Enig.

I et brev fra 7. juli 1998, som Politiken.dk er i besiddelse af, skriver politiet blandt andet til kommunen:
»Der findes i dag ikke belæg for at udråbe Ungdomshuset på Jagtvej som værende et specielt tilholdssted eller base for kriminelle autonome eller andre minoritetsgrupper«.
Og videre: »Der er i dag ikke belæg for at påstå, at Ungdomshusets brugere er mere kriminelt aktive end andre ungdomsgrupper i København«.

2) Betjentes, ungdomshusaktivisters eller tilfældige beboeres liv og/eller førlighed i forbindelse med en rydning.

Nej. Det er nemt nok at tage stilling. Det svære er at finde en løsning. Og dén kommer ikke dumpende fra himlen blot ved at man stirrer sig blind på hverken jura, gadekampe, en kristen sekts udskejelser eller for den sags skyld den faldefærdige rønne på jagtvej 69.

Der er ingen tvivl om, at Faderhuset har retten på sin side. Kommunen begik en næsten utilgivelig dumhed ved at sælge huset til dem. Men det gjorde kommunen. Og uanset om man kan lide Faderhuset eller ej, så er der efter flere retsafgørelser ingen tvivl om, at Faderhuset ejer huset. Og de har derfor også ret til at råde over huset.

Men det er ikke nødvendigvis det samme som at det er klogt. Og det er ikke det samme som, at der ikke skal være plads til et Ungdomshus i København. For det skal der.

Jeg hverken kan eller vil forsvare den vold, vi blev vidne til i december sidste år. Men den var forudsigelig, og den kunne have været undgået. I første omgang ved at Københavns Kommune ikke havde solgt huset. I anden omgang ved, at Faderhuset havde ladet nåde gå for ret og taget imod det (meget generøse) tilbud fra fonden. Og i tredje omgang ved, at Kommunen havde taget sine løfter til Ungdomshuset alvorligt og sørget for et alternativt hus til de unge. Om den tredje løsning ville have ‘virket’ eller ej er svært at sige. I hvert fald virker det nu som om, at fronterne er så skarpt trukket op, at ingenting vil virke. Så meget desto mere ærgeligt er det, at de unge siger ja til at deltage i mæglings- og konfliktløsningsmøder mens kommunen og Faderhuset takker nej med armene over kors (!) …

§ 73
Stk. 1.
Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Ligemeget hvad man kan finde på af poetiske ord om Ungdomshuset og dets brugere, så er det Faderhuset, der ejer bygningen, og de unge der er der imod rettens ord.

De unge står fast, Faderhuset står fast. Retten har taget en beslutning, og den er til Faderhusets fordel. Så er den vel egentlig ikke så meget længere?