Klaus_Bondam

Lige nu er godt 40 SF’ere samlet til årsmøde i SF-København. Udenfor ser det ud som om, foråret endelig er til byen - indenfor er diskuteres miljøpolitik, ligestilling, børne- og ungepolitik, valgkampe og det forgangne års sejre og nederlag.

Stemningen er god - det har været et godt år, og årsmødet er trådt sammen med den seneste kommunale meningsmåling in mente: Ved et valg i dag ville SF mere end genvinde de mandater, vi tabte i ved valget i 2005. Derfor er fokus også på at diskutere hvilke sager SF skal forsøge at gøre til vindersager ved næste valg - og på hvordan SF i København undgår at drukne i Ritt og Bondams mediecirkus.

Metroen når vi nok at runde igen-igen - og når mødet engang er færdigt ved 17-tiden vil der også være valgt en ny bestyrelse.

(men lige nu ville jeg nu hellere nyde solen på en gåtur i Fælledparken )

Udtaler Klaus Bondam til Jyllandsposten.

Men kan et byggeri

• uden komfur
• uden legepladser
• uden fællesvaskeri
• uden køleskab
• med så få vægge som muligt
• uden maling på væggene
• med så små udearealer som muligt
• hvor alle udearealer skal være privatiserede (=ingen fællesarealer)
• hvor der skal dispenseres fra krav om
  • elevatorer
  • affaldsskakter
  • parkeringspladser

kaldes for et byggeri i høj kvalitet?

Spørgsmålet burde være rent retorisk - for selvfølgelig kan det ikke det. Men i den københavnske politiske virkelighed er spørgsmålet desværre reelt. Stort set hele Borgerrepræsentationen har ladet sig forføre/tvinge ind i aftalen. En aftale, som på papiret og som politisk slogan lyder fantastisk flot. Men også en aftale som - i bedste fald - er et luftkastel. I værste fald et bevidst bedrag: For selvom det - når alt er sparet væk - måtte være muligt at etablere lejligheder til 5.000 kr om måneden, så er der vel ingen som forventer, at lejerne skal bo i umalede lejligheder uden vægge og uden køleskab og komfur?