Stor applaus til Michael Friis!

Blandt de nyvalgte var der intet mindre end tre tidligere DGS-ledere. Af de kendte/yngre af slagsen er Johanne Schmidt-Nielsen (Ø), næstformand for DGS i 2002-03 og den siddende landsformand for SFU, Nanna Westerby (SF), der var formand for DGS i 2003-04.
[...]
Det er værd at bemærke at det er tidligere næstformænd der kommer i Folketinget, mens en analyse af de gamle formænd viser at disse snare tiltrækkes af erhvervs- og organisationslivet.

Læs hele artiklen DGS’ere i Folketinget på bevaegelsen.wordpress.com.

Hvor ender krydsene? Jeg har ikke endeligt besluttet mig – der er ‘valgflæsk‘ i morgen kl. 17.00. Stemmeseddelen skal først afleveres derefter – så kandidaterne har en sidste chance for at sælge sig selv!

Hvem skal det være?

- en ikke-akademiker. Når 14 ud af 15 er akademikere, så er det oplagt at se nærmere på den ene kandidat, som ikke er det. Jeg ved ikke, om Özlem Sara Cekic vil være en god plitiker. Men jeg ved, at hun er meget aktiv – både i og for SF, har organiseret og stået i front for gode sager og kampagner.

- en mand. Kvinder – især på venstrefløjen – har længe haft et slogan “kvinde – stem på en kvinde”. Denne gang er det så godt som umuligt ikke at gøre det. Kun en tredjedel af kandidaterne er mænd, og selvom den nuværende folketingsgruppe er mandsdomineret, så tyder alting på, at vi – i hvert fald i København – får en overmåde skæv kønsfordeling til den anden side denne gang. Især unge – eller blot yngre – mænd er en mangelvare. Morten Homann stopper i folketinget ved næste valg, i borgerrepræsentationen er Torben Kastrup pt. inde som suppleant for Lotte Thiim-Bertelsen (som er suppleant for Kamal Qureshi i folketinget). Så i sikker forvisning om, at kvinderne vil sætte sig tungt på dette års kandidatliste skal en af mine krydser sættes ud for en mand. Der er to tilbage på min ‘shortlist’: Balder Mørk Andersen og Rachid El Mousti.

- erfaring. Fornyelse er godt. For meget af det gode er noget skidt. Der er kun en erfaren kandidat tilbage på min liste – Anne Grethe Holmsgaard. Hun er så til gengæld også et fantastisk godt bud på en sådan – utrolig dygtig, vidende og engageret parlamentariker, som udover det nationale arbejde har været rigtig god til at bruge og forstærke forbindelsen mellem græsrødderne i hendes opstillingskreds og folketingsgruppen. Hun er om nogen en ‘grøn’ SF’er – hvilket nogen gange kan være lidt irriterende for en som mig, som nok prioriterer ‘det røde’ lidt højere… Men hun er god – og så er hun opstillet af min partiforening (SF-Østerbro).

Så måske er der, når alt kommer til alt, ikke længere så meget tvivl om hvor mine krydser skal sættes. Men som sagt: De bliver ikke sat før efter valgmødet i morgen (onsdag 29/11 kl. 17.00 i Kvarterhuset i Jemtelandsgade på Amager).

Nu er det jo selvfølgelig (og heldigvis) ikke kun mig der afgør hvem SF stiller op i København. Der er omkring 2.300 SF’ere i storkredsen. Og selvom vi typisk kun har en stemmeprocent på 50-60% til urafstemninger (slet skjult hentydning til de af mine partifæller som læser med her: husk at stem!), så er mine to, måske tre stemmer blot ganske få blandt rigtig mange.

Men sådan er det jo ved de fleste valg – og det skal ikke forhindre mig i at forsøge at finde frem til dem, som jeg tror vil gøre det bedst for SF.

Hvad er så mine kriterier? Først og fremmest at finde kandidater, som jeg er så enig med som muligt, naturligvis. Det er heldigvis nemt – de tider er forbi, hvor SF’ere befandt sig på den ene eller den anden side af et uoverstigeligt hegn: Modstand eller medspil i EF/EU. At det er nuancerne og vægtningen af de forskellige politik-områder der adskiller kandidaterne gør det til gengæld ikke nemt at vælge mellem dem.

