Israel

Du browser i øjeblikket artikler tagget Israel.

Den Israelske ambassadør til Danmark indrømmer tilsyneladende, at Israel bevidst har besluttet sig for at tilsidesætte Genevekonventionens beskyttelse af civilbefolkninger:

»De beskytter og brødføder Hizbollah«.

og

Ambassadør: »Ja, vi bomber civile«
I et interview i Weekendavisen erkender den israelske ambassadør i Danmark, David Walzer, at israelerne begår fejl, men han kan på den anden side ikke se, hvordan israelerne skal undgå at bombe civile områder, når Hizbollah gemmer deres affyringsramper der. (Begge citeret efterModkraft.dk)

Hermed taler han lodret mod Genevekonventionen som ganske utvetydigt siger, at civile er civile. UANSET hvad:

Article 50 — Definition of civilians and civilian population

  1. A civilian is any person who does not belong to one of the categories of persons referred to in Article 4 A (1), (2), (3) and (6) of the Third Convention and in Article 43 of this Protocol. In case of doubt whether a person is a civilian, that person shall be considered to be a civilian.
  2. The civilian population comprises all persons who are civilians.
  3. The presence within the civilian population of individuals who do not come within the definition of civilians does not deprive the population of its civilian character.

Der er ikke tvivl om, at også Hizbollah’s angreb er i strid med Genevekonventionens beskyttelse af civile jf. ovenstående. Hvorfor bruger jeg for tiden så det meste af mine kræfter på denne blog på kritisere Israel’s fremfærd? Fordi Israel allerede nu har dræbt mere end ti gange så mange flere libanesere end Hizbollah har dræbt Israelere. I Israels angreb på Qana i går søndag dræbte Israel i ét angreb flere civile (54 - de fleste blot børn) end Israels samlede tabstal igennem hele konflikten. Fordi, hvis Israels påberåbelse af en moralsk ret til at forsvare sig selv mod “terrorister”, så må Israel selv ophøre med igen (BBC) og igen (Leksikon.org) og igen (FN) at begå krigsforbrydelser og forbryde sig mod menneskerettigheder og konventioner. Fordi Israel efter sigende er vores allierede.

Den danske regering er heldigvis ved at vågne lidt op: Per Stig Møller udtaler - i skarp kontrast til hans udtalelser for en uge siden:

»Jeg er forfærdet over den israelske bombning af Qana og det meningsløse tab af menneskeliv, som vi her har set. Det er helt uacceptabelt. Dette meningsløse bombardement, der kommer efter det meningsløse angreb på FN-observatørerne forleden, viser desværre, at Israel - stik imod hensigten med at svække Hizbollah og styrke Libanons demokrati - er i færd med at styrke Hizbollah og svække Libanon. Der er brug for en våbenhvile i området,« sagde Per Stig Møller. (til Berlingske Tidende, 31. juli).

Bedre sent end aldrig. Forhåbentlig når den erkendelse også snart til den eneste instans som kan presse Israel til noget som helst: Den amerikanske. Indtil videre har manglen på det kostet 51 israelere, 8 canadiere, 750 libanesere og 4 FN-soldater livet.

Kampene, myrderierne og bombetogterne og raketangrebene fortsætter i Mellemøsten. I FN støtter et stort flertal en øjeblikkelig våbenhvile, mens fire lande ikke mener, at det er den bedste løsning. Fire lande, som mener, at der opnås mere ved at fortsætte myrderierne end at stoppe dem. Hvem er de fire? Israel. USA. Storbrittanien. Og Danmark.
Information bragte mandag 24. juli en meget sigende grafik under overskriften “Hvem støtter en øjeblikkelig våbenhvile i Mellemøsten?”:
Ja. FN’s generalsekretær sagde fredag: “Den kollektive afstraffelse af det libanesiske folk må stoppe. Hvad der er akut brug for, er øjeblikkelig ophør af krigshandlingerne”.
Nej. Den danske udenrigsminister Per Stig Møller til Politiken i går: “Hvis våbenhvile blot betyder, at man (Hizbollah, red.) regrupperer og begynder forfra med at sende raketter ind over Israel, så er det jo ikke en løsning”.

