Til julebal i Uganda

Nyt indlæg på MS’ julekalenderblog:

…Fredag eftermiddag, aften og nat var hele den ugandiske MS-familie kaldt til stor fest. Der var meget der skulle fejres: Der skulle siges farvel til tre udviklingsarbejdere, som alle skulle videre til nye udfordringer, der skulle siges goddag til en ny (mig), og ikke mindst skulle vi fejre, at det snart er jul. Det festlige lag bestod af de ansatte på landekontoret, folk fra partnerorganisationerne, udviklingsarbejderne og – ikke mindst – deres familier.

Er også bragt i MetroExpress 17/12 – men findes ikke online der.  Læs resten på MS’ juleblog.

I limbo

Ankomst

Der er snart gået to uger siden jeg landede i Entebbe – og godt en uge siden mit sidste rejsebrev. Og når alt hvad man oplever, gør, ser, hører og føler er nyt og mærkeligt, så er en uge lang tid.

Først og fremmest kan jeg jo sige, at jeg endnu ikke – overhovedet – er rigtig ‘landet’ her. Dels fordi jeg stadig render rundt og prøver at finde ud af hvad ‘her’ er – og endnu ikke har et hjem hernede. Dels fordi jeg på rigtig mange måder stadig ‘er’ i København.

Meningen er jo selvfølgelig, at jeg med tiden skal føle mig hjemme her i Kampala – og med lidt arbejde og lidt held ender jeg også med at gøre det. Men to uger er altså ikke nok for mig – og der er desværre først udsigt til at kunne flytte ind i mit hus engang i starten/midten af januar 2009. Og så længe mit hjem hernede er et midlertidigt hotelværelse tror jeg ikke, det vil kunne lykkes at tænke på Kampala som min base. Og indtil da er jeg i limbo og føler mig lidt som Jon Arbuckle her:

Mbale

Efter nogle dage med introducerende møder i Kampala var tirsdag dagen, hvor jeg første gang kom ud i landet. Jeg tog til Mbale for at overvære et par dages workshop for Civic Mwalimus fra Nakapiripit og Bukedea (Civic Mwalimus kaldes på engelsk Civic Education facilitators – læs mere om workshoppen og Civic Mwalimus ovre på uganda.laugesen.org (jeg har en plan – ved ikke om den lykkes – om at skrive et mere fagligt indlæg derovre i dag)).

Det var godt at komme en tur ‘up country’ (som synes at være alt andet end Kampala) og få en ide om, hvordan Uganda ser ud uden for Kampala, og hvad den ene del af mit arbejde kommer til at gå med (den anden halvdel kommer til at foregå med MS-partneren UNSA (Ugandan National Students’ Association).

Fra Mbale – og fra vejen tilbage mod Kampala

Pondering the future?World's worst Powerpoint?
Lizard StillebenField of Tea
In the middle of nowhereSome small Ugandan city

1. Datter af en af de Civic Mwalimus, der var på workshop
2. Kandidat til verdens værste PowerPoint
3. Firben på pool-bordet på det hotel workshoppen blev afholdt på
4. Te-marker på vejen fra Mbale til Kampala
5. Skur på vejen
6. Udsyn til typisk billede af små eller store byer i Uganda (indtil videre, i hvert fald 😉 )

DW-møde og jule/farvel/goddag-fest

Fredag gik med at holde møde med de andre DW’ere (Development Worker) Mellemfolkeligt Samvirke har placeret i Uganda – og aftenen med kombineret jule-, farvel-til-tre- og goddag-til-mig-fest. Der er et også et billede eller to derfra på flickr. Go fetch 1, 2, 3. Eller hold dig opdateret på billedsiden ved at abonnere på feedet fra flickr.com/photos/jlaugesen/tags/uganda/. Daglige opdateringer fra Uganda kan du også få – du skal bare kigge forbi twitter.com/laugesen.

Og på fjerdedagen sad jeg fast i trafikken

Jeg begynder så småt at føle mig lidt mere hjemme i Kampala.

Siden sidste post, som jeg skrev blot et par timer efter jeg var landet på MS-Ugandas compund i Kampala, har jeg fået så mange informationer og så mange nye indtryk, at jeg ikke rigtig ved hvor jeg skal hverken begynde eller slutte. Så jeg tager det dag for dag.

Første dag – i onsdags – var frustrerende begivenhedsløs. Det regnede – voldsomt – midt på dagen, men udover at spise frokost med de ansatte på landekontoret var der ikke lagt nogen planer for mig. Jeg brugte det meste af dagen på at vente på MS-Ugandas Compound og fundere over, hvordan alting mon ville udvikle sig. Og på være frustreret over bare at sidde der og kukkelure når nu jeg så gerne ville i gang med at lave noget. Tålmodighed er en dyd her, som jeg får svært ved at lære at elske.

andendagen – torsdag – begyndte mit introduktionsprogram: Introduktion til MS Compound og til gæstehuset (som jeg måske burde have fået på førstedagen uanset mulig træthed), introduktion af de ansatte på kontoret, forsøg på oprettelse af ugandisk bankkonto og snak med Mads Jørgensen (landedirektør) om MS-Uganda og den overordnede strategi. Dagen sluttede med en – thailandsk – middag med Mads Jørgensen, Thim Andersen (administrator) – og Signe Welleius Plange (som er på kort ophold i Kampala – normalt er hun Development Worker (DW’er) i Koboko – i det aller-nordvestligste Uganda). De fleste arrangementer blev udskudt eller stærkt forsinkede. Tålmodighed er en dyd.

