Google

You are currently browsing articles tagged Google.

Ekstra Bladet har i dag en historie om “Politichefen, der ville kæle med 13-årig“. Ulækkert, ubehageligt og frastødende. Enhver misbrug af børn skal forfølges – og helst forhindres inden det sker. Der er al mulig grund til at sikre vores børn når de færdes på Internettet. Først og fremmest ved at sikre os, at de ved hvordan nettet fungerer – og at de tager forholdsregler derefter. Se fx Politikens “Guide: Beskyt dit barn på nettet”.

Men alt i mens gode kræfter underviser vores børn og hjælper dem til at begå sig i en verden hvor børnelokkeren kommer forbi på Arto i stedet for på legepladsen viser mit ellers så kære parti endnu engang dårlig dømmekraft – og ringe viden om sagsområdet og om Internettet. Karina Lorentzen, retsordfører for SF, udtaler:

SF støtter forbud mod at surfe efter børneporno
[...]Det er vigtigt, at vi retssikkerhedsmæssigt passer på dem, der havner på en børnepornoside ved et uheld. Men det giver siger selv, at hvis man gentagne gange har søgt på ”børneporno,” så må det være strafbart. (se sf.dk)

Jeg ku’ blive så træt. Nej, selvfølgelig skal vi ikke kriminalisere folk fordi de søger på “børneporno“. Der er masser af gode grunde til at foretage sådanne søgninger – research til et blog-indlæg som dette, for eksempel. Og derudover: Hvordan skulle det kontrolleres? Ønsker SF virkelig – sådan i al alvor, at al færden på Internettet skal overvåges? Og tror Karina Lorentzen, at Google er det sted pædofile finder deres billeder af overgreb mod børn?

Lad os nu tale fornuft i stedet for blot (igen) at hoppe med på en bølge af virkningsløs symbollovgivning

Tags: , , , , , , ,

Her på bloggen havde jeg længe problemer med, at mine feeds (fx http://laugesen.org/wordpress/feed/) blev vist før de egentlige sider… Og det giver jo ikke meget mening…

Nu har Google meddelt, at de – langt om længe – fjerner feeds fra deres almindelige søgeresultater. Til glæde for såvel webmastere og brugere. Hurra!

Tags: , , , , , ,

Tidligere på måneden skrev jeg om, at IBM nu er gået ind i udviklingen af OpenOffice.org.

Og i går poppede så en Java-opdatering op fra Sun, som promoverede OpenOffice.org – noget overraskende, eftersom Sun længe har markedsført en særlig udgave af OpenOffice under varemærket StarOffice (hvilket i øvrigt også er den pakke, som promoveres via Google Pack).

Kan det være, at de store spillere på Software-markedet langt om længe er ved at finde fælles fodslaw for at udfordre Microsofts de facto monopol? Man kan jo håbe ;)

Tags: , , , , , ,

Google‘s motto er ‘Don’t be Evil‘. Og da Google startede var det nemt. Der var ét Evil Empire i computerverdenen; Microsoft – og vi var alle lykkelige over at der endelig kom nogen som så ud til at kunne udfordre dem.

Men Google voksede og voksede og i dag samler Google så mange oplysninger om os, at det kan være svært at bevare optimismen. De læser din mail (hvis du bruger gmail), de ved hvilke sites (med AdSense, som denne side (!)) du besøger – hvornår, de ved hvilke søgeord du bruger – og hvad du klikker på, når du har søgt. De ved hvor du bor (og har billeder af dig!), og hvis du giver dem lov ved Google også hvad du har liggende på din computer.

Nu er flertallet af danskerne tilsyneladende uhyggeligt ligeglade med at blive overvåget, men hvis man – som jeg – er gammel nok til at synes, at privatlivets fred er værdifuld, så er der ting, man kan gøre (fx lade være med at installere google’s toolbar og google desktop). Man kan også vælge at bruge et af de alternativer til Google-søgninger, der trods alt findes (Microsoft Live Search, Yahoo, Clusty for blot at nævne et par eksempler).

Men hvis man for alvor vil beskytte sig, så findes der flere muligheder for anonymiseret browsing. Tor-netværket fra Electronic Frontier Foundation virker i øjeblikket som det bedste bud på en stabil løsning.

Du kan også – som Politiken i dag anbefaler – bruge en anynomiseret proxy til Google som fx Blackdust.

Men før du gør det, skal du bare lige huske at overveje… Stoler du mere på folkene bag whitedust/blackdust end på folkene bag Google?

Will the real Big Brother please stand up?

p.s. udover EFF’s TOR-netværk kan Prosa og It-politisk Forening‘s CD til beskyttelse mod overvågning (Polippix) anbefales (kan bl.a. hentes som torrent)

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

« Older entries

Bad Behavior has blocked 1167 access attempts in the last 7 days.