(Jeg har ikke læst om det andre steder, men jeg har også været svært bagude med alting i et par uger. Hvis der er nogen, der har et link til mere info, så post det endelig i kommentarsporet!)

1. Så nemt er det ikke
Udtalelserne viser en eklatant mangel på forståelse af, hvordan Internettet fungerer, og hvem filteret fanger.
For det første deler ‘Seriøse pædofile’ deres snavs gennem lukkede eller anonymiserede netværk. Filtret har ingen effekt der. Hvis de er dumme nok til at gøre det over ‘åbne kanaler’ skal vi nok fange dem - nok før end senere… For det andet ved de fleste, der har bevæget sig bare en lille smule i den flossede kant på Internettet (eller fået en spam-mail eller været uheldig nok til at få sin browser hijacket af virus eller anden malware), hvor nemt og ofte man bliver snydt til at besøge sider, man ikke er interesseret i. Crackede programmer, medicin, porno, piratkopier af både det ene og det andet, russiske brude for under 100$ og meget andet lort er aldrig længere end en enkelt forkert søgning, et klik i en spam-mail eller en browserhijacking væk. Mit gæt er, at 99% af de hits, som børnepornofiltret viser er af denne slags.

2. Velkommen til 1984
For nogle år siden var jeg glad og stolt over at kunne sige, at SF var Folketingets fremmeste beskytter af de individuelle menneskerettigheder. Det ligger dybt forankret i SF’s historie. SF’s formand udgav sågar en bog under titlen “Frihed i Fællesskab”. Friheden fra statens såvel som fra kapitalismens overvågnings- og undertrykkelsesmekanismer var helt grundlæggende elementer i vores politikformulering.

I de senere år - og med dette forslag går det da helt galt - har SF efterhånden overgivet sig til den gældende diskurs; tillid er naivt, kontrol er svaret. Og selvom vi jo da alle sammen kan være enige om, at misbrug af børn skal forhindres og stoppes, så er svaret ikke at bortkaste de basale rettigheder, som sikrer os hver især og alle sammen mod magtmisbrug og vilkårlige indgreb i vores privatlivs fred.

Skridtet til at acceptere registrering af boglån og -køb er skræmmende lille. For hvis vi skal registrere alle som - tilfældigt eller ej - kommer ind på en side med børneporno, hvorfor så ikke registrere og kontrollere alle dem som køber eller låner problematisk litteratur? Vi ved jo, der ikke går røg uden ild, og at købe Nabokovs “Lolita” (eller endnu værre; filmatiseringen af samme) er jo næsten det samme som at tilstå sin perversitet? Og nu vi er ved det; burde vi ikke tage og registrere alle muslimer? Vi ‘ved’ jo at mange af ‘dem’ omskærer deres pigebørn og tvangsgifter dem væk så snart de er kønsmodne. Og hvorfor ikke tage venstrefløjen med i samme omgang? De sympatiserer jo med ballademagerne fra Ungdomshuset - og hvis de ikke allerede har gjort noget, så påtænker de det nok.

Følger det ikke næsten naturligt af argumentet: “- Vi må altså lade børnenes tarv komme i første række, og så er det lige meget, hvad det kræver, og hvad det koster.” (Pernille Bagge ifølge dr.dk).

Jeg kan forstå, at Dansk Folkeparti kan foreslå den slags. Totalitarisme ligger ligesom til dem. Men at en parlamentariker fra Socialistisk Folkeparti gør det er er mig komplet uforståeligt. Og jeg ku’ blive så vred når Pernille påkalder ‘børnenes tarv’ som ‘argument’.

Velkommen til 1984:

Foto: thepen, flickr.

“Even the Catholic Church of the Middle Ages was tolerant by modern standards. Part of the reason for this was that in the past no government had the power to keep its citizens under constant surveillance. The invention of print, however, made it easier to manipulate public opinion, and the film and the radio carried the process further. With the development of television, and the technical advance which made it possible to receive and transmit simultaneously on the same instrument, private life came to an end.” George Orwell: 1984, part 2, chapter 9

Meget interessant - og gode links til videre læsning - hvis man ikke hører til den del af befolkningen, for hvem “intellektuel ejendomsret et obskurt og fjernt domæne”.

