Glædelig lørdag :)

Emme’s blog - uden cssKatrine emme Thielke henleder i sin blog hypertextet ariadnetråd (som i parentes bemærket ser ud som om den har glemt at tage css på) i et ‘det er fredag og jeg keder mig‘-indlæg opmærksomheden på et lokalt website:

Banko ØsterbroBankoforeningerne ved Østerbro: Det er sgu smukt på en 1996-’se jeg har fundet en animeret gif der kan bruges som knapper’-agtig måde (og så kan man spille både banko, checkspil, ballonspil, ekstraspil og stormini – hvis man altså er medlem og dukker op).

Skovbo RevisionNåmen, jeg sidder her og prokrastinerer (burde koncentrere mig om at redigere afsnit 5.3 i mit speciale i stedet for) og dele et site med jer alle: Skovbo Revision. Et sandt festfyrværkeri af glade farver, havenisser og uimodståelige slogans: “Tal tal – med de talstærke!”. Det er da lårklaskende god revisorhumor 😉

Glædelig lørdag!

For gammel…

M.I.A.’s musik er sært fascinerende… men hvis det her er ungdommens æstetik… Så er jeg ved at blive for gammel:
M.I.A. - birdflu
PS: Billedet yder på ingen måde kakafonien af hoppende, dansende, blinkende, rystende grafikelementer retfærdighed… Klik og se selv efter!

(via)

Den lækreste side…

Det kan godt være, at Mediestunt.dk ikke er verdens mest brugervenlige eller umiddelbart intuitive side… Til gengæld er den så lækkert lavet, at det faktisk ikke gjorde mig noget, at jeg blev nødt til at bruge et lille kvarter på at finde de informationer, jeg ledte efter. Det er modigt gjort – Om forsøget er gået grueligt galt afhænger af øjnene der ser… Og undertegnede er solgt! Men hånden på hjertet tror jeg faktisk, at de mister en del brugere på deres stunt (pun intended 😉 ).