Rita og Simon: Mine to nye kolleger på Democracy as a Way of Life
Rita og Simon: Mine to nye kolleger på Democracy as a Way of Life

Den tredje dag – fredag – blev pludselig travl. De aflyste aftaler, et par nye (herunder et møde med Rita og Simon – mine to kolleger på “Democracy as a Way of Life”) og kørsel med transportofficer Drake som. Af de administrative ting er hvordan jeg kommer til at bo. Mit hus vil først være klar til indflytning i starten af 2009. Indtil da bliver det lidt midlertidigt alt sammen. Indtil på tirsdag bor jeg i MS’ gæstehus. Tirsdag morgen tager jeg til Mbale for at overvære en træningsworkshop med 40 ‘barfodslærere’/’lokaldemokrati-ambassadører’ fra 2 distrikter. Fra jeg kommer tilbage til Kampala igen (onsdag/torsdag) og til mit hus står klar skal jeg bo på Fairway Hotel (tæt på Kampalas centrum).

My new car
Min bil - ganske ny og rar

Udover afklaring af boligforhold var jeg ude at køre i min nye bil. Gode asfaltvej, schweizer-ost-hullede asfalterede veje, grusveje, mudderstier – vi nåede det hele… undtagen der, hvor der er så slemt, at det ville have krævet firehjulstræk. For det har jeg ikke lært endnu.

Det var ikke så svært som jeg havde frygtet – så længe man husker at vejene er elendige og trafikanterne snupper ethvert hul der måtte være foran eller bagved bilen. OG at man kører i venstre side.

Og på fjerdedagen sad jeg fast i trafikken. På Kampala Road stod trafikken stille. Helt stille. Ingen bevægelse. Men heldigvis havde jeg Signe med som guide – og vi fandt en udvej inden vi havde brugt flere timer på ingenting. I morgen søndag skal jeg – for første gang – ud at køre uden guide. Wish me luck ;).

Onkel rejsende Jesper

Vel ankommet til Kampala sidder jeg lige nu på verandaen i MS Ugandas guesthouse. Det er den 3. december, og for mindre end 24 timer siden forlod jeg et koldt, regnvådt København. Første indtryk af Kampala – som blot er på baggrund af en køretur i gennem byen fra lufthavnen til MS-Uganda’s compund – er varmt, fugtigt og med et gevaldigt mylder af mennesker, boda-bodaer (knallerttaxier), biler, minibusser, cykler etc. etc.

Velkomsten har indtil videre været meget … man kunne kalde det ‘selvhjulpen’ ;). Jeg blev hentet i lufthavnen af Milton (end af de ansatte på MS-Ugandas landekontor), og har fået et vred papirer og en nøgle til mit værelse i gæstehuset. That’s it. Om en time er der frokost med de øvrige ansatte – og derefter er jeg på egen hånd igen indtil i morgen, hvor en – på papiret, i hvert fald – intensiv introduktion begynder.

Det er lidt mærkeligt at sidde her – selvom jeg er 6.500 km fra København er der så meget af mig, som stadig er i København… Jeg er vældigt spændt på at finde ud af ‘alting’, men er altså på en anden side endnu ikke helt færdig med at forlade København, hele mit liv og alle de mennesker som er så vigtige for mig.

Jeg opdaterer her, på uganda.laugesen.org og på twitter.com/laugesen.

(update: og de mest interessant af mine billeder kan ses på flickr.com/photos/jlaugesen/tags/uganda/)

Skiftedag

Kære læser af denne blog 🙂

Fra og med i dag skifter denne blog fokus. Fra løst og fast om dansk politik, lidt ateistisk propaganda og teknobabble til primært at handle om mine oplevelser som MS-udsendt udviklingsarbejder i Kampala, Uganda. Hvis tid, mulighed og interesse tillader det vil jeg fortsat skrive om løst og fast.

Jeg har samtidig startet en anden blog (uganda.laugesen.org – på engelsk), hvor jeg vil fokusere mere på den faglige del af mit arbejde som ‘Civic Information and Education Adviser’.

Julekalender: Jul på den anden side af jorden

I samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke (MS) bringer MetroXpress i december måned en julekalender med 24 korte historier fra den anden side af jorden. MS’ udsendte informationsmedarbejdere beretter bl.a. fra Sydsudan, Zimbabwe, Uganda (det er mig 🙂 ), Mozambique, Tanzania, Nepal og Zambia – og giver hermed et helt personligt indblik i hvad det vil sige, at arbejde, bo – og ikke mindst at skulle holde jul på den anden side af jorden.
Jul er tid til eftertænksomhed og refleksion over året der er gået – og til at forberede sig på et nyt. Du kan bl.a. læse om hvordan udstationerede danskere forbereder sig til jul og hvordan julen skal holdes. Men også om hvordan de mennesker vi arbejder sammen med og som vi bor iblandt, holder jul – og i mange tilfælde – om hvorfor mange folk her, hvor vi bor, ikke holder jul. Vi går også i dybden med hvad julen betyder i de lande, vi arbejder i – særlige værdier og traditioner og hvad folk ønsker sig.

Følg med på bloggen på http://ms-action.dk/blogs/julekalender/.