Jeg har allerede brevstemt – på Trine Schaltz – fordi jeg kender hende som en intelligent, realistisk og hårdtarbejdende politiker. Jeg er oftere enig med hende end ikke, og hun vil være en gevinst for både København og SF.

Valget mellem SF’s kandidater er heldigvis svært. Listen er fuld af folk, som jeg også gerne ville stemme på – men som jeg må nøjes med at give min anbefaling. Ikke mindst til Ninna Thomsen og Ayfer Bakal, som jeg ville have stemt på, hvis jeg havde haft bare et par ekstra stemmer at give af..!

Men stem! Det er det vigtigste!

Bare rolig

Da jeg skulle forklare min knap 5-årige datter i korte vendinger hvorfor vi var på Rådhuspladsen og demonstrere for humanitær opholdstilladelse til de afviste mennesker, lød det omtrent sådan her:

“Der er nogle mennesker, der er kommet her til Danmark fordi det var farligt der hvor de boede før. Nu er der nogle af de mennesker der bestemmer her i landet, der synes de ikke må være her længere. Og ved at være her fortæller vi at vi synes de godt må blive her.”

Min datter var lige ved at begynde at græde og spurgte: “Hvorfor må vi ikke være her længere? Hvor skal vi så være?” Jeg kunne jo, som det selvfølgeligste, sige til hende: “Nej, nej, det er ikke OS, der ikke må være her! Bare rolig…Vi må godt blive her.”

Det siger sig selv hvorfor det efterfølgende klang sært uhyggeligt indeni. Tænk at være den forælder, der ikke kan give den besked til sit bange barn.

Lisbet Laugesen

Godt brølt!

Modstandsbevægelsen mod DF's besættelsesmagt

Ville den mand have kastet den skærm uden horden af fotografer omkring ham? Dokumenterer fotograferne situtationen, eller skaber de den?

Henrik Nielsen opsummerer og beskriver præcist og forståeligt tre typer bistand; den ‘amerikanske’ der fokuserer på erhvervsliv og vækst, den ‘europæiske’ der fokuserer på statsbygning og den ‘tredje’, som gennem NGO’er fokuserer på styrkelse af civilsamfundet. Men mest af alt problematiserer han det ‘nul-tolerante’ paradigme, som dansk udviklingsbistand bevæger sig i i øjeblikket, og som potentielt marginaliserer de svageste af de svage: “de komplicerede sektorprogrammer kan kun gennemføres i de lande i Afrika, hvor det allerede gå forholdsvis godt”:

Regeringen siger, at årsagen til ulykkerne i Afrika er mangel på ‘god regeringsførelse’ samt den udbredte korruption. Det er et dilemma, for man nægter således at have noget med de lande at gøre, der ikke kan leve op til kravene. Lidt som et cancerhospital, der nægter rygerne adgang

Ved valget i 2005 fik Ritt Bjerregaard og Socialdemokraterne et kanonvalg med 38 pct. af stemmerne, men i dag får partiet kun opbakning fra 23 pct. af vælgerne.

Omvendt stormer SF frem fra en tilslutning på 11 pct. ved sidste valg til 26 pct.

Det er opmuntrende læsning – og får mig næsten til at fortryde ikke at kunne være en del af SF’s kommunalvalgkamp næste år.  For med de tal som udgangspunkt bliver det en spændende, men hård valgkamp!

Berlingske: Ritt er i frit fald i København

Berlingske: Analyse: Ritt er presset som aldrig før

Berlingske: Skuffede københavnere vender Ritt ryggen

Sjovt, som de nyheder man ser er farvet af, hvad der optager en… i øjeblikket synes jeg Uganda dukker op her og der og alle vegne… fx i Politiken:

Dansker Dømt for bestikkelse
Dommer i London gav betinget fængsel til dansk direktør, der ydede bestikkelse til en ugandisk embedsmand.

og på Torrentfreak:

Uganda Sued for Pirating its National Anthem
The Ugandan government has been sued by the 83 year old composer of its national anthem “Oh Uganda, Land of Beauty.” Prof. George Wilberforce Kakoma seeks compensation for the continuous infringement of his work on national festivities, for which he received no royalties.

genuine democratic discourse can only be participatory and collective. The power to write and publish, he notes, may finally be in the hands of everyone (after centuries of domination by religious and political elites), but real democracy isn’t just blogging and commenting, it’s treating the entire world as “open source” and remakable by direct participation.

