Politiken

Du browser i øjeblikket artikler tagget Politiken.

Mere end 20.000 døde. Det dobbelte antal savnede. Hundredetusinder (!) er hjemløse.

Politiken og Dansk Røde Kors samler ind til husly.

For blot 200 kroner kan du hjælpe dem med et ’husly-sæt’, der består af en teltdug, en spade, en hakke, en machete, reb og andre remedier, der til sammen gør det muligt at skaffe en familie ly for vejr og vind. Pengene omfatter også transporten. Blot 200 kr. Hvad venter du på? Det er nemt: Støt her, her eller

Støt Burma

Kamal QureshiKamal er i ilden i øjeblikket. Hvad der er op og ned i den sag ved jeg ikke, men med afgivelsen af ordførerskaber / pausen fra ordførerskaber / fyringen fra alle poster - eller hvad det nu er, der er sket står det i hvert fald klart at ledelsen af SF’s folketingsgruppe tager sagen seriøst.

Sagen dækkes i de fleste medier i dag, fx:

sf.dk:
For ikke at blande politik og privatliv sammen, har SFs folketingsgruppe sammen med Kamal Qureshi besluttet, at Kamal Qureshi træder tilbage fra sine ordførerposter indtil sagerne er afsluttede.

politiken.dk:
SF har besluttet at Kamal Qureshi får frataget sine ordførerskaber.

ekstrabladet.dk:
Kamal Qureshi fyret fra alle poster.

jp.dk:
Ole Sohn: “Vi har fundet det rigtigt, at give ham den ro, der skal til for at få sagerne afviklet hurtigst muligt. Vi har derfor besluttet at give [Kamal Qureshi] en pause fra ordførerskaberne…”

De (heldigvis få) vælgere, der stemte på Ny Alliance, altså. Først var de 5. Så blev de 4. Og nu er de så kun 3 tilbage. Hvor er det pinligt at bevidne.

Malou Aamund i politiken:

Jeg ser ikke noget alternativ, fordi jeg tror ikke på det politiske projekt Ny Alliance, og det bliver jeg nødt til at tage konsekvensen af i dag. Hvis der var en fremtid, så ville det selvfølgelig have været en hel anden situation. Og igen - det der med at definere sig selv i modpol til noget andet, synes jeg er noget underligt noget.

Til gengæld er det helt i orden mindre end tre måneder efter valget at underkende sit valgprogram og søge optagelse i det flertal, man blev valgt på at ville forhindre?

Fy fa’n!

Google’s motto er ‘Don’t be Evil‘. Og da Google startede var det nemt. Der var ét Evil Empire i computerverdenen; Microsoft - og vi var alle lykkelige over at der endelig kom nogen som så ud til at kunne udfordre dem.

Men Google voksede og voksede og i dag samler Google så mange oplysninger om os, at det kan være svært at bevare optimismen. De læser din mail (hvis du bruger gmail), de ved hvilke sites (med AdSense, som denne side (!)) du besøger - hvornår, de ved hvilke søgeord du bruger - og hvad du klikker på, når du har søgt. De ved hvor du bor (og har billeder af dig!), og hvis du giver dem lov ved Google også hvad du har liggende på din computer.

Nu er flertallet af danskerne tilsyneladende uhyggeligt ligeglade med at blive overvåget, men hvis man - som jeg - er gammel nok til at synes, at privatlivets fred er værdifuld, så er der ting, man kan gøre (fx lade være med at installere google’s toolbar og google desktop). Man kan også vælge at bruge et af de alternativer til Google-søgninger, der trods alt findes (Microsoft Live Search, Yahoo, Clusty for blot at nævne et par eksempler).

Men hvis man for alvor vil beskytte sig, så findes der flere muligheder for anonymiseret browsing. Tor-netværket fra Electronic Frontier Foundation virker i øjeblikket som det bedste bud på en stabil løsning.

Du kan også - som Politiken i dag anbefaler - bruge en anynomiseret proxy til Google som fx Blackdust.

Men før du gør det, skal du bare lige huske at overveje… Stoler du mere på folkene bag whitedust/blackdust end på folkene bag Google?

Will the real Big Brother please stand up?

p.s. udover EFF’s TOR-netværk kan Prosa og It-politisk Forening’s CD til beskyttelse mod overvågning (Polippix) anbefales (kan bl.a. hentes som torrent)

« Ældre indlæg

Luk
Email det