SF

Socialistisk Folkeparti

Ekstra Bladet har i dag en historie om “Politichefen, der ville kæle med 13-årig“. Ulækkert, ubehageligt og frastødende. Enhver misbrug af børn skal forfølges – og helst forhindres inden det sker. Der er al mulig grund til at sikre vores børn når de færdes på Internettet. Først og fremmest ved at sikre os, at de ved hvordan nettet fungerer – og at de tager forholdsregler derefter. Se fx Politikens “Guide: Beskyt dit barn på nettet”.

Men alt i mens gode kræfter underviser vores børn og hjælper dem til at begå sig i en verden hvor børnelokkeren kommer forbi på Arto i stedet for på legepladsen viser mit ellers så kære parti endnu engang dårlig dømmekraft – og ringe viden om sagsområdet og om Internettet. Karina Lorentzen, retsordfører for SF, udtaler:

SF støtter forbud mod at surfe efter børneporno
[...]Det er vigtigt, at vi retssikkerhedsmæssigt passer på dem, der havner på en børnepornoside ved et uheld. Men det giver siger selv, at hvis man gentagne gange har søgt på ”børneporno,” så må det være strafbart. (se sf.dk)

Jeg ku’ blive så træt. Nej, selvfølgelig skal vi ikke kriminalisere folk fordi de søger på “børneporno“. Der er masser af gode grunde til at foretage sådanne søgninger – research til et blog-indlæg som dette, for eksempel. Og derudover: Hvordan skulle det kontrolleres? Ønsker SF virkelig – sådan i al alvor, at al færden på Internettet skal overvåges? Og tror Karina Lorentzen, at Google er det sted pædofile finder deres billeder af overgreb mod børn?

Lad os nu tale fornuft i stedet for blot (igen) at hoppe med på en bølge af virkningsløs symbollovgivning

Bo Asmus vandt urafstemningen om at blive SF’s borgmesterkandidat til kommunalvalget næste år. Han slog den anden kandidat – Anne Baastrup – ganske snævert.

Jeg tror den interne valgkamp har styrket SF i København, og at vi nu i fællesskab kan skabe et slagkraftigt program og mønstre et stærkt og topmotiveret hold af kandidater til en BR-gruppe, som efter næste forhåbentlig er ca. dobbelt så stor som den nuværende syv-personer store gruppe.

Tillykke – fra en glad SF-Københavner :)

(se bl.a. Politiken: Kjeldgaard slog Baastrup i SF-kampvalg og Søvndal: Stærkt SF-hold i København).

En trist nyhed for Sønderjyderne – men fantastisk spændende for os Kjøwenhavnere: Ved næste folketingsvalg stiller Villy Søvndal op i København (tv2, DR)!

Det kan kun være en fantastisk styrkelse af SF-Københavns muligheder for at trække endnu flere stemmer i land ved næste valg – mon ikke det skulle give os en chance for at øge antallet af Københavnske SF-folketingsmedlemmer til 5 eller 6 næste gang?

I alle tilfælde skal der lyde et stort velkommen til formanden herfra!

1. maj i Fælledparken1. maj blev en en (især udvortes) våd omgang – men det er jo ingen grund til ikke at tage kameraet ud af lommen og skyde et par billeder eller 40. Se mine billeder fra 1. maj i SF-Østerbro og i Fælledparken på Flickr.

(Og er du SF’er i København? Så husk at stemme til urafstemningen om borgmesterkandidater. Og husk: Krydset skal sættes ud for Bo Asmus Kjeldgaard ;) )

« Ældre indlæg § Nyere indlæg »

Bad Behavior has blocked 160 access attempts in the last 7 days.