Politik

Du browser i øjeblikket arkivet for kategorien Politik

Flere SF’ere end nogensinde før er samlet til landsmøde i denne weekend. Hvis du ikke selv har mulighed for at komme forbi og overvære debatterne og festlighederne kan du følge med her:

mp3God nyhed fra Europa-Parlamentet: European Parliament Condemns Plans To Disconnect File-Sharers. I den anledning udtaler Christel Schaldemose sig til Politiken. Måske er hun blevet fejlciteret, måske har hun ladet sig inspirere af amerikanske spejdere:

For eksempel kunne man forestille sig et fag på skoleskemaet, der hedder piratkopiering«, siger socialdemokraten Christel Schaldemose, som sidder i parlamentets udvalg for kultur og uddannelse. (Politiken)

Men ideen er da meget sjov - jeg forestiller mig noget i retning af:

Signalement af faget Piratkopiering

Der undervises i piratkopiering på alle klassetrin (1. - 10. klasse).

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

  • Værktøj og metoder
  • Kreativ sampling, piratkopiering og inspiration
  • Piratkopiering gennem tiden

I piratkopiering skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i de tre områder udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget piratkopiering, og når piratkopiering indgår i tværgående emner og problemstillinger.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan

  • piratkopiere, sample og mangfoldiggøre værker sikkert og varieret, samt eksperimentere med og argumentere om kopieringens betydning for kreative processer, skabelse af nye værker og andre former for udbytte
  • tilegne sig kundskaber om piratkopiering både før og efter Internettets opfindelse, om piratkopieringens metoder (fra eksempelvis plagiering af malerier, piratkopierede forbrugsvarer og digitale piratkopier af fx bøger, film og musik)
  • opnå kundskaber om samspillet mellem udtryk og indhold, mellem original og kopi, om brugerens rettigheder og om hvordan værker kan stilles til rådighed for videre kopiering gennem alternativer til den almindelige ophavsret
  • opleve og forstå, at piratkopiering, piratkopierne - og miljøerne hvor disse skabes - har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet samt samfundets intellektuelle og kulturelle udvikling.

(frit efter ‘Signalement af faget Dansk‘)

Måske er det ikke helt hvad Christel Schaldemose forestiller sig - men det kunne da være et ret sjovt fag!

Islamisk Trossamfund vil tilbyde islamiske(?) universitetskurser i Danmark - i samarbejde med Al Azhar-universitet i Cairo.

SF’s forskningspolitiske ordfører Jonas Dahl er ude med en pressemeddelelse, hvor han slår fast, at et sådan initiativ står dem frit for, men at det skal ske uden at staten skal spytte penge i kassen:

“Vi mener ikke, at det er det offentliges opgave at bidrage til religiøse gruppers videregående uddannelse i Danmark.”

Jeg kunne ikke være mere enig. Og glæder mig til at se beslutningsforslaget fra SF, som afskaffer statstilskuddet til de kristne teologiske universitetsuddannelser i Danmark.

For vi gør da ikke forskel på religioner i SF, gør vi?

Anne BaastrupI går meddelte Bo Asmus Kjeldgaard, at han genopstiller som SF’s spidskandidat til Københavns Borgerrepræsentation. I dag meddeler Anne Baastrup - se fx Politiken, Berlingske, Jyllandsposten, 24timer - at hun vil udfordre hans kandidatur.

Det skal nok blive spændende - hvis SF fastholder opbakningen fra de nuværende meningsmålinger står vi sågar til hele at besætte hele to borgmesterposter. Om den ene kan blive overborgmester-taburetten? Det kræver vist stadig, at vi ikke blot fastholder, men udbygger vælgertilslutningen.

« Ældre indlæg § Nyere indlæg »

Luk
Email det