Fildeling

Du browser i øjeblikket artikler tagget Fildeling.

Azureus‘ forsøg på at fylde kommercielt - og legalt - indhold i sin nye video-delingstjeneste Zudeo ser ud til at have gjort et scoop af de større: BBC vil fremover levere indhold som fx. Red Dwarf, Strange, Invasion Earth, Little Britain, Doctor Who, Fawlty Towers, Coupling, Keeping Up Appearances, League of Gentlemen og Ideal i high-definition (men dog med en eller anden form for DRM-forkrøbling). Men så længe de ikke ødelægger oplevelsen ved at tvinge reklamepauser og lign. i afspilningen kan de med indholdet frit tilgængeligt i høj opløsning kan de godt regne med, at mængden af ulovlige kopier i omløb vil falde… Hvorfor skulle man hente en inferiør kopi hvis man kan få autoriseret indhold on-demand? I følge Torrentfreak vil tjenesten i første omgang kun være tilgængelig for det amerikanske marked. (via New Media og Techcrunch)

Fogedrettens godkendelse af censur - og det knæfald som internetudbydere på stribe har gjort derefter. Uanset om man mener, at det er lovligt, ulovligt, helt i orden eller ganske forkasteligt at downloade musik, der er købt på Allofmp3.com er censur af sitet helt ude af proportioner.

For hvad betyder det? Det betyder ikke, at jeg ikke ville kunne købe og downloade musik fra firmaet, hvis det var det jeg ville. Jeg ville fx. kunne benytte adressen alltunes.com. Herfra kan jeg med ganske få klik se hele kataloget fra allofmp3.com - og købe og downloade alt hvad jeg måtte ønske… En anden mulighed er at omgå spærringen - hvilket også kan gøres ganske let. Og bemærk venligst: Allofmp3.com er stadig ikke kendt ulovlig ved nogen retsinstans. Hverken en dansk eller en russisk (og hvis man vil have musik er der dusinvis af lignende Russisk-baserede sites som tilbyder lignende service - for slet ikke at tale om hvor nemt det er at dele og hente musik ved hjælp af eMule, Bittorrent eller andre fildelingsnetværk).

Den reelle konsekvens er, at jeg (på en forbindelse via cybercity) ikke længere kan læse hvad firmaet bag Allofmp3.com mener om legaliteten af deres service. Jeg nåede at kigge ind forbi siden før censuren trådte i kraft - og nåede at hente deres juridiske faq (pdf) inden Cybercity skar forbindelsen over. Er det lovligt at hoste dén? hmm… Fogedretten mener i hvert fald, at det er rimeligt at forhindre folk i at læse den - selvom det nok kunne være interessant for mange mennesker - de svært tavse politikere, blandt andet - at læse hvad ‘den anklagede’ mener om sagen, fx: Læs resten af dette indlæg »


Weird Al Yankovich - manden bag megahits som Amish Paradise, Fat, Polka Power og ikke mindst White & Nerdy har begået en satire over fildeling, RIAA’s sagsanlæg og rockstjernernes ynk over ikke at have råd til diamantbesatte swimmingpools:

(Læs teksten her)

Egentlig synes jeg ikke særlig godt om piratgruppens kampagne iCopy. Jeg sympatiserer med kampagnens politiske mål, men det er problematisk, at kampagnen fuldstændig ignorerer, at deling af copyrightet materiale ikke er lovligt - og at man, hvis man følger kampagnens råd, bevæger sig ind i et juridisk gråzoneland, hvor lov og ret på bedste wild west-vis opretholdes af internettets selvudnævnte sheriffer: i Danmark, den private organisation antipiratgruppen .

Men så er det, at man bliver opmærksom på, hvilke metoder antipiratgruppens ’storebror’ nu tager i brug i USA. Fremover kan spejdere i Los Angeles ikke alene få et ‘badge’ for at være gode livreddere, god mod dyr, reb og knuder og whatever andet det nu er, spejdere render rundt og er gode mod… MPAA har i samarbejde med spejderne udviklet et program, som kan lære børn og unge “respekt for copyright” - og som belønning (!?) for gennemført kursus får børnene et mærke (som de vel så kan sy på deres uniform?). Boing boing skriver det bedst: Bravo, Scouts — letting an industry group brainwash the children in your charge is the only way you could sink lower than being mere religious bigots — now you’re religious bigots who shill for a cartel of Fortune 100 companies..

Og så er det, at iCopy-kampagnen pludselig ikke længere føles så slem… Læs om spejdernes knæfald for kapitalen på BoingBoing (20. okt, 21. okt), slashdot og i et par hundrede artikler via Google News.

« Ældre indlæg § Nyere indlæg »

Luk
Email det