(I Firefox og Opera kan du se forskellen på ja- og nej-siden ved at føre musen hen over billedet. I Internet Explorer kan du se det ved at åbne billederne her: ja - nej)

Mens de sidste udlændinge evakueres fremskynder USA forsendelsen af nye, ’smarte’ og mere ødelæggende våben til Israel og Israel meddeler, at de allerede har soldater på Libanesisk jord.

“At beskytte israelerne og samtidig overlade araberne til en skæbne af ydmygelse, besættelse, fornedrelse og underkastelse under de israelsk-amerikanske diktater kan udelukkende resultere i, at de selvsamme arabere vil omgruppere på nye måder, udtænke nye modstandsstrategier og komme tilbage en skønne dag for deres land, deres menneskeværd, deres værdighed og udsigten til, at deres børn en dag kan få et værdigt liv.” Rami. G. Khouri i Information, 20. juli 2006.

Det er så åbenlyst - og næsten banalt: tryk avler modtryk. Jo flere libanesere Israel dræber. Jo mere af det stakkels land, der lægges øde, jo større bliver modviljen mod Israel blandt dets naboer - og blandt os, som ikke kan andet end at se på, at Israel fortsætter bombetogterne over Libanon.

FN og nødhjælpsorganisationerne kan ikke hjælpe: Israel vil ikke love sikre korridorer for nødhjælpen. FN er magtesløs - USA har sat sig i lænestolen og lader Libanon lide. Og vi må ikke glemme palæstinenserne i Gaza: Nødhjælpsorganisationerne advarer - uden endnu at bruge ordene ‘humanitær katastrofe’ - om, at det er ved at gå helt galt:

Situationen i Gaza er utrolig skrøbelig. Den 1.4 million store befolkning er helt afhængig af de varer og hjælp der kommer ind udefra. Siden angrebene startede, har det kun været meget få mængder af mad og medicin, der er kommet igennem checkpoints - forbi de israelske sikkerhedsstyrker. (Dansk Røde Kors)

Galskaben i Mellemøsten fortsætter - og som sædvanlig er det de civile, som betaler prisen:
Libanon (Lebanon Daily Star): “In the most shocking attack of the day, Israeli warplanes raided a building in the Southern port town of Tyre that housed the Civil Defense. The attack killed more than 20 civilians and wounded at least 50, including foreign relief workers.”
Israel (Jerusalem Post): “A barrage of rockets fired from Lebanon hit the Haifa region Monday afternoon. One of the rockets hit an apartment building in the city causing severe damage to the top two floors. Eleven people were wounded and evacuated to Rambam Hospital.”
Danmark (Politiken): “Danskere frygter at blive efterladt i Beirut. Udenrigsministeriet kan ikke udelukke, at flere først bliver evakueret fra krigszonen i morgen.”

Efter flere dages krigshandlinger hvor Verdenssamfundet ikke har kunnet finde på andet end at løfte pegefingeren og sige “fy! I må ikke slås!” taler Tony Blair nu om behovet for international intervention. Ikke at det vil hjælpe at sende “fredsbevarende” styrker tli området lige nu - der er ingen fred at bevare. Og Israels forsvarsminister Peretz er på CNN.com citeret for, at Israel nu vil invadere Libanon for at skabe en “bufferzone” mod Hizbollah’s raketangreb: “We have no intention of allowing anyone to stop us before we complete the creation of a buffer zone”.

Dag-for-dag oversigt over krisen/konflikten/krigen på news.bbc.co.uk - BBC har i det hele taget en af de - så vidt jeg kan bedømme - bedste og mest afbalancerede samlinger af artikler, reportager, baggrund m.v. i deres ‘in-depth - Middle East Crisis’.

Død mødes med død. Galskab med galskab. Jeg vil virkelig gerne høre fra den person, som kan vise en vej ud af denne her krise uden endnu mere død…

I resten af verden fortsætter myrderierne i Irak (news.bbc.co.uk), en tsunami rammer Indonesien (Politiken.dk) og den daglige vold i Afghanistan er blevet rutine (Voice of America - voanews.com).

Og alt i mens dette pågår forsøger jeg at koncentrere mig om at skrive på mit speciale om gymnasieelevers ikt-læringsstrategier på studierejser - og prøver at bilde mig selv ind, at det er vigtigt…

« Ældre indlæg § Nyere indlæg »