Københavns_Universitet

Du browser i øjeblikket artikler tagget Københavns_Universitet.

Holdt oplæg om Københavns Universitets (halvdårlige) erfaringer med brug af wikier på et fyraftensmøde afholdt af j.boye i går.

Slidene fra mit oplæg er uploadet til slideshare:

- nu kan man også bruge findvej.dk som ruteplanlægger, fx kan man nu linke til den en rute mellem mit hjem og mit nye arbejde (det er så kun den optimale rute hvis man er i bil - hvilket jeg aldrig er. På cykel er der et par genveje ;) ).

Jeg er kun knap og nap kommet hjem fra en mindre Tour de Storbritannien: København -> London -> York
-> London -> Manchester -> Wigton -> Edinburgh -> London -> København (studietur i forbindelse med projektet Universitets- og Erhvervsportalen). I dag - dagen efter - var jeg til møde med min nye chef i Københavns Universitets kommunikationsafdeling i dag. Der er deadline på den trykte udgave af Humanist (på mit nuværende arbejde) i morgen. Jeg skal til møde i Århus torsdag. Fredag skal jeg til undervisning - og jeg har intet overblik over hvor i undervisningsplanen vi efterhånden er kommet til. Lørdag-søndag ville jeg egentlig gerne til SF’s Landsmøde i Vejle… Men mit speciale trænger til lidt opmærksomhed, og jeg skal også have skrevet en mindre opgave til slutningen af maj. Og i hverdagene er der ikke meget tid til overs i øjeblikket: Mandag skal jeg til bestyrelsesmøde på HF-Centret Efterslægten og tirsdag skal 1. maj fejres i Fælledparken. Onsdag er første dag på mit nye job og sådan får man tiden til at gå… ;)

Københavns Universitet fusionerer - og det er sikkert meget godt alt sammen. To nye fakulteter: Et farmaceutisk fakultet, som naturligt nok kommer til at hedde “Det Farmaceutiske Fakultet” (tidligere Det Farmaceutiske Universitet). Og så er der KVL. Før fusionen var det fulde navn ikke ligefrem mundret: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Men dog bedre end det danske navn de får nu:

Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (sic!)

Den engelske navn er Faculty of Life Science. Gæt selv, hvilket navn de fandt på først - og hvilket der vil blive brugt i daglig tale.

« Ældre indlæg