Ekstra_Bladet

You are currently browsing articles tagged Ekstra_Bladet.

Kamal QureshiKamal er i ilden i øjeblikket. Hvad der er op og ned i den sag ved jeg ikke, men med afgivelsen af ordførerskaber / pausen fra ordførerskaber / fyringen fra alle poster - eller hvad det nu er, der er sket står det i hvert fald klart at ledelsen af SF’s folketingsgruppe tager sagen seriøst.

Sagen dækkes i de fleste medier i dag, fx:

sf.dk:
For ikke at blande politik og privatliv sammen, har SFs folketingsgruppe sammen med Kamal Qureshi besluttet, at Kamal Qureshi træder tilbage fra sine ordførerposter indtil sagerne er afsluttede.

politiken.dk:
SF har besluttet at Kamal Qureshi får frataget sine ordførerskaber.

ekstrabladet.dk:
Kamal Qureshi fyret fra alle poster.

jp.dk:
Ole Sohn: “Vi har fundet det rigtigt, at give ham den ro, der skal til for at få sagerne afviklet hurtigst muligt. Vi har derfor besluttet at give [Kamal Qureshi] en pause fra ordførerskaberne…”

- i hvert fald på Internettet.

Se blot artiklen i Ekstra Bladet fra i mandags, hvor jeg og Trine-Maria Kristensen fra Social Square hver især udtaler os om, hvordan det dog kan være (det åbenlyse svar; at SF‘ere generelt bare er længere fremme i skoene end de fleste andre er åbenbart ikke helt nok ;) )

Efter 671 breve fik Bo Elkjær endelig et interview med Anders Fogh Rasmussen - og Ekstrabladet har lagt hele interviewet (45 minutter) ud som video på deres hjemmeside. Det er et studie i historieomskrivning fra Statsministerens side. Gad vide, hvor mange der køber vrøvlet?

[redigeret 15-04-2008: Ekstrabladet har ikke længere interviewet tilgængeligt på deres hjemmeside]

Der gik lidt tid før jeg forstod meningen med EkstraBladets spiseseddel i dag. Ariel Sharon ligger for døden (eller også nåede lægerne lige akkurat at redde ham), det har været endnu en blodig weekend i Irak, Rusland lukkede og åbnede for gasrørene i sidste uge… Men Ida… Det må være dansk. Er det mon Abdul Wahid Petersens kone? Moses Hansens? Måske har det noget at gøre med den makabre voldtægtssag, som B.T. omtaler på sin løbeseddel? En morddømt rockers elskerinde?!

Men nej. Og jeg undrer mig: Gad vide om de på Ekstra Bladets redaktion sad og lykønskede hinanden med dette årtis mest på en og samme tid hjertegribende og relevante spiseseddel - med den karakteristiske overstørrelse typografi:

“Hva’ ser Ida i det fjols”?

Ekstra Bladets ‘nyhed’ er en omtale af et TV-program. Af Krøniken. Et stykke fiktion. På spisesedlen… Dét medie, som skal få folk til at tænke “… hmm… jeg må vist hellere købe Ekstra Bladet i dag”…

Jeg ku’ godt tænke mig at se Ekstra Bladets salgstal for i dag… For hvis det virker (Krønikens eventuelle kvaliteter upåagtet) er den gennemsnitlige dansker simpelthen bare dummere end jeg tør tro…

Bad Behavior has blocked 914 access attempts in the last 7 days.