Tillykke til Nørrebro!

Fra i morgen er der bilfri zoner på Nørrebrogade; den gennemkørende trafik en saga blot og generelt færre biler må gaden. I hvert fald i 3 måneders tid:

Fantastisk – tillykke til Nørrebro 🙂

(Grafik: Politiken)

Bompenge og Metro Cityringen

Det kan godt være, det kommer til at tage nogle år – men flere trafikforskere melder i dag ud, at trængselsafgifter/bompenge i København er uafvendelige:

»Med Metro Cityringen vil København være så godt forbundet, at man med rimelighed kan indføre trængselsafgifter. Så vil der være et reelt alternativ til at tage bilen, og derfor kan man begynde at presse bilisterne til at tage Metroen – eksempelvis ved trængselsafgifter og højere p-afgifter,« siger Goran Vuk, der bakkes op af Sten Engelstoft, lektor i byplanlægning på Københavns Universitet. (jp.dk)

Det smukke er, at der er flertal trængselsafgifter/bompenge i Københavns Borgerrepræsentation allerede nu. Det triste er, at regeringen ikke vil give kommunen lov til at gøre det… endnu, i hvert fald!

Cykelsti på Vestbredden

Københavns Kommunes Teknik- og miljø-udvalg har tilsyneladende endeligt taget mod til sig: Der skal etableres cykelstier på vestbredden af søerne (pressemeddelelse, beslutningsprotokol).

– det har selvfølgelig lange udsigter; forhold skal undersøges, penge skal findes etc. etc. Det eneste forbehold, der blev taget (af et mindretal) i udvalget, var overfor nedlæggelsen af 129 parkeringspladser. Ergo er chancen for, at vi langt om længe kan cykle (lovligt 😉 ) på Vestbredden rigtig, rigtig gode!