Libanon

Det er mindre end et år siden helvede brød løs i Libanon og Palæstina. Og nu virker det som, at det hele er ved bryde ud i lys lue igen. Kampe i Libanon, borgerkrig i Irak og nye myrderier i Israel og Palæstina.

Tiden for fredsvagter er for længst forsvundet. Men hvad kan vi gøre i stedet for? Andet end naivt at håbe på fred - eller blot færre ofre?

Del dette

Nogen gange (som i Afghanistan, Vestbredden/Israel, Irak, Libanon og Somalia) er det, der sker i Verden næsten for ondt, formålsløst og/eller håbløst til, at det er til at forholde sig til. Men så er det godt, at have folk som ZeFrank til at forklare det. I dagens videoblog formår han - på blot ca. tre minutter - at forklare og perspektivere den krig, USA (med Etiopen som proxy) i en uges tid har ført i Somalia:

Del dette

Her til morgen fra kl. 0700 skal der være våbenhvile i Libanon. Men israelerne har bombet hårdt og brutalt hele weekenden og hele natten - og forbeholder sig ret til “at forsvare sig selv”. Og Hizbollah vil fortsat opfatte israelske soldater på libanesisk jord som aggressorer og vil ikke undlade at angribe dem…

Så håbet er lysegrønt - men skal man tro på, at det lykkes? Nok ikke, desværre. Men det er et første forsøg - og første gang i en måned der er den mindste smule håb for Libanon. Så lad os håbe!

Del dette

Mens stormagterne - i dagens hovedroller ses Frankrig og USA - pudser egoerne i forhandlingerne på diplomatiets bonede gulve fortsætter myrderierne i Libanon og Israel. Israel udsteder udgangsforbud i det sydlige Libanon og Libanon indkalder 15.000 reservister til ‘når Israel forlader landet’…

Dagen i dag bragte én god ting med sig: På Rådhuspladsen i dag manifesterede en samlet opposition og et par tusind demonstranter deres sorg og deres raseri over de mange civile ofre på begge sider (uagtet, at Israel har brugt sin overvældende militære kraft til at dræbe så mange civile at Hizbollah næppe nogensinde vil kunne nå samme modbydelige højder).

En samlet opposition, som enigt fortalte vores regering (og vedhænget DF), at det er på tide at Danmark træder bare lidt i karakter:

Også her er Danmark en dikkende lammehale til den amerikanske regering. Anders Fogh bryster sig af at være én af George Bush’s nærmeste allierede. Det er givetvis rigtigt, men der er ikke antydninger af tegn på, at han vil bruge denne position til at lægge et pres på USA.

Holger K. Nielsen til demonstrationen i dag

Del dette