Uganda

You are currently browsing the archive for the Uganda category.

I samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke (MS) bringer MetroXpress i december måned en julekalender med 24 korte historier fra den anden side af jorden. MS’ udsendte informationsmedarbejdere beretter bl.a. fra Sydsudan, Zimbabwe, Uganda (det er mig :) ), Mozambique, Tanzania, Nepal og Zambia – og giver hermed et helt personligt indblik i hvad det vil sige, at arbejde, bo – og ikke mindst at skulle holde jul på den anden side af jorden.
Jul er tid til eftertænksomhed og refleksion over året der er gået – og til at forberede sig på et nyt. Du kan bl.a. læse om hvordan udstationerede danskere forbereder sig til jul og hvordan julen skal holdes. Men også om hvordan de mennesker vi arbejder sammen med og som vi bor iblandt, holder jul – og i mange tilfælde – om hvorfor mange folk her, hvor vi bor, ikke holder jul. Vi går også i dybden med hvad julen betyder i de lande, vi arbejder i - særlige værdier og traditioner og hvad folk ønsker sig.

Følg med på bloggen på http://ms-action.dk/blogs/julekalender/.

All gone!

Man smider da ikke bøger ud. Ikke hvis man kan undgå det, i hvert fald.

Men nu er jeg jo på vej til Uganda, og det er altså ikke alle mine bøger jeg gider enten at slæbe med eller opmagasinere.

Derfor forærer jeg dem væk. Det eneste du skal gøre er at kontakte mig og aftale hvornår du afhenter lige præcis de bøger, som du ikke kan holde ud ender som gratisavis. Først til mølle og så videre. Read the rest of this entry »

Til alle jer utroligt mange der læser denne blog via feedreader (right… ;) ) kan jeg som forbrugerinformation meddele, at min tagline er ændret til:

SF’er, snart eksil-københavner og ikke længere studerende

Jeg er stadig SF‘er. Og selvom det i disse så regeringsduelige tider engang i mellem gør lidt ondt, så bliver jeg såmænd nok ved med at være det i mange år endnu ;)

Snart eksil-københavner. Den 2. december kl. 17:45 flyver jeg mod Uganda for - udsendt af Mellemfolkeligt Samvirke - i to år at arbejde som udviklingsarbejder med base i Kampala.

Ikke længere studerende. Den 9. september i år modtog jeg mit eksamensbevis - og få dage efter brev om, at jeg nu var udskrevet af Universitetet. Det holdt hårdt, især at skrive speciale samtidig med fuldtidsarbejde, diverse SF-aktiviteter og småjobs gennem firmaet. Men færdig, det blev jeg altså :)

Uganda flag

Sjovt, som de nyheder man ser er farvet af, hvad der optager en… i øjeblikket synes jeg Uganda dukker op her og der og alle vegne… fx i Politiken:

Dansker Dømt for bestikkelse
Dommer i London gav betinget fængsel til dansk direktør, der ydede bestikkelse til en ugandisk embedsmand.

og på Torrentfreak:

Uganda Sued for Pirating its National Anthem
The Ugandan government has been sued by the 83 year old composer of its national anthem “Oh Uganda, Land of Beauty.” Prof. George Wilberforce Kakoma seeks compensation for the continuous infringement of his work on national festivities, for which he received no royalties.

;)