Jagtvej 69

Det er sgu stor sort humor: Søg på “Jagtvej 69, 2200” på De Gule Sider:
Jagtvej 69
(Og hvis du er i tvivl om, hvorfor det er så sjovt, så er du gået glip af forrige års store Internet-meme: Chuck Norris Facts!)

Velkommen til 1984

Pernille Bagge, MF for SF er citeret for at mene, at ‘børnepornofiltret’ skal indsamle oplysninger om hvem der ‘går i fælden’ og samkøre oplysningerne med kriminelle og sociale registre. Læs artiklen og græm dig. Jeg fandt artiklen i en historie ovre på Newz.dk, og jeg må give kritikerne ret: Det er et umådeligt dumt forslag. Faktisk er der så meget galt med ræsonnementet, at det er svært at finde et godt sted at starte.

1. Så nemt er det ikke
Udtalelserne viser en eklatant mangel på forståelse af, hvordan Internettet fungerer, og hvem filteret fanger.
For det første deler ‘Seriøse pædofile’ deres snavs gennem lukkede eller anonymiserede netværk. Filtret har ingen effekt der. Hvis de er dumme nok til at gøre det over ‘åbne kanaler’ skal vi nok fange dem – nok før end senere… For det andet ved de fleste, der har bevæget sig bare en lille smule i den flossede kant på Internettet (eller fået en spam-mail eller været uheldig nok til at få sin browser hijacket af virus eller anden malware), hvor nemt og ofte man bliver snydt til at besøge sider, man ikke er interesseret i. Crackede programmer, medicin, porno, piratkopier af både det ene og det andet, russiske brude for under 100$ og meget andet lort er aldrig længere end en enkelt forkert søgning, et klik i en spam-mail eller en browserhijacking væk. Mit gæt er, at 99% af de hits, som børnepornofiltret viser er af denne slags.

2. Velkommen til 1984
For nogle år siden var jeg glad og stolt over at kunne sige, at SF var Folketingets fremmeste beskytter af de individuelle menneskerettigheder. Det ligger dybt forankret i SF’s historie. SF’s formand udgav sågar en bog under titlen “Frihed i Fællesskab”. Friheden fra statens såvel som fra kapitalismens overvågnings- og undertrykkelsesmekanismer var helt grundlæggende elementer i vores politikformulering.

I de senere år – og med dette forslag går det da helt galt – har SF efterhånden overgivet sig til den gældende diskurs; tillid er naivt, kontrol er svaret. Og selvom vi jo da alle sammen kan være enige om, at misbrug af børn skal forhindres og stoppes, så er svaret ikke at bortkaste de basale rettigheder, som sikrer os hver især og alle sammen mod magtmisbrug og vilkårlige indgreb i vores privatlivs fred.

Skridtet til at acceptere registrering af boglån og -køb er skræmmende lille. For hvis vi skal registrere alle som – tilfældigt eller ej – kommer ind på en side med børneporno, hvorfor så ikke registrere og kontrollere alle dem som køber eller låner problematisk litteratur? Vi ved jo, der ikke går røg uden ild, og at købe Nabokovs “Lolita” (eller endnu værre; filmatiseringen af samme) er jo næsten det samme som at tilstå sin perversitet? Og nu vi er ved det; burde vi ikke tage og registrere alle muslimer? Vi ‘ved’ jo at mange af ‘dem’ omskærer deres pigebørn og tvangsgifter dem væk så snart de er kønsmodne. Og hvorfor ikke tage venstrefløjen med i samme omgang? De sympatiserer jo med ballademagerne fra Ungdomshuset – og hvis de ikke allerede har gjort noget, så påtænker de det nok.

Følger det ikke næsten naturligt af argumentet: “- Vi må altså lade børnenes tarv komme i første række, og så er det lige meget, hvad det kræver, og hvad det koster.” (Pernille Bagge ifølge dr.dk).

Jeg kan forstå, at Dansk Folkeparti kan foreslå den slags. Totalitarisme ligger ligesom til dem. Men at en parlamentariker fra Socialistisk Folkeparti gør det er er mig komplet uforståeligt. Og jeg ku’ blive så vred når Pernille påkalder ‘børnenes tarv’ som ‘argument’.

Velkommen til 1984:

WAR IS PEACE
Foto:
thepen, flickr.