“Uanset hvad vi gør i dag, kommer Sir Cliff Richard ikke til at skrive flere sange i 1956.”

[...] intellektuel ejendomsret er et forsøg på at skabe balance mellem ophavsretshavernes og almenvellets interesse. Og altså ikke blot en måde at sikre, at også Sir Cliff Richards børn og børnebørn kan leve fyrstelig uden at løfte en finger.

For hvad betyder det? Det betyder ikke, at jeg ikke ville kunne købe og downloade musik fra firmaet, hvis det var det jeg ville. Jeg ville fx. kunne benytte adressen alltunes.com. Herfra kan jeg med ganske få klik se hele kataloget fra allofmp3.com - og købe og downloade alt hvad jeg måtte ønske… En anden mulighed er at omgå spærringen - hvilket også kan gøres ganske let. Og bemærk venligst: Allofmp3.com er stadig ikke kendt ulovlig ved nogen retsinstans. Hverken en dansk eller en russisk (og hvis man vil have musik er der dusinvis af lignende Russisk-baserede sites som tilbyder lignende service - for slet ikke at tale om hvor nemt det er at dele og hente musik ved hjælp af eMule, Bittorrent eller andre fildelingsnetværk).

Den reelle konsekvens er, at jeg (på en forbindelse via cybercity) ikke længere kan læse hvad firmaet bag Allofmp3.com mener om legaliteten af deres service. Jeg nåede at kigge ind forbi siden før censuren trådte i kraft - og nåede at hente deres juridiske faq (pdf) inden Cybercity skar forbindelsen over. Er det lovligt at hoste dén? hmm… Fogedretten mener i hvert fald, at det er rimeligt at forhindre folk i at læse den - selvom det nok kunne være interessant for mange mennesker - de svært tavse politikere, blandt andet - at læse hvad ‘den anklagede’ mener om sagen, fx:

Isn’t it illegal to sell downloads without permission from the copyright owner? [...]
No; in Russia it is legal to sell downloads without permission from the copyright owner [...] As a matter of Russian legislation, the Russian Copyright Law Article 45(3) allows a non-profit organization like ROMS to include artists works for licensing to third parties without authorization from the artists (see the answer to Question 1, above). Russia has every right to pass laws that benefit its people as it sees fit, and not as the IFPI sees fit. [...]

og

But didn’t a Danish court just block your service?
Yes. Again, we do not know if our service is legal in every other country [...] We understand and support the move by the ISP Tele2 to appeal the lower court decision and hope their view prevails. However, if the Danish courts and government ultimately decide that such importation is illegal in their country, they are well within their rights as a nation state to decide what is and is not legal for their people. Although we do not agree with their stance, we absolutely support their national sovereignty [...] and decisions to run their government in a manner of their own choosing. (Uforkortede versioner kan læses i pdf-versionen, som jeg har valgt at lægge op her på siden)

I følge pladebranchen og en dansk fogedretsafgørelse må du ikke læse den på allofmp3.com. Og det er det, der forarger mig. Jeg er ret så ligeglad med, om jeg må købe musik fra siden. Men det er uforståeligt, at pladebranchen - og ikke mindst musikerne, der om nogen burde være fortalere for retten til at ytre sig - mener, at censur er en rimelig foranstaltning for at imødegå den påståede ulovlighed. Og det er forkasteligt, at en dommer i en fogedret har ladet sig forføre af synspunktet. Og forstemmende, at en så godt som samlet dansk isp-branche har lagt sig på maven og effektueret censuren. Se fx artikel fra EDRI.

Pladebranchens - ikke mindst den amerikanskes - pres er så stort, at Allofmp3.com med tiden nok skal blive lukket. Det lader til, at den russiske regering allerede har lovet at forbyde site’t i forbindelse med forhandlinger om Ruslands optagelse i WTO. I følge historier på fx ArsTechnica og Slyck.com har Allofmp3.com i hvert fald gang i en charmeoffensiv over for amerikanerne.

