sammen med den seneste kommunale meningsmåling in mente: Ved et valg i dag ville SF mere end genvinde de mandater, vi tabte i ved valget i 2005. Derfor er fokus også på at diskutere hvilke sager SF skal forsøge at gøre til vindersager ved næste valg – og på hvordan SF i København undgår at drukne i Ritt og Bondams mediecirkus.

Metroen når vi nok at runde igen-igen – og når mødet engang er færdigt ved 17-tiden vil der også være valgt en ny bestyrelse.

(men lige nu ville jeg nu hellere nyde solen på en gåtur i Fælledparken ;) )

« Ældre indlæg

Bad Behavior has blocked 157 access attempts in the last 7 days.