“Even the Catholic Church of the Middle Ages was tolerant by modern standards. Part of the reason for this was that in the past no government had the power to keep its citizens under constant surveillance. The invention of print, however, made it easier to manipulate public opinion, and the film and the radio carried the process further. With the development of television, and the technical advance which made it possible to receive and transmit simultaneously on the same instrument, private life came to an end.” George Orwell: 1984, part 2, chapter 9

Ungdomshuset – og mediernes ansvar

Lisbeth Knudsen fortsætter med at skrive ualmindeligt interessante indlæg i sin (stadigt ganske nyslåede) blog. Sobert og velovervejet, men båret af indlevelse og indignation. Senest i indlægget Brand i gaderne i bedste sendetid, hvor Lisbeth Knudsen reflekterer over mediernes rolle før, under og efter rydningen af Jagtvej 69 og de deraf følgende uroligheder.

En håndfuld citater (de står langt stærkere i det samlede indlæg. Læs det her):

“…medierne har til opgave at dække troværdigt og så objektivt som muligt, hvad der sker. Vi blander os ikke i, hvorfor det sker. Men så enkel er virkeligheden ikke længere, for medierne er en del af spillet.”

“Medierne har et ansvar for at holde proportioner og ikke medvirke til iscenesættelse af vold og hærværk. Det er en vanvittig svær balancegang. De danske medier levede ikke op til den balancegang i denne omgang.”

“Medierne har holdt mikrofonen for ukritisk både for de unge og for politiets dygtige kommunikationsstrateger. Hvad er det – vurderet kritisk og helt i dybden – at Ungdomshuset egentlig har haft af betydning?”

“De gamle medier – aviser, tv og radio – har mistet kontakten til de unge. De taler om de unge men ikke med de unge, og har intet brugbart kildenet blandt de unge.”

Ungdomshuset revet ned – hvem vandt?

SÃ¥ er det sket. Ungdomshuset Jagtvej 69 er ikke mere.

De unge tabte. København er blevet fattigere. Hvem vandt? En religiøs sekt. Jeppe Kabell var til gudstjeneste i Faderhuset i dag, og beretter fra besøget pÃ¥ sin blog. Hans beretning synes at være rimeligt afbalanceret – men sÃ¥ meget desto mere skræmmende. SÃ¥ hvem var det, der vandt? Jeg giver ordet til Ruth Evensen:

“Gud har store planer med Faderhuset. De fleste tror, at vi snart kan Ã¥nde lettede op. Men sÃ¥dan bliver det ikke. Er det ikke fantastisk, at en menighed af rettroende og disciplinerede kristne, har kunne have sÃ¥dan en samfundsforvandlende kraft? Vi er eksponeret ikke bare i hele Danmark, men ogsÃ¥ det meste af verden. Hvad siger I? Hvad synes I det næste skal være? Hvad med homoseksualitet?â€? (citeret fra Jeppe Kabell)

– Her fra min sygeseng kan jeg kun tilslutte mig Torben Kastrups indlæg fra i gÃ¥r…

Kampen i gaderne

I en pressemeddelse udtaler Anne baastrup i dag:

â€?I bagklogskabens lys var det formentlig en fejl af Københavns Kommune at sælge huset pÃ¥ Jagtvej. Men nu skal vi se frem af – og i den forbindelse tager SF pÃ¥ det kraftigste afstand fra voldelige konfrontationer og civil ulydighed. Jeg opfordrer de unge til at insistere pÃ¥ dialogen og opføre sig fredeligt – sÃ¥ kan vi politikere hjælpe dem med at finde et alternativâ€?

– objektivt set en korrekt og fornuftig udmelding. Men nÃ¥r den – som nu – kommer efter hele og halve Ã¥rs tovtrækkerier, hvor de unge igen og igen har følt sig trukket rundt i manegen af de selvsamme politikere, som Anne Baastrup nu mener, de skal have tillid til… SÃ¥ er det en næsten fornærmende naiv udtalelse.

Selvom SF – som det eneste parti – i gennem hele processen aktivt har forsøgt at finde en politisk løsning er det er ikke lykkedes. De unge har hverken tillid eller tiltro til, at politikerne – uanset parti – har vilje eller evne til at finde en fornuftigt løsning pÃ¥ konflikten. Og nu, hvor Staten tager sine magtmidler i brug for at gennemtrumfe den rydning, som – qua salget i sin tid – er den korrekte juridiske konsekvens af den politiske beslutning, sÃ¥ er det ikke svært at forstÃ¥, at de unge næppe føler sig kaldet til at følge opfordringer til at lægge deres skæbner i de selvsamme politikeres hænder.
Pressemeddelelse fra Ungdomshuset:

Politiet runder i dag formentlig 1.000 anholdelser på et halvt år i forbindelse med kampen for et Ungdomshus i København.

28. august 2006 faldt dommen i landsretten. Dagen efter blev omkring 20 anholdt på Trekroner Fort. Siden har der været masseanholdelser i forbindelse med demonstrationer, BZ’elser og aktioner. Med anholdelserne på Grøndalsvænge 3. februar kom politiet op over 800 anholdte. Det tyder nu på, at politiet måske allerede har rundet de 900 i løbet af de sidste timer.

