En del af det danske WordPress-Community mødtes her i weekenden i et kulturhus på Vesterbro i København. Billedblogging, plugins, netværk og almindelig glæde over at dele brugen af et fantastisk værktøj. Startede med et oplæg af Lisa Risager, som desværre begrænsede sig til billedblogging – og lagde video-bloggingen til side (hvilket ellers er det, jeg arbejder lidt med i øjeblikket).

Resten af dagen vælger jeg nok at høre på Oliver Nielsen snakke om “Søgemaskineoptimering og WordPress” – og bagefter burde jeg nok lytte til Morten Frederiksen snakke om “Theme framework – childthemes, hooks og functions”, men jeg er ikke sikker på, at jeg vil kunne forstå det… så det kan godt være jeg ender med at hoppe på Brian Brandts oplæg om “Plugins til WordPress”.

Jeg sov sygdom ud af kroppen i går, og missede derfor gårsdagens program for WordCamp Danmark.

Foto: ruminatrix / Flickr

Jeg prøver at lære noget nyt. Og det er altså en proces jeg befinder mig rigtig godt i. Ukendt territorium, et par pejlemærker. Masser af research og dygtige mennesker i mit netværk der kan skubbe mig videre i rigtige retninger.

Regnskabsskolen skal tilbyde netbaseret undervisning. Noget af det er forholdsvis simpelt og handler bare om, at man skal kunne købe adgang til en video og andet selvstudie-materiale. Easy peasy. En beskyttet side i WordPress, og så kører vi.

Men vi vil gerne tilbyde mere. Hele forløb, med interaktive tests, individualiserede tidsplaner, mulighed for at chatte/skype med læreren, fora for længerevarende hold. Og så begynder vi altså at presse WordPress liige lovlig meget. Især når det begynder at være så mange hold/moduler/elementer, at vi også har brug for at systemet hjælper os med at have overblik over det hele. Enter: et learning management system. Men jeg har aldrig brugt et lms – endsige sat et op… Så  jeg er lidt på bar bund. Lige nu kigger jeg på Moodle – blandt andet fordi Moodle integrerer op imod vores medlemsløsning aMember.

Og med det, endnu et område jeg kun har perifært kendskab til på forhånd: webshops. Jeg har brugt dem, javel. Og har masser af holdninger til dem. Men eftersom mit arbejde på web hidtil har været for Københavns Universitet, Socialistisk Folkeparti eller ganske privat, så har jeg ikke haft anledning til at sætte et system op. Her er systemet dog valgt, og det ‘eneste’ der mangler er at få strømlinet betalingsprocessen så det ligner noget fra 2010.

Men jer derude: Learning Management Systemer. Hvad skal man vælge? Hvad skal man holde sig fra? Vi leder ikke nødvendigvis efter det bedste. Men efter det nemmeste – for både admin, undervisere og elever (og så gør det ikke noget, hvis det er billigt ;) ).

Tags: , , , , , , ,

En kort update her på bloggen. Jeg har fået nyt job og er 1. februar startet som direktør i Anette Sand ApS.

Udover drift og administration skal jeg blandt andet arbejde med opdatering af vores hjemmesider, implementering af en e-shop og udvikling af vores kursuskatalog med e-læringskoncepter – indhold såvel som form. Se mere om virksomheden:

Tags: , , , , ,

Der er kommunalvalg i morgen. Husk nu at stemme (også selvom du måtte overveje at stemme på et andet parti end SF ;) )

Jeg har allerede brevstemt – på Trine Schaltz – fordi jeg kender hende som en intelligent, realistisk og hårdtarbejdende politiker. Jeg er oftere enig med hende end ikke, og hun vil være en gevinst for både København og SF.

Valget mellem SF’s kandidater er heldigvis svært. Listen er fuld af folk, som jeg også gerne ville stemme på – men som jeg må nøjes med at give min anbefaling. Ikke mindst til Ninna Thomsen og Ayfer Bakal, som jeg ville have stemt på, hvis jeg havde haft bare et par ekstra stemmer at give af..!

Men stem! Det er det vigtigste!

Tags: , , , , , , ,

« Older entries § Newer entries »

Bad Behavior has blocked 1164 access attempts in the last 7 days.