Lige nu har jeg det faktisk sådan, at mit personlige valg i høj grad kommer til at afhænge af et ønske om at få sat et ‘stærkt hold’ til den næste folketingsvalgkamp. Ved sidste folketingsvalg gik SF tilbage i København. Det må ikke ske igen – og det kræver, at vi får sammensat et hold kandidater, som for det første er stærke, karismatiske og hårdtarbejdende – for det andet, at holdet er så varieret sammensat, at at der er ‘noget for enhver smag’.

SF bliver tit beskyldt for at være et parti af folkeskolelærere og pædagoger. Det afspejler sig ikke i kandidatlisten. 14 ud af de 15 opstillede er akademikere. En er sygeplejerske. Dét synes jeg faktisk er en skræmmende statistik.

Kønsfordelingen er skæv, men ikke nær så grel: 2/3 af kandidaterne er kvinder.

Af kandidater med ‘anden etnisk herkomst’ end dansk har vi to kandidater, som ikke er født i Danmark (Evin Cilgin og Özlem Sara Cekic) og én kandidat som beskriver sig selv som ‘født af pakistanske forældre’ (Uzma Ahmed Andresen). 20% af kandidaterne. Og selvom de ikke selv nævner det i deres opstillingsgrundlag, vil der næppe være nogen som vil blive forbavsede eller forargede hvis jeg for statistikkens skyld regner Kamal H. Qureshi og Rachid El Mousti med i gruppen af ‘nydanskere’. Og så er 33% af kandidaterne nydanskere.

Kigger man på kandidaternes alder kunne man forledes til at tro, at der var et generationsskifte på vej. Fem er under 31, otte er mellem 31 og 40, og kun to er over fyrre (de er så til gengæld, med al respekt, et godt stykke over ).

Det var en masse gåen rundt om den varme grød. Intet indlæg uden en indkredsning af de potentielle modtagere af mine stemmer.

I toppen af bunken ligger (uprioriteret):

• Ole Riisgaard
• Marie Fugl
• Anne Grete Holmsgaard
• Trine Pertou Mach
• Özlem Sara Cekic
• Balder Mørk Andersen
• Rachid El Mousti
• Ninna Thomsen

Jeg er i syv sind i spørgsmålet om jeg skal forklare hvorfor jeg har valgt dem fra, som ikke længere er i min bunke. Der er ingen af de 15 kandidater, som jeg for alvor har noget skidt at sige om. På den anden side er både valget og fravalget jo væsentlige elementer i demokratiet… Pt må det være nok at sige, at jeg stort set kun har godt at sige om alle kandidaterne. Men man skal jo vælge…

Kommentarer velkomne!

Der skal vælges 12. Der er 15 kandidater. Heraf to siddende folketingsmedlemmer (Kamal Qureshi og Anne Grete Holmsgaard), et medlem af Regionsrådet (Marie Fugl) og to medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation (Ninna Thomsen og Lotte Thiim Bertelsen).

Af de ti tilbageværende kender jeg (til) de otte (Torben Lund, Ole Riisgaard, Uzma Ahmed Andresen, Trine Pertou Mach, Özlem Sara Cekic, Balder Mørk Andersen, Rachid El Mousti og Ida Auken).

De to eneste som jeg ikke umiddelbart kender, er Evin Cilgin og Anne-Mette Wehmüller.

Jeg skal stemme på mindst to og højest tre kandidater. Dvs. at mellem 12 og 13 af de opstillede skal vælges fra. De to for mig ukendte kandidater er de første der ryger ud af mit sving. Når nu jeg kender så mange af kandidaterne – og skal vælge så mange fra – vil jeg holde mig til dem, som jeg kender fra mere end et opstillingsgrundlag.

Resten er i spil. Afstemningen slutter den 29. november – og i de kommende dage jeg vil forsøge at sætte ord på mine overvejelser her på bloggen. Du er meget velkommen til at give dit besyv med i kommentarerne!