Fildeling

Rapport - Sveriges public service-kanal svt’s nyheder - sendte i dag en længere historie om hvordan den amerikanske regering pressede den svenske regering til at gribe ind overfor Bittorrent-trackeren ThePiratebay.org (som forøvrigt i vanlig arrogant stil pt. kalder sig for “The Phoenix Bay” - lukningen holdt nemlig ikke længe). En udgave af indslaget med engelske undertekster er stillet til rådighed via youtube.com:
- historien kan læses på svt.se - dokumentationen ligeså.

Først set på computerworld.dk og newz.dk. Det hurtigt voksende svenske Piratpartiet har løbende nyheder om emnet.

Lige pludselig ved jeg, hvorfor jeg ikke før har kritiseret den kristne (selv)censur mere end jeg har: Det er fordi den forekommer mig både barn- og grinagtig… Hvilket den jo selvfølgelig ikke er. Når en biografejer ikke vil vise en film med henvisning til, at han “frygter for, at han kan miste tilladelsen til at drive biograf, hvis han fremviser noget, der er blasfemisk”, så er der noget, der er gået helt galt.
Samtidig er ideen om, at man kan forhindre udbredelsen af fx et skønlitterært værk som “The Da Vinci Code” er - i et digitaliseret samfund, hvor en camcorder-optaget piratkopi af værket sandsynligvis vil være tilgængelig på det svenske site Piratebay inden for ganske få dage (eller timer) af premieren - himmelråbende naivt.

Ifølge Politiken, har pladeselskaberne nu - kun alt for mange år efter alle os andre - opdaget, at internettet og deling af viden om musik og musikere er med til at øge salget af musik - både via internettet og på go’e gammeldags CD’er… (tiden er nok ikke moden til at tage fildeling med i opremsningen - endnu). Utroligt, at det skulle tage så lang tid før vi så branchen tage de første spæde skridt ind i en ny verden… (forudsat altså, at det ikke er en and fra Politikens side - det ville i så fald ikke være første gang, at de var løbet med en halv vind i deres IT-redaktion!).