â€?Hvis de fortsætte stilen som hidtil ved at forsøge at løse politiske problemer, med at bure unge inde, sÃ¥ runder vi nok de 1.000 anholdte inden midnatâ€?, siger Anja, der har været i pressegruppen gennem hele det sidste halve Ã¥r. Hun fortsætter

â€?Der kommer en eller anden grænse, hvor selv den mest stivnakkede politiker Ritt BjerregÃ¥rd mÃ¥ indse, at det er et kommunalt ansvar at stille et hus til rÃ¥dighed. Og sÃ¥ længe hun ikke vil indse det, ja sÃ¥ mÃ¥ der være en kamp for et ungdomshus. Den kamp er nu blevet tvunget ud pÃ¥ gaden. Det er politikernes valg – ikke voresâ€?

Bare lige for at understrege det: Jeg undskylder ikke vold. Hverken fra de unge, andre demonstranter eller politiet. Men en opfordring til de unge om at “insistere pÃ¥ dialogen” lige præcis i dag minder mÃ¥ske lige lovlig meget om at hælde salt i sÃ¥ret.

Men nøj, hvor jeg dog hÃ¥ber, at København kommer igennem de næste par dage uden alt for mange – og alt for alvorlige – personskader. Vi var uhyggeligt tæt pÃ¥ nedsmeltning i december. Lige nu er hÃ¥bet stadig lysegrønt. Men jeg er bange for, at de næste timer – og dage – slide alvorligt pÃ¥ det.

Ungdomshuset ryddet

Det måtte jo ske. Med antiterrorkorpset som spydspids (?) indtog politiet i dag Ungdomshuset i hvad der ligner en velplanlagt og -udført aktion. Men som de unge siger: “Sålænge der ikke er et Ungdomshus, er der en kamp for et Ungdomshus!” – og som sådan er aktivister over hele byen lige nu i gang med større og mindre aktioner.

Den borgerlige presse dækker begivenhederne naturligvis begivenhederne intensivt – og lige i øjeblikket virker det som om, at rapporterne er reelle. Dog kan det kun anbefales løbende at holde sig orienteret i modpressen: Indymedia.dk (især Indymedia’s Newswire og Openwire) og modkraft.dk .

Det er trist, og protesterne (som allerede er begyndt over hele byen) ender jo desværre nok med gadekampe, brosten, bål og og brand. Det eneste man kan håbe på er, at politiet er godt nok forberedt, og ikke lader sig løbe over ende som tilbage i hin ulykkelige dag i 93. For det bliver ikke de unge, der udviser tilbageholdenhed eller modenhed. Tværtimod.

Uden for pædagogisk rækkevidde

Dagens Information bringer en fremragende og indsigtsfuld kommentar om Ungdomshuset af Anna von Sperling og Nikolai Lang.
Information har en skidt ide om, at deres artikler ikke skal være tilgængelige på nettet (for andre end betalende abonnenter). Så her er konklusionen:

Uanset om man tror på mere tåregas eller en ny lokalitet, så bliver man skuffet. Konflikten kan ikke løses, fordi selve ideen med Ungdomshuset er at være i permanent konflikt med det omgivende samfund. Huset er i en selvvalgt position udenfor pædagogisk rækkevidde. De unge gider ikke at lege med os. Og de mener ikke, at vi har noget at lære dem. Det må det voksne samfund acceptere, hvis dette voksne samfund ønsker at være et frit samfund med plads til selv de mest besværlige.

At der er nogen, der ikke gider at sidde med i rundkredsen og deltage i kompromis-legen, og som endda afviser det, når autoriteterne skruer bissen på, er naturligvis angstfremkaldende i konsensus-Danmark. Men man kunne også vælge at se huset som en ufarlig lomme af revolutionær modstand, der er et adelsmærke for, at vi rent faktisk lever i et frit samfund, hvor det ikke kun er formel politisk og økonomisk magt, som styrer folks liv – og hvor der er plads til at sige ellers tak til et samtalekøkken og i stedet bygge et folkekøkken.

Tak.
via “Redaktionsmødet” på Informations Luftskibet

Kampen om Ungdomshuset

Gadekampe på Nørrebro, december 2006
Så skete det – låget røg af trykkogeren, og Ungdomshuset spændte ben for sig selv igen…

Det sørgelige – udover, at urolighederne lørdag kostede tilskadekomne blandt politi og demonstranter – er, at den forventede og forventelige konfrontation (igen) vil give Ungdomshusets modstandere lejlighed til at ignorere alt det gode, som sker i og omkring huset og udelukkende fokusere på de voldelige sammenstød mellem Ungdomshusets brugere og politiet… (pressen har så rigeligt dækket urolighederne – og artikler og webcasts kan på alle danske mediers hjemmesider (se også modkraft.dk og barfodsreportager hos Dalager).