Doug Rushkoff on the New Renaissance vs Personal Democracy:

Fra Personal Democracy Forum 24. juni 2008, via @mbalara’s tweet

[update-3, stadig 5/6]
Tilsyneladende er det den eneste væsentlige rokade. Det er en svær situation SF sidder i på Rådhuset. Det oplagte efter et opgør som dette ville være, at de ‘taberne’ røg en tur på bagerste række og overlod pladserne til dem, som støttede den person, som vandt valget – for derefter at gøre op med sig selv, om de ønskede og genopstille, og så ‘arbejde sig tilbage’.

Men for SF på Københavns Rådhus er situationen besværliggjort af, at der ikke er nogen andre at overlade pladserne til. Så selvom det ud fra den givne situation alene ville være oplagt, så er det ikke en mulighed. Hverken Bo Asmus eller de i gruppen der støttede Anne Baastrup har den mulighed. Der er kun at forliges og se fremad.

[update-2, 5/6. Den sidste del af indlægget var ikke i orden. Her en ny version:]
Der er derfor voldsomt glædeligt at se, at alle parter lægger så mange kræfter i at sikre, at SF både nu og efter valget fortsat trækker på samme hammel.

Og umiddelbart ser det ud som om gruppen kommer ud af miseren med skindet på næsen. Men da jeg ikke længere sidder i hverken københavnsbestyrelsen eller forretningsudvalget er mit informationsniveau begrænset – og kan kun håbe på, at det er de gode rygter der taler sandt.

Der er en svær situationen, som fordrer, at alle SF’ere – især de mest involverede – hurtigt lægger valget bag sig og viser at vi står sammen om en kampen for et bedre København. Langt de fleste SF’ere (herunder vores BR-medlemmer, tillidsfolk m.fl.) arbejder allerede på at netop dette. Og da vi alle er enige om målet (et stærkt og kraftigt øget SF efter næste valg), så tyder alting på, at det vil lykkes (og jeg vil hellere puste til dén ild end til konflikten – derfor revisionen af dette indlæg).

For allerede om få måneder begynder processen med opstilling af de øvrige kandidater til kommunalvalget i 2009. SF står til en seriøs fremgang og vi har brug for at såvel kandidatlisten som den næste BR-gruppe kommer til at bestå af en god blanding af gen- og nyvalgte medlemmer.

[update 5/6: Bo Asmus afviser udrensning i gruppen]

Eneste skår i glæden er, at det er rederen, Mærsk, du ved… Ham, der stort ikke betaler skat selv om han tjener kassen på olie i Nordsøen… Som er rig nok til at kortslutte demokratiske beslutningsprocesser – og gerne gør det, når han ser chancen for at fremstå som uegennyttig filantrop… Det er ham, der betaler gildet. Og med historierne om Mærsks insisteren på at bestemme selv de mindste detaljer i de projekter han donerer penge til kan man godt være bare lidt bange for, hvad resultatet ender med at blive…

Vi må sætte vores lid til, at politikerne i København ikke er blevet så våde i trusserne, at de overlader alt for meget af nytegningen af en af Københavns mest tilgængelige parker til en gammel mands nykker!

(Kommunens pressemeddelelse, Ritts basken i solen og Politikens falden på maven – foto: thomaslaursen)

Men alt i mens gode kræfter underviser vores børn og hjælper dem til at begå sig i en verden hvor børnelokkeren kommer forbi på Arto i stedet for på legepladsen viser mit ellers så kære parti endnu engang dårlig dømmekraft – og ringe viden om sagsområdet og om Internettet. Karina Lorentzen, retsordfører for SF, udtaler:

SF støtter forbud mod at surfe efter børneporno
[...]Det er vigtigt, at vi retssikkerhedsmæssigt passer på dem, der havner på en børnepornoside ved et uheld. Men det giver siger selv, at hvis man gentagne gange har søgt på ”børneporno,” så må det være strafbart. (se sf.dk)

Jeg ku’ blive så træt. Nej, selvfølgelig skal vi ikke kriminalisere folk fordi de søger på “børneporno“. Der er masser af gode grunde til at foretage sådanne søgninger – research til et blog-indlæg som dette, for eksempel. Og derudover: Hvordan skulle det kontrolleres? Ønsker SF virkelig – sådan i al alvor, at al færden på Internettet skal overvåges? Og tror Karina Lorentzen, at Google er det sted pædofile finder deres billeder af overgreb mod børn?

Lad os nu tale fornuft i stedet for blot (igen) at hoppe med på en bølge af virkningsløs symbollovgivning…