Med andre ord lader det til, at vi heller ikke denne gang for alvor for afprøvet, om pladebranchens manglende vilje til at erkende, at verden efter Internettet er en anden end den var før, gør at det er rimeligt at kræve sider som endnu ikke er kendt ulovlige af nogen retsinstans (allofmp3.com) censuret.
[Tele2-kunder bedes se bort fra dette link. De kan alligevel ikke besøge siden (med mindre de følger de simple anvisninger fra piratgruppen.org, naturligvis)]

Tele2 holder selv klogeligt tand for tunge om sagen - og en søgning på deres sider afslører ikke en eneste pressemeddelelse eller meddelelse til offentligheden i øvrigt om sagen…

Jeg skrev om sagsanlægget tilbage i juni. Nu har fogedretten så afsagt dom: Thi kendes for ret. Censuren genindføres i Danmark.

Fogedretten gav pladebranchen medhold i, at tele2 skal lukke for kundernes adgang til hjemmesiden allofmp3.com. Tele2 anker afgørelsen, men følger indtil nu rettens afgørelse.

Det er en bemærkelsesværdig afgørelse - ikke mindst fordi fordi kulturministeriet for kun godt et år siden meddelte, at kunder hos allofmp3.com ikke kunne straffes. En repræsentant for Kulturministeriet foreslog pladebranchen at anlægge en sag og få det afgjort:

- Jamen, hvis sagen er så klar, så kan de jo anlægge en sag og således få en dom for, at der er tale om en ulovlig hjemmeside, siger Peter Schønning fra kulturministeriet. (finans.tv2.dk)

. Vel vidende, at de næppe ville kunne få den dom valgte branchen i stedet en anden vej - nemlig at fortsætte med at lade som om, at siden allerede var blevet kendt ulovlig (i sig selv noget af en bedrift: Den russiske side kan vel aldrig kendes ulovlig i Danmark. Det kan vel kun de danske brugeres eventuelle aktivitet) - for så at indklage et teleselskab for at formidle adgang til siden.
Det foreløbige resultat ligger nu: Alle kunder hos tele2 skal nu bruge en smule teknisk snilde for overhovedet at komme til at se siden. Og det er vel endnu ikke ulovligt at se på en side, som det - stadig i følge Kulturministeriet - ikke er ulovligt at handle hos?

Censurering af information - herunder Internettet - er normalt noget, vi forbinder med diktaturer som Syrien, Nordkorea og The Great Firewall of China. Med fogedrettens afgørelse skriver Danmark sig ind i rækken af lande, hvor borgernes adgang til information censureres. Særligt bemærkelsesværdigt når man tager det sidste års debat om retten til at drive spøg med Islam i betragtning… Genindførelse af statscensur er en historie - ikke kun i Danmark, men i medier verden over: piratgruppen.org, prosa.dk, arstechnica.com, slyck.com, theregister.co.uk.

Men så er det, at man bliver opmærksom på, hvilke metoder antipiratgruppens ’storebror’ nu tager i brug i USA. Fremover kan spejdere i Los Angeles ikke alene få et ‘badge’ for at være gode livreddere, god mod dyr, reb og knuder og whatever andet det nu er, spejdere render rundt og er gode mod… MPAA har i samarbejde med spejderne udviklet et program, som kan lære børn og unge “respekt for copyright” - og som belønning (!?) for gennemført kursus får børnene et mærke (som de vel så kan sy på deres uniform?). Boing boing skriver det bedst: Bravo, Scouts — letting an industry group brainwash the children in your charge is the only way you could sink lower than being mere religious bigots — now you’re religious bigots who shill for a cartel of Fortune 100 companies..

Og så er det, at iCopy-kampagnen pludselig ikke længere føles så slem… Læs om spejdernes knæfald for kapitalen på BoingBoing (20. okt, 21. okt), slashdot og i et par hundrede artikler via Google News.

Pladebranchen er sure - og ‘rystede’ over hjemmesiden, som i parentes bemærket synes at være fuldt ud lovlig. I sin FAQ gør allofmp3.com rede for hvilke love mv. de arbejder under - og jeg har ikke kunnet finde et eneste sted, hvor det påvises, at denne redegørelse ikke er sandfærdig. Har du fundet en sådan, så kommetér endelig indlægget her og link til det!

