Palæstina

You are currently browsing articles tagged Palæstina.

Kampene, myrderierne og bombetogterne og raketangrebene fortsætter i Mellemøsten. I FN støtter et stort flertal en øjeblikkelig våbenhvile, mens fire lande ikke mener, at det er den bedste løsning. Fire lande, som mener, at der opnås mere ved at fortsætte myrderierne end at stoppe dem. Hvem er de fire? Israel. USA. Storbrittanien. Og Danmark.
Information bragte mandag 24. juli en meget sigende grafik under overskriften “Hvem støtter en øjeblikkelig våbenhvile i Mellemøsten?”:
Ja. FN’s generalsekretær sagde fredag: “Den kollektive afstraffelse af det libanesiske folk må stoppe. Hvad der er akut brug for, er øjeblikkelig ophør af krigshandlingerne”.
Nej. Den danske udenrigsminister Per Stig Møller til Politiken i går: “Hvis våbenhvile blot betyder, at man (Hizbollah, red.) regrupperer og begynder forfra med at sende raketter ind over Israel, så er det jo ikke en løsning”.

(I Firefox og Opera kan du se forskellen på ja- og nej-siden ved at føre musen hen over billedet. I Internet Explorer kan du se det ved at åbne billederne her: ja - nej)

Mens de sidste udlændinge evakueres fremskynder USA forsendelsen af nye, ’smarte’ og mere ødelæggende våben til Israel og Israel meddeler, at de allerede har soldater på Libanesisk jord.

“At beskytte israelerne og samtidig overlade araberne til en skæbne af ydmygelse, besættelse, fornedrelse og underkastelse under de israelsk-amerikanske diktater kan udelukkende resultere i, at de selvsamme arabere vil omgruppere på nye måder, udtænke nye modstandsstrategier og komme tilbage en skønne dag for deres land, deres menneskeværd, deres værdighed og udsigten til, at deres børn en dag kan få et værdigt liv.” Rami. G. Khouri i Information, 20. juli 2006.

Det er så åbenlyst - og næsten banalt: tryk avler modtryk. Jo flere libanesere Israel dræber. Jo mere af det stakkels land, der lægges øde, jo større bliver modviljen mod Israel blandt dets naboer - og blandt os, som ikke kan andet end at se på, at Israel fortsætter bombetogterne over Libanon.

FN og nødhjælpsorganisationerne kan ikke hjælpe: Israel vil ikke love sikre korridorer for nødhjælpen. FN er magtesløs - USA har sat sig i lænestolen og lader Libanon lide. Og vi må ikke glemme palæstinenserne i Gaza: Nødhjælpsorganisationerne advarer - uden endnu at bruge ordene ‘humanitær katastrofe’ - om, at det er ved at gå helt galt:

Situationen i Gaza er utrolig skrøbelig. Den 1.4 million store befolkning er helt afhængig af de varer og hjælp der kommer ind udefra. Siden angrebene startede, har det kun været meget få mængder af mad og medicin, der er kommet igennem checkpoints - forbi de israelske sikkerhedsstyrker. (Dansk Røde Kors)

Galskaben i Mellemøsten fortsætter - og som sædvanlig er det de civile, som betaler prisen:
Libanon (Lebanon Daily Star): “In the most shocking attack of the day, Israeli warplanes raided a building in the Southern port town of Tyre that housed the Civil Defense. The attack killed more than 20 civilians and wounded at least 50, including foreign relief workers.”
Israel (Jerusalem Post): “A barrage of rockets fired from Lebanon hit the Haifa region Monday afternoon. One of the rockets hit an apartment building in the city causing severe damage to the top two floors. Eleven people were wounded and evacuated to Rambam Hospital.”
Danmark (Politiken): “Danskere frygter at blive efterladt i Beirut. Udenrigsministeriet kan ikke udelukke, at flere først bliver evakueret fra krigszonen i morgen.”

Efter flere dages krigshandlinger hvor Verdenssamfundet ikke har kunnet finde på andet end at løfte pegefingeren og sige “fy! I må ikke slås!” taler Tony Blair nu om behovet for international intervention. Ikke at det vil hjælpe at sende “fredsbevarende” styrker tli området lige nu - der er ingen fred at bevare. Og Israels forsvarsminister Peretz er på CNN.com citeret for, at Israel nu vil invadere Libanon for at skabe en “bufferzone” mod Hizbollah’s raketangreb: “We have no intention of allowing anyone to stop us before we complete the creation of a buffer zone”.

Dag-for-dag oversigt over krisen/konflikten/krigen på news.bbc.co.uk - BBC har i det hele taget en af de - så vidt jeg kan bedømme - bedste og mest afbalancerede samlinger af artikler, reportager, baggrund m.v. i deres ‘in-depth - Middle East Crisis’.

Død mødes med død. Galskab med galskab. Jeg vil virkelig gerne høre fra den person, som kan vise en vej ud af denne her krise uden endnu mere død…

I resten af verden fortsætter myrderierne i Irak (news.bbc.co.uk), en tsunami rammer Indonesien (Politiken.dk) og den daglige vold i Afghanistan er blevet rutine (Voice of America - voanews.com).

Og alt i mens dette pågår forsøger jeg at koncentrere mig om at skrive på mit speciale om gymnasieelevers ikt-læringsstrategier på studierejser - og prøver at bilde mig selv ind, at det er vigtigt…

Politiken skriver, at Israel stiller tre betingelser for våbenhvile overfor Libanon:
1. Hizbollah skal frigive de bortførte soldater (som, omstændighederne taget i betragtning efterhånden må være at betegne som krigsfanger)
2. Hizbollah skal indstille sine raketangreb
3. Libanon skal implementere FN\’s Sikkerhedsråd resolution 1559.

Bemærkelsesværdigt, at de to første formentlig er krav, som ikke kan opfyldes af Libanon - men af Hizbollah. Og endnu mere bemærkelsesværdigt, at det tredje krav er opfyldelse af en resolution fra FN’s Sikkerhedsråd. Især når man tager mængden af resolutioner, som Israel nægter at henholde sig til i betragtning. Se mere hos FN (på engelsk): Question of Palestine, FN resolutioner og dokumenter om Palæstina.

« Older entries § Newer entries »