Fildeling

You are currently browsing articles tagged Fildeling.

Lige pludselig ved jeg, hvorfor jeg ikke før har kritiseret den kristne (selv)censur mere end jeg har: Det er fordi den forekommer mig både barn- og grinagtig… Hvilket den jo selvfølgelig ikke er. Når en biografejer ikke vil vise en film med henvisning til, at han “frygter for, at han kan miste tilladelsen til at drive biograf, hvis han fremviser noget, der er blasfemisk”, så er der noget, der er gået helt galt.
Samtidig er ideen om, at man kan forhindre udbredelsen af fx et skønlitterært værk som “The Da Vinci Code” er - i et digitaliseret samfund, hvor en camcorder-optaget piratkopi af værket sandsynligvis vil være tilgængelig på det svenske site Piratebay inden for ganske få dage (eller timer) af premieren - himmelråbende naivt.

Ifølge Politiken, har pladeselskaberne nu - kun alt for mange år efter alle os andre - opdaget, at internettet og deling af viden om musik og musikere er med til at øge salget af musik - både via internettet og på go’e gammeldags CD’er… (tiden er nok ikke moden til at tage fildeling med i opremsningen - endnu). Utroligt, at det skulle tage så lang tid før vi så branchen tage de første spæde skridt ind i en ny verden… (forudsat altså, at det ikke er en and fra Politikens side - det ville i så fald ikke være første gang, at de var løbet med en halv vind i deres IT-redaktion!).

Hvad skete der i p2p/fildelings-verdenen i 2005? Denne mærkelige verden af pirater, idealister, opportunister, gratister, røvere og soldater… Mange kendte Napster, mange kender Kazaa, Limewire, eDonkey og Bittorrent. Cirka lige så mange kender Antipiratgruppen - og de fleste foragter dem for deres metoder og klapjagt på især “den lille” fildeler… En (del) færre kender Piratgruppen.org…Men hvad skete der egentlig på den internationale fildelingsscene i 2005? Hvilke sites blev lagt ned, hvilke blev truede til det? Hvem blev tvunget? I hvilke lande blev hvor mange anklaget for ulovlig fildeling? Hvilke programmer findes stadig, hvilke opstod, hvilke døde en stille eller larmende død? På slyck.com er der en glimrende opsamling på 2005: P2P Wrap-up for 2005 (samme sted er forøvrigt en glimrende kilde til løbende nyt om denne specifikke del af internettet).

Godt nytår!

:) Jesper

Newer entries »

Bad Behavior has blocked 743 access attempts in the last 7 days.