Var det forventeligt? Ja. Dumt? Ja. Enhver med blot et minimum af tankekraft har vidst, at hvis der ikke kom en løsning (at der fortsat er et sted for de unge, som i dag – og i gennem de sidste 25 år – bruger Ungdomshuset i København), så ville der før eller siden komme en konfrontation. Det skete så i går. Hvilket enhvert fornuftig tænkende menneske kunne have forudset. Brosten, jernrør og -bjælker, bål og brand kan selvfølgelig aldrig accepteres. Læs mere Kampen om Ungdomshuset

Moses og Ungdomshuset

Ungeren Bli'r
Foto: Min gode partifælle, Morten Frederiksen

Ungdomshuset er ubehageligt tæt på at blive lukket. Ritt Bjerregaard vælger strudsens taktik: “Det har jeg ikke noget at gøre med. Det er før min tid…”. Frelser-Ruth fra Faderhuset insisterer på deres (juridisk korrekte, moralskt anløbne) ret til huset…

Jeg har stor sympati for huset – og håber, at det på en eller anden mirakuløs (!) vis lykkes Ungeren at overleve… Og når man ser på, hvem der står skulder ved skulder med Faderhuset i kampen mod Ungeren (som fx. Peter Schlüter og Moses Hansen) er det utroligt, at kampen ikke er vundet endnu…

Nu er det måske lidt tarveligt at nævne Peter Schlüter sammen med Moses Hansen. For selvom Peter Schlüter udtrykker sin uvilje mod alt der ikke kan passes ind i en borgerligt-kapitalistisk defineret kasse, så er det dog ikke nær så slemt som Moses Hansens religiøse vanvidsudtalelser:

… vi [vil i] de nærmeste dage se dæmoner sluppet løs i Købehavn som aldrig før. Ikke alene vil der blive en konfrontation med dæmonernes væsen; men vi vil komme meget tæt på at se dæmoner i kød og blod i skikkelse af de autonome, som er så overgivet til satan, at de både handler som og ligner dæmoner. […] da dæmoner er åndelige væsener, udsendt fra helvede for at hærge København, behøver politiet åndelig assistance fra levende kristne
(Moses Hansens hjemmeside… For real!)

Så gik der tid med det …

Efterårssemesteret er ved at begynde. Det vil sige, at audiologopæderne begynder deres undervisning i lokalerne lige over for mit kontor. Hvis det går som ved sidste semesterstart vil der blive skruet godt op for højtalerne, så de talepædagogerne in spe (og jeg) kan høre hvordan en svensker med talefejl udtaler bogstavet “a”… Om ikke andet, så er det vel bedre en af høre fulde filosofi-russer og -tutorer råbe på hurtigere nedsvælgning af umådelige mængder øl..

Amdi blev frikendt. Mildest talt overraskende. Det kan betyde flere ting. For det første, at Amdi og de andre ledende Tvind-folk faktisk er uskyldige – hvis det er tilfældet kan både anklagemyndigheden og den samlede danske journaliststand stille op til en tur i skammekrogen. For det andet, at de er skyldige, men så smarte, at anklagemyndigheden ikke var i stand til at bevise det. Eller for det tredje, at de er skyldige, men at anklagemyndigheden simpelthen bare var for dårligt forberedt til at byretten kunne få sig selv til at dømme dem. Min erfaring som domsmand siger mig, at den tredje mulighed desværre faktisk ikke er så usandsynlig endda. Ved stort set alle de sager, hvor jeg har medvirket som domsmand, er de anklagede enten blevet frifundet eller dømt på trods af anklagemyndighedens dårligt forberedte sag. Jeg ved ikke helt hvad det er der går galt for dem – men de skarpeste knive bliver tilsyneladende ikke hængende som anklagere i København.

Ungdomshuset skal lukke. Det fremgår af en landsretsdom, som er den naturlige – men skammelige – konsekvens af, at kommunen ignorerede den aftale, kommunen selv havde indgået med brugerne af Ungdomshuset: At de unge havde brugsretten til huset. I stedet ejes huset nu af den kristne sekt “Faderhuset“.

Min specialeskrivning går på bedste – men lidt for langsomme – beskub. Men for 14 dage siden tog jeg ‘orlov’ fra det meste af mit engagement i SF-København og i tirsdags overlod formandsposten i SF-Østerbro, som jeg modvilligt accepterede i april. Forhåbentlig vil det give mig lidt tid og overskud til at komme et godt ryk videre.

Dagen er aftaget med 3 timer og 47 minutter. God weekend.