Stewart Lee, engelsk komiker, står bag en lille times udsendelse om religion og det stigende religiøse pres mod ytringsfriheden… Udsendelsen ligger - i seks klip - på youtube, og er et kig værd: første del. Den er både tankevækkende og ustyrligt morsom!
Udsendelsen tager udgangspunkt i kristnes protester over tv-visningen af af “Jerry Springer - The Opera” - men når (naturligvis) også at slå et smut over Jyllandspostens infantile tegninger.
Jeg står ved mit indlæg fra januar - jeg synes faktisk stadig at muhammedkarikaturerne var en unødig provokation som, bortset fra en enkelt perle eller to, var helt og aldeles u-morsom. Men det betyder ikke, at JP ikke havde ret til at trykke dem. En britisk journalist udtaler i udsendelsen:
One of the problems about censorship has always been that you end up defending rubbish - i.e. rubbish porno movies. Polly Toynbee, Guardian Columnist
Og det er svært. Det er ikke en nem position at forsvare: At jeg synes at JP’s aktion var tåbelig - men at de selvfølgelig havde lov til at trykke tegningerne. Ligesom de, der fik deres tro udsat for hån og latterliggørelse selvfølgelig havde ret til at blive stødt. Evan Harris siger det meget godt (i samme udsendelse, 2. del)
I don’t see why I should be forced by criminal sanction to think before I speak - when I’m not inciting violence, when I’m not defaming people… I think we should all be polite and careful, but I don’t think that it should be adviced back by criminal law. Evan Harris, MP Liberal Democrats
Religionens indflydelse har længe været for nedadgående, men præster og imamer og alskens religiøse mørkemænd og -koner er i de seneste år begyndt at fremture mere og mere - og at få mere og mere indflydelse. Det gælder præstebrødrene i Dansk Folkeparti, det gælder den offentlige debat, hvor præster og teologer i stigende grad bruges som kommentatorer, det gælder (tilsyneladende) i de muslimske miljøer, som (igen tilsyneladende, jeg har det kun fra pressen) radikaliseres.
Der er al mulig grund til at tage debatten. Og al mulig grund til at grine af det, vi synes er sjovt. Ateistisk Selskab (som jeg har været medlem af et lille halvt års tid) kører i øjeblikket en kampagne for at få folk til at melde sig ud af folkekirken. Hvis folk faktisk tror, og får noget ud af at være medlem, så har jeg svært ved at se det problematiske i, at de er medlemmer. Jeg vil blot opfordre folk til at overveje, om en Gud virkelig er den bedste forklaring på vores vidunderlige verden. Douglas Adams (genial, men nu afdød forfatter) udtaler i et interview i tidsskriftet American Atheist:
I don’t accept the currently fashionable assertion that any view is automatically as worthy of respect as any equal and opposite view. My view is that the moon is made of rock. If someone says to me “Well, you haven’t been there, have you? You haven’t seen it for yourself, so my view that it is made of Norwegian Beaver Cheese is equally valid? - then I can’t even be bothered to argue. There is such a thing as the burden of proof, and in the case of god, as in the case of the composition of the moon, this has shifted radically. God used to be the best explanation we’d got, and we’ve now got vastly better ones. God is no longer an explanation of anything, but has instead become something that would itself need an insurmountable amount of explaining. So I don’t think that being convinced that there is no god is as irrational or arrogant a point of view as belief that there is. I don’t think the matter calls for even-handedness at all.Douglas Noel Adams i American Atheist
Og husk nu: brug en lille times tid på at se Don’t Get Me Started.
(link fundet på New Humanist)