I frustration over, at ikke alle regeringer bukker og nejer og gør som pladebranchen siger, forsøger ifpi nu at genindføre censuren på intenettet. De vil, via fogedforbud, have internetudbyderne (fx tdc, cybercity) til at blokere for danskernes adgang til den russiske side. Det er det, som man normalt vil kalde for censur.

§ 77 Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.

- og i modsætning til alt for mange andre lande, hvor censur er reglen fremfor undtagelsen (se fx. irrepressible.info), plejer vi i Danmark at være meget påpasselige med den slags. Det er et princip om ytringsfrihed, som rykker sig i øjeblikket - de to seneste sager handler om hhv. børnepornografi og Foreningen Oprørs opfordring til at støtte organisationer på EU’s såkaldte terrorliste.

Enhver indskrænkning af ytringsfriheden er betænkelig - men i de to sidstnævnte sager er det i det mindste politiet og straffeloven der er udslagsgivende - ikke en brancheforenings forsøg på at beskytte deres forældede salgskanaler mod nye forretningsvilkår i en globaliseret verden.

Når nu der er en sjælden chance for at rose Venstres nye førstemand i København skal chancen da tages: Stort cadeau for at turde at sige nej til den ellers så omsiggribende trang til at gribe til censur - en trang som jeg med skam må melde også har været på besøg i mit eget partis gruppe i BR (se fx Balder’s indlæg fra starten af maj om emnet).

Censur er ikke vejen frem. Hvor mange tror - helt ærligt - at et filter på bibliotekernes computere vil forhindre nysgerrige børn i at finde billeder af nøgne mænd og kvinder (og kvinder og kvinder, mænd og mænd, med mere)? Dén trold er ligesom lukket ud af skabet - for knap 40 år siden, da forbuddet mod først den skriftlige og siden den billedlige pornografi blev ophævet (Lyst på lærredet, artikel om pornografiens frigivelse på ekkofilm.dk). Man lide det eller lade være - men censur på bibliotekerne er altså ikke vejen frem. Snak med dine børn i stedet for. Hjælp dem til at få et fornuftigt forhold til pornoen. For den findes - og de ser den alligevel. Og hvis der er nogen der tror, at det især er på biblioteket, børnenes surfing efter porno foregår… Næ nej. Det er muligt at mediet har ændret sig: Det er ikke længere Ugens Rapport, Pige Special og en helt vildt farlig og pinlig tur i en pornobutik på Istedgade - men i stedet bits og bytes på deres harddiske - billeder og film hentet lovligt og/eller ulovligt fra side6.dk, kontraband.com eller over eDonkey eller Bittorrent. Det er nemmere og hurtigere end det var før internettet (og der er formentlig meget mere af det). Men hovedformålet med pornoen er det samme: at bidrage til seksuel ophidselse - oftest i forbindelse med masturbere. Og de fleste små drenge og piger har en tilstrækkeligt veludviklet sans for skam til at de sætter sig til at onanere på offentlige steder… De holder sig til børne- og badeværelset og bilder sig selv ind, at mor og far ikke har nogen anelse om, hvad der foregår…

Pornoindustrien og dens misbrug af mennesker har svære og alvorlige konsekvenser for de misbrugte. Det er der ingen tvivl om. Men det er ikke et problem, som en censurering af produktet på biblioteker på nogen måde vil løse. Og det vil heller ikke forhindre, at børn ‘udsættes’ for at se nøgne, kopulerende mennesker. For Internettet er fyldt til bristepunktet med porno. Og det er det, vi søger efter. Hverken du eller jeg kan forhindre ungerne i at se det - men vi kan, hvis vi tænker os om og taler med dem i stedet for, måske hjælpe dem til at få et fornuftigt forhold til det.

The Internet is for Pr0n:

Pladeselskaberne synes kun det er rimeligt, at forbrugerne kan bruge deres musik på flere afspillere, når de har købt den. Og det kan de ikke i dag. Så hvis det her bredes ud, så